Fodtøj til klinikophold

Hvad er jeres foretrukne fodtøj i klinikken?

Jeg ved, at træsko er det sikre valg - men… jeg må indrømme jeg ikke er imponeret over komfort trods store ord som “stødabsorberende” og “ergonomiske” i beskrivelsen af Sika-træsko.

Hvad gør I, når I er i klinik? Er sneakers fuldstændig uacceptabelt, eller afhænger det af afdelingen? Har været på kirurgiske afdelinger, hvor lægerne er gået i almindelige løbesko i diverse farver og andre steder, hvor alle vitterligt har Sika på..

Har aldrig forstået hvordan træsko blev en ting. Efter 20 min i dem har jeg lyst til at amputere mine fødder. Har altid bare haft et par sneakers som jeg ikke var ked af blev ødelagt, og som nemt kunne kogevaskes eller erstattes. Alternativt kan jeg anbefale lukkede havecrocs fra gardena - de er rimeligt behagelige og minder lidt om en træsko.

3 Synes om

bruger hvide træsko, som er nemme at rengøre.

Synes de er de mest behagelig, jeg har dog også førhen haft Nikes Sko som er designet til brug i sundhedsvæsenet, de var også behagelig, men også det dyre end et par træsko :slight_smile:

1 Synes om

Har du nogensinde fået kommentarer på at rende rundt med sneakers? Kunne frygte at nogen ville have et problem med det ift. hygiejne

Må jeg spørge hvilke træsko du har haft og også hvad det er for nogle Nike, der er designet til formålet?

De eneste kommentarer jeg har fået er at nogen synes at det ville være ærgerligt at ødelægge flotte sneakers, men aldrig som i at nogle øffede over at jeg ikke havde træsko på.

1 Synes om

Jeg bruger selv træsko med hælkappe, og det syntes jeg fungerer rigtigt fint, også selvom jeg har dem på en hel arbejdsdag. Hælkappen gør, at jeg ikke skal krumme tæer for at beholde dem på fødderne.

1 Synes om

Træskoene var bare fra medicinershoppen mener jeg, var lidt lazy og skulle alligivel have noget andet med derfra.

Jeg kan ikke huske navnet på skoene fra Nike (det er ni år siden), men google Nike Zoom Pulse, de ligner ret godt. De overlevede fire år med næsten to fuldtidsjob under corona og havde set alt hvad mennesket kan byde på.

Jeg skiftede dog til træsko, fordi jeg har lidt ADHD og elsker bare at kunne smide skoene, don’t ask me why.

1 Synes om

Med det forbehold, at jeg aldrig har været på en kirurgisk afdeling (og forhåbentlig aldrig skal), er det mit indtryk fra medicinske afdelinger, praksis, psykiatrien og SPV-vagter, at så længe du ikke går i klipklapper, rulleskøjter, eller møjhamrende beskidte sko, er det ligegyldigt, hvad du har på af fodtøj. Det der med, at det skal kunne vaskes nemt… jaja, det er smart, men så stor er chancen for at få kropsvæsker på skoene til stuegang heller ikke.

Har set læger i alt fra sandaler til sneakers til træsko. Er selv mest til lette sneakers/løbesko, men har også engang kørt sokker i sandaler på nogle sygeplejevikarvagter og kan faktisk anbefale det.