Det er en længere historie, og en dertilhørende længere diskussion. Det er i virkeligheden fordi jeg ikke bryder mig om den konservative tankegang der er om medicin-studiet. Det er som om både elever og professorer gerne vil have den forbliver som den “hårdeste” uddannelse bare for status’ skyld.
Jeg forstår godt vi skal have all-around viden for at opnå en højere forståelse for det emne vi senere specialiserer os i, og jeg kan godt se idéen i at have læger der har en meget grundig basisuddannelse med grundlag for at kunne vurdere og behandle uden for specialet - men totalt anatomi og forskningstræning er for specialiseret til mig, og spild af tid og penge.
[/quote]
Jeg må indrømme, at jeg ærgres over din og ligesindedes indstilling til lægeuddannelsen (præ- og postgraduat) og forskning.
Det er ikke afgørende for lægen at kunne enhver anatomisk detalje eller enhver farmakologisk detalje, men - som Jack skriver, og kudos til ham for et velformuleret indlæg - det er vigtigt på et tidspunkt at have mestret netop enhver anatomisk detalje eller beta-laktamernes farmakologi på fingerspidserne, sådan at man senere kan erkende begrænsningen i sin viden og er i stand til hurtigt at søge den information, man mangler.
Et vigtigt element af en universitetsuddannelse er også, at man lærer at lære. Her spiller kravet om at lære en væsentlig mængde detaljer en vigtig rolle, idet det stiller krav til at man kan arbejde målrettet, disponere sin tid og sortere væsentligt fra uvæsentligt. Dette vil du senere i dit uddannelsesforløb drage stor nytte af.
Jeg har de sidste 18 mdr. brugt en stor del af min fritid på forskning på en afdeling på Panum Instituttet. Forskning kræver en integreret forståelse af mange felter - i mit tilfælde for hjernens anatomi, fysiologi, biokemi og farmakologi. Samtidig har jeg jo haft statistik og videnskabsteori, som viste sig at være helt uvurderlige redskaber for forskningsarbejdet og artikelskrivningen. Da jeg startede ud med at kunne “basics”, var det relativt let for mig at tilegne mig patofysiologien og - anatomien.
Jeg går ud fra, at du er tidligt i studiet, og at dine kommende erfaringer vil give dig et andet perspektiv på sagerne.
Jeg kunne godt tænke mig, at man i DK afskaffede tabermentaliteten og i hvert fald forbedrede den postgraduate uddannelse - hvis man vil have en 37 timers arbejdsuge eller ikke ønsker at holde sig opdateret med den nyeste viden, så kan man blive sygeplejerske eller lignende. Har nogen af jer kastet et blik på lægers vilkår i de lande, vi normalt sammenligner os med? I lande som Sydkorea, Singapore og USA m.fl. stiller man store krav til lægers arbejdstid og kompetencer. Læger arbejder i disse lande (ligesom advokater, økonomer m.v. i det private i DK) vel over 37 timer og de skal med få års mellemrum demonstrere, at de fortsat besidder den nødvendige viden og kunnen til fortsat at kunne kalde sig speciallæge. Til sammenligning arbejder danske læger 37 timer og speciallægetitlen er livsvarig.