Færdiggøre bachelor?

Hej

Håber dette opslag er ok.

Jeg afslutter 4. semester på bacheloren om lidt og er virkelig i tvivl, om lægelivet er mig. Har arbejdet og arbejder en masse klinisk ved siden af, så har allerede nu fået en god forståelse for den verden, jeg er ved at uddanne mig til - og kan nok mærke, at jeg som udgangspunkt ikke har lyst til at arbejde som læge; jeg er simpelthen for kreativ og har for meget krudt i røven😅

Jeg er imidlertid i tvivl, om det giver mening at droppe nu ud her efter 4. semester, eller om jeg “lige så godt” kan færdiggøre bacheloren, da jeg jo “kun” mangler et år. En bachelor i medicin er naturligvis fin at have på sit CV, men hvis ikke man kører videre på kandidaten er den vel ligegyldig - eller hvad? Hvad tænker I? Nogle der har stået/står i samme siuation og måske kan dele ud af jeres overvejelser?

1 Synes om

Har du gjort dig tanker om hvad du måske godt kunne tænke dig at lave i stedet? Lægelivet er ikke super kreativt nej, det handler jo i bund og grund om at følge de retningslinjer der er lavet.

Jeg tænker at hvis du kan mærke i maven at det ikke er jobbet for dig, så hellere stoppe nu end at bruge mere tid på det.

Da min studiemakker havde second thoughts omkring lægelivet på 5. semester, kom det faktisk bag på mig, da hun fortalte hvor mange andre kandidatuddannelser som en bachelor i medicin giver adgang til. På SDU er den eksempelvis adgangsgivende til 13 forskellige kandidatuddannelser (ifølge https://diva.sdu.dk/ )

Nu skriver du ikke om du ønsker at læse videre overhovedet, eller hvad du ønsker af kreativitet i din fremtid, men hvis en anden kandidat var noget for dig, kunne det jo give god mening at gøre din bachelor færdig