Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene

[size=4]Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene (2. udgave)[/size]
er en ny grundbog som erstatter bøgerne af
Wulff et al. (Medicinsk filosofi) og Lynøe et al (Medicin & filosofi)
ved medicinstudiet på Syddansk Universitet i Odense.

Med 2. udgave, 2007, er der rettet op på en række fejl og mangler.

Bogen er skrevet af Morten Severinsen der er ansat ved SDU,
men som også har undervist i videnskabsteori på Panum i mange år.

Bogen er udgivet af Syddansk Universitetsforlag og koster 248 kr,
men der gives studierabat.

Se anmeldelse fra professor på Panum sidst i dette indlæg.

Se mere om bogen her.

Bogens indholdsfortegnelse
1. Introduktion
Hvad er sundhedsfaglig videnskabsteori og etik?
Hvorfor beskæftige sig med sundhedsfaglig videnskabsteori og etik?
Systematik er påkrævet
2. Etikken i sundhedsvidenskabeligt arbejde
Indføring i sundhedsfaglig etik
Eksempel på normativ etisk diskussion – Informering af patient
Normative etiske teorier
3 etiske discipliner
Livskvalitet – Hvad er et godt liv?
3. Hvad kendetegner sundhedsfaglig viden, forskning og kompetence?
Introduktion til paradigmebegrebet
Aspekterne i sundhedsvidenskabelig forskning
Praktisk sundhedsarbejde i lyset af paradigmebegrebet
Tavs viden i videnskab og praktisk arbejde
Vurdering og evaluering af viden og paradigmer
4. Er sundhedsfaglig viden og sundhedsvidenskab troværdig?
Hvad ved vi egentlig?
Hvordan kan vi opnå viden?
Kan man tillade sig at generalisere?
Hvilke observationer kan man stole på?
Skepticisme og relativisme
5. Forståelse af menneskelig handling og tanke
Humanistiske aspekter i sundhedsfagene
Misforståelse i klinisk praksis
Humanistisk sundhedsforskning
Fænomenologi og Grounded Theory
Grundlæggende forståelses- og forklaringsmåder
Hvilken forskningstradition skal man vælge?
6. Argumentation i sundhedsfaglige diskussioner
Introduktion til argumentationsteori
Deduktive argumenter – den logisk gyldige slutning
Modeksempel-argumentet
Induktive og statistisk-induktive argumenter
Analogi-argumenter
Enkelhedsargumentet, “keep it simple”
Argumentum ad ignorantiam
Indirekte argumenter
Hvordan argumenterer man overbevisende?
7. Sundhedsfaglige begreber og modeller i kritisk lys
Sygdoms- og behandlingsmodeller
Hvornår er man syg?
Litteraturliste
Noter
Stikordsregister

[size=4]Anmeldelse:[/size]

Tandlægebladet nr. 2, 31. januar 2007, s. 135:

[size=4]Stimulerende bog om videnskabsteori og etik[/size]

Severinsen M. Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene.
København: Syddansk Universitetsforlag, 2005. 245 sider, ej ill.
ISBN 87-7674-050-1. Pris i DKK inkl. moms mv. 248 ,- (uindb.).

I forordet til denne bog nævnes det at »en af ambitionerne med bogen
har været at give en indføring i videnskabsteori og etik på en sådan måde,
at studerende får nogle ”redskaber” og dermed konkrete kompetencer,
der kan bruges i sundhedsfaglig og sundhedsvidenskabelig sammenhæng.«

Det er lykkedes. Bogen præsenterer i meget let tilgængelig form
en række etiske problemstillinger, hvoraf den alt overvejende del er klassiske.
Problemerne bliver analyseret og diskuteret med henvisning til etisk teori,
og hermed bliver de mange væsentlige og ofte modsat rettede
synspunkter eksponeret og afvejet.
Et særligt kendetegn ved bogen er dens grafiske opbygning
med faktabokse, der medvirker til klargøring af stoffet.
Bogen kommer langt omkring og beskæftiger sig,
ud over med hverdagens etiske problemer i sundhedssektoren,
også med videnskabsteori, og man kunne ønske
at bogens indhold fik en placering i bevidstheden hos
de fleste medarbejdere i den danske sundhedssektor.
Det er en stimulerende bog.

Palle Holmstrup

[size=2]Palle Holmstrup har siden 1988 været professor i parodontologi
ved Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Cand.odont. 1971, lic.odont. 1976, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi 1983, dr.odont. 1985.
10 års ansættelse ved Rigshospitalets Afd. for Tand-, Mund- og Kæbesygdomme.
Lektor i oral medicin ved Tandlægeskolen i København 1985-88.
Prægraduat undervisning af tandlægestuderende siden 1971.
Ca. 300 postgraduate kurser, seminarer og forelæsninger i ind- og udland og
175 publikationer i nationale og internationale tidsskrifter og lærebøger,
især om oral medicinske og parodontologiske emner.
Hovedvejleder for 14 ph.d.-projekter.
Aktuelle forskningsinteresse er sammenhængen mellem orale og almene sundheds- og sygdomsforhold.

Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (http://www.dstmk.dk)[/size]

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_ … ema=PORTAL

Siger det hele…

Lærebogen ”Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene” har som mål
at give studerende og professionelle inden for sundhedsvidenskab
og –praksis indsigt i videnskabsteoretiske og etiske tilgange til deres fag
samt et grundlag for i højere grad at kunne reflektere konstruktivt
og kritisk over deres egne og fagfællers overbevisninger, værdier og antagelser.
… Herunder målet at kunne forholde sig kritisk til “faglige” anmeldelser.

Lærebogen ”Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene” tager en helt central udfordring op:
At gøre stoffet forståeligt og anvendeligt for sundhedsvidenskabsstuderende
ved at relatere videnskabsteori og etisk teori til deres fag.

Med 2. udgave er der taget højde for Peter Rossels indvendinger.

Samtidig finder jeg Peter Rossels anmeldelse af 1. udgaven meget problematisk
i sin ensidige fokusering på fagfilosofiske uenigheder,
især når Peter Rossels konkrete anker er uklare og fejlagtige.

Peter Rossel skriver:

”definerende ved deontologiske grunde er imidlertid, at det er etiske grunde,
der har gyldighed uafhængigt af konsekvenserne, om end sådanne grunde
ikke er absolutte inden for nogle deontologiske opfattelser,
men kan tilsidesættes af konsekvensetiske grunde af tilstrækkelig styrke.”

Det er uklart hvordan denne definition afviger fra bogens formulering:
”A (en handling eller situation) har en værdi i sig selv,
det vil sige en værdi, som ikke (alene) beror på dens konsekvenser.
… Deontologi … henviser til andet end blot konsekvensen af en handling som havende etisk værdi”.

Mener Peter Rossel at der ikke findes nogen deontologisk opfattelse
som går på at deontologiske grunde kan være ”absolutte”,
og er der i så fald tale om en historisk eller definitorisk betragtning?
Peter Rossels formulering er også uheldig på den måde at han kommer til at sige
at deontologiske grunde er gyldige, for det behøver de ikke være i alle tilfælde
(og deontologer er indbyrdes meget i tvivl om hvilke deontologiske argumenter der er gyldige).

Dertil kommer at der uenighed i faglitteraturen angående hvad deontologi i det hele taget indebærer,
hvorfor man slet ikke kan udtale sig så skråsikkert som Peter Rossel gør.

Peter Rossel henviser endvidere til en blandt flere mulige fortolkninger/versioner af refleksiv ligevægt:

”at nå frem til en ligevægt, hvor de tre elementer gensidigt forklarer og understøtter hinanden”

Hermed ignorerer Peter Rossel andre versioner – og dette gør han ikke klart for læseren.
Hvis man tager udgangspunkt i John Rawls’ hovedværk, A Theory of Justice,
og tolker dette værk mindre vidtgående, er refleksiv ligevægt opnået
når der ikke er modstrid mellem de moralske overbevisninger på forskellige niveauer.
I sin karakteristik bruger Rawls blandt andet ordet ’discrepancy’,
der kan betyde modstrid, og ordet ’conform’, der kan betyde tilpasse og tillempe

  • altså noget helt andet end det Rossel siger (“gensidigt forklarer og understøtter hinanden”).
    Jeg tvivler på at Peter Rossel har et solidt grundlag for sit syn på hvad refleksiv ligevægt er,
    og at det er realistisk at nå en sådan ligevægt i etiske overvejelser i fx sundhedsvæsnet.

Der er således grund til at være temmelig kritisk overfor Peter Rossels anmeldelse,
først og fremmest fordi den (på uklar og fejlagtig vis) fokuserer på fagfilosofiske spidsfindigheder
frem for om lærebogen lever op til de mål der er med en sådan bog:
at give studerende og professionelle inden for sundhedsvidenskab og –praksis
indsigt i videnskabsteoretiske og etiske tilgange til deres fag
samt et grundlag for i højere grad at kunne reflektere konstruktivt og kritisk
over deres egne og fagfællers overbevisninger, værdier og antagelser.