Jeg bytter lige lidt rundt på dem.
*Synes du, der findes universelle etiske værdier, som altid er gyldige? Ja, grundlæggende bør man ikke lade sine valg gå ud over andre. Men det er også urealistisk.
*Synes du, at det er uetisk at bryde loven? Nej, for jeg godtager ikke præmissen at en lov har noget at gøre med etik.
*Synes du at alle mennesker har den samme fundamentale menneskelige værdi? Principielt ja, men det er også urealistisk. Den person, som sidder ved siden af mig er faktisk mere værd for mig end den, der befinder sig flere tusinde kilometer borte. En dansker der lider gør således større indtryk på mig end afrikaneren, som sulter på Afrikas Horn. Jeg er ikke utilitarist, mere realist - dog uden at være Kissinger.
*Findes der nogle omstændigheder hvor du ville ofre dit liv? For mit barn og kone - altså min familie. Ingen andre. Ren Darwinisme - en biologisk tilgang til etik?
*Findes der nogle omstændigheder, hvor du ville ofre et uskyldigt menneskes liv for at sikre et andet menneskes lykke? Altså, det sker sikkert indirekte dagligt, når jeg køber hvedemel produceret af en dansk EUstøttet landmand, og ikke fra en tørke- og toldmursramt Ghaneser, men det nægter jeg at blive taget til indtægt for. Og med det har jeg så også konstateret af hvedemel gør mig lykkelig! 
*Synes du, at tortur kan være etisk acceptabelt under nogle omstændigheder? Nej, det er en glidebane. Men når tossen er blevet tortureret for at frigive informationer om, hvor atombomben sprænger - så lad bare være med at fortælle mig det. Jeg kan sagtens vende det døve øre til. Jeg mener, min indignation vil i den sammenhæng være rent principiel. Og man kan jo håbe på, det ikke er blevet tæsket alt for mange uskyldige inden svaret kom…
Men jeg er således splittet mellem en rent naturvidenskabelig og nøgtern betragtning af verden, hvor vores valg determineres gennem en biologisk kodning til at gøre, hvad der er mest fordelagtigt for min familie og min art, men jeg vedkender mig også mit frie valg, altså den mere eksistentialsitiske. Således mener jeg etik kan forklares ud fra en ide om, at det givne valg reflekterer en fornuftig beslutning for individet, men individet har muligheden for at give afkald på den, hvis det ønskes. Og således enig med Hume omkring kausalitetsbegrebet.
En god tråd. Det bedste fag på hele studiet.
