Forebyggende undersøgelse for kræft og lign!?

Kære kollegaer

Er der nogle der ved noget om hvordan det ser ud i forhold til private sygehus/klinikker i udlandet og DK som udfører forebyggende undersøgelser.

Jeg mener hermed: Er der nogle steder hvor der tilbydes feks. MR skanninger af raske for at forebygge kræft mod brugerbetaling? Er der nogle steder man laver “forebyggelses pakker” hvor raske får taget blodprøver kombineret med skanninger eller lignende? Er det et koncept der findes derude?

Du får nok ikke nogen læge med bare et minimum af moral og etik til at lave en ‘helbreds-helkrops-MR’.
Ud over det rent tekniske aspekt i, at ikke alle væv fremstilles lige godt på en tom-MR, så kommer man ud i at:

Der vil altid være ‘noget’ på en MR. Et strøg i lungen, en marginalt forstørret lymfeknude, en dut i binyren, en proces i en vertebra etc. etc. Og lige pludselig har man fået foretaget en CT-vejledt biopsi, får infektion, bløder etc. etc., på baggrund at indgreb foretaget på en ikke-eksisterende indikation. Desuden fanger helkrops-MR ikke mikrometastaserne.

Der er en række screeningsprogrammer i dette land, mere eller mindre velfunderede i videnskaben. Øvrig cancerudredning foregår på individuel indikation (kliniske fund, symptomer, arvelig belastning, ekspositioner).

Man kan sikkert godt, mod betaling, få taget de mest gængse biomarkører (PSA, a-føtoprotein, HCG, CA-125), og PSA er inkluderet i nogle kommercielle sundhedsordninger. Min personlige holdning til den slags, er at man rammer flere uskyldige ofre med spredehaglene, end man redder.

Under min (forargede) undersøgelse af skadestuen.nu
fandt jeg ud af at de laver MR, formedelst omkring 5000,- per stk.

Newsflash på den private skadestue på Frederiksber:
De lukker nu kl 22 om aftenen… Så var forretningskonceptet heller ikke bedre :lol:
Det glæder mig nu lidt, at det kom til at blive sådan, det gav simpelthen
dårlig smag i munden at der åbner en fin ny privat skadestue, efter at Frederiksberg
skadestue er kørt i sænk, med det ene formål for øje, at få folk til at acceptere at den bliver lukket.

Jeg ser jeres pointer - men jeg er ikke helt sikker på at jeg nødvendigvis er enig. Jeg synes potentialet for en reel forebyggende kræft indsats er tilstede (skanningspakker kombineret med blodprøver, en reel anamnese samt klinisk undersøgelse.

Jeg er 100% klar over at der STORE problemer i forhold til sygeliggørelse samt at man naturligvis ikke kan finde mikro tumorer - men et studie til at nuancere sagen ville efter min mening være interessant.

Tja - de fleste cancermarkører er jo uspecifikke i henhold til cancer, men siger mest om progression/regressionen af canceren efter den er erkendt og under behandling. Eks. CA-125, PSA etc.

Man har jo et screeningsprogram for mammae (hyppig) og cervix.

De fleste cancere er jo heldigvis symptomatiske.

Den bedste vej er at finde specifikke markører for de enkelte cancerer.

@mefisto: 3 regioner koster 9500,- Jeg ved ikke om det er svarende til en full-body, men næppe…