Faggennemsnit på AAU kvote 2 medicin

Hejsa. Jeg er meget nysgerrig på hvad sidste års faggennemsnit på kvote 2 var på medicin i Aalborg.. jeg var selv i studiepraktik tilbage i oktober 24, dog på medis, og en af de studerende på medis fortalte at faggennemsnittet var 12,5 i kvote 2. Men kan det seriøst passe? At faggennemsnittet på kvote 2 i Aalborg er højere end det normale gennemsnit på kvote 1??? Hørte også at ved studierelevant arbejde ville faggennemsnittet hedde +2,5, så man altså skulle have et faggennemsnit på 10 og så studierelevant job der gav +2,5, så den ender på 12,5??? Har jeg hørt forkert/misforstået noget? Synes det virker meget mærkeligt, og er da godt nok lidt nervøs med et faggennemsnit på 7,1 cirka… håber nogen kan hjælpe med lidt viden <3

Summen af fagsnit og point for relevant erfaring har ligget omkring 12,5 de sidste år.

Dvs man som minimum skulle have et fagsnit på 10, hvis man fik maksimal point (2,5) for erfaring.

Tak for svar! Må jeg spørge hvor du ved det fra?

Peter Ilsøe har indsamlet data fra ansøgere gennem flere år. Du kan finde hans værker rundt omkring, bl.a. her og i Facebook-gruppen “kvote 2 medicin SDU og AU”

Her fra 2024. Det skal tages med et gran salt, da oplysningerne ikke er verificeret.

Tusind tak for svar, jeg krydser alt der krydses kan for at jeg kommer igennem nåleøjet :crossed_fingers:t3::star_struck:

Hej. Nu tillader jeg mig lige at svare, da jeg selv er kommet ind via kvote 2 sidste år på AAU. Jeg var også selv forbavset over at høre, hvordan optaget fungerede, da jeg havde fået fortalt, at det kun afhang af hvor meget studierelevant erfaring man har, og at ens fagsnit var ligegyldigt. Dog kan jeg fortælle dig, at det er det bestemt ikke, og et fagsnit på 7,1 bliver desværre heller ikke nok. Jeg valgte at læse HF-enkeltfag for at forbedre mit fagsnit, og dermed sikre min optagelse, da jeg gennem sygeplejerske uddannelsen scorede maxpoint på de +2,5. Derfor ved jeg også at faggennemsnittet på kvote 2 sidste år maks har ligget på 12,4 med erfaringen talt med, og på 9,9 uden erfaring, da det var mit fagsnit for optaget. Jeg håber dette skriv besvarer nogle af dine spørgsmål, og hvis der skulle dukke flere op, så er du mere end velkommen til at skrive til mig, da jeg rigtig gerne vil hjælpe andre kvote 2 ansøgere.

Jeg skrev til AAU gennem unistart, og de fik beregnet mit kvote 2 snit til 12,4 (9,9 fagsnit + 2,5 point). Jeg håber virkelig jeg kommer ind til sommer.

Men for ca. nogle måneder siden ringede jeg ind til AAU optagelseskontoret for bacheloroptag, og de sagde til mig, at man som minimum skulle have 8,9 i fagsnit + 12 måneders relevant erfaring for at blive optaget tilbage i sommers 2025. Året før (2024) skulle man have et fagsnit på 9,6 + 12 måneders relevant erfaring for at blive optaget, men det var før de introducerede flere pladser på studiet.

Fra hvad jeg har undersøgt i år, så er der mindre ansøgere i år i forhold til sidste år, samt har de udvidet pladserne igen. Måske er chancerne bedre i år - idk…

Det passer ikke. Min kammerat blev optaget sommer 2025, med et fagsnit på 9,7 + 12 måneders relevant erfaring

Tak for svar, med mit fagsnit på 7,5 kan jeg da godt pakke sammen. Unitest og Ku kvote 2 må være min vej, desværre, synes Aalborg er en skøn by og ville utroligt gerne slå mig ned der. Håber meget du kommer ind, alt held og lykke til dig :blush::crossed_fingers:t3:

Jeg ville være ked af at skulle bruge så længe på at læse fag op, for at hæve nogle 10 taller osv.. men tusind tak for svar. Unitest og ku kvote 2 må være min vej​:disappointed_face: Glad for at høre du fik en plads, og mega sejt kæmpet både med sygeplejerske uddannelsen og at have læst dit fagsnit op :flexed_biceps:t4:

Det var så lidt. Du er hvert fald velkommen til at skrive, hvis du har andre spørgsmål. Men bare lige til info, så læste jeg 3 fag op på 6 måneder: et A-fag og to B-fag. I de 4 år jeg søgte ind har jeg haft halvandet års sabbatår, halvandet års sygeplejerske og så 6 måneder med HF-enkeltfag, så det behøver slet ikke at tage så lang tid. Og hvis du primært har fået 10-taller i de studierelevante fag, så vil dit fagsnit jo allerede være højt. Så det kan være du kun behøver at læse ét fag op, som minimum tager 6 måneder. Du skal bare huske, at fagene SKAL være bestået inden kvote-2 ansøgningsfristen i marts måned. Men hvert fald alt held og lykke med det, og så kan det jo være vi ses på gangene om et par år.