Jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive nogle ord om mine tanker om fremtidens almen praksis.
Der er ingen tvivl om vi står i skifte for almen praksis. Jeg selv er jo fra en generation midt i mellem den “klassiske” praktiserende læge og den kommende nye generation af praktiserende læger - med mine 47 år.
Den klassiske praktiserende læger, i min optik, er sit arbejde. Arbejdet er lægens liv med andre ord. Det er praksis 5 dage om uge, 2 ugentlige lægevagter. 10 min tider. Sygebesøg i frokostpausen. Drift af praksis, tjekke prøvesvar - lige inden man går i seng. Samme tur dagen efter…
Men Dr. Hansen er brændt ud. Han er blevet sur, træt og mæt. Dels grundet arbejde, men i høj grad grundet forventninger fra ekterne samarbejdsparter, som bare er anderledes i dag. Der er et kæmpe pres på almen praksis. Patienterne vil have mere og vil ikke nøjes. Patienterne er ikke den sammen autoriteststro type, som lader sig takke af med den lægelige vurdering - de vil henvises, udredes, have svar.
Kommuner, forsikringsselskaber, sygehus - alle er jo de sidste 10-15 år gået i overbud med at kaste opgaver mod almen praksis. Dette - desværre - samtidig med man de sidste 10-15 år har kastet alle økonomiske ressoucer mod sygehusene - med supersygehuse, ineffektive systemer og arbejdsgange. Samtidig med man der for 15 år siden nedlagde alle de små og lokale sygehuse. Dertil kommer at fagfællesskaber og patientforeninger alle har en holdning til hvilken faglighed som den praktiserende læge skal kunne løse. Almen praksis er mere og mere et intern medicinsk ambulatorium.
Som så meget i det danske sundhedsvæsen, så kører det i en sinuskurve. Nu er det moderne og tale “det nære sundhedsvæsen” og nu skal almen praksis prioriteres. Der skal være 5000 praktiserende læger. Det er “hot” at være praktiserende læge. Det giver også mening, men der er et men - men det kommer jeg tilbage til.
Vi ser jo en udvikling med en stigende alder af de praktiserende læger, og flere og flere praksis kan ikke afhændes. Og i stigende grad overtager regionerne praksis og laver regionsklinikker, nærklinikker eller hvad de nu kalder det.
Den gamle generation af praktiserende læger lever i en virkelighed af de er selvstændige erhvervsdrivende, men de har jo sådan set kun én kunde og det er regionen. Og deres DNA giver intet for regionsklinikker - hvad fanden er det for en funktionærmentalitet, vil udråbet være.
Og der står jeg midt imellem. For min generation, synes nok også det er underligt. For en almen praktiserende læge driver en klinik med ledelse, optimering, drift, sikre faglighed, lokaleleje og alt det der følger. Det er ejerskab på godt og ondt.
Det jeg ser er at de nye læger ikke gider at ende som en kort for hovedet, halvvrissen, fortravlet læge. Der er helt andre værdier i spil. Man vil have tid til fordybelse, man har ikke noget problem med at være ansat. Være sikret 15min til hver patient, have barns 1. sygedag, omsorgsdage - slippe for ledelsesansvar og drift. Det kan regionsklinikker tilbyde.
Og nu tilbage til det men med de 5000 praktiserende læger. For regionerne “tror” at man løser udfordringen i almen praksis med flere praktiserende læger, men min påstand er vi over de næste mange år vil se effektiviteten falde i almen praksis. Netop, fordi de nye praktiserende læger prioriterer noget andet. De gider ikke se 38 patienter på en dag fordelt på 10min tider. Samtidig er regionerne selv ved langsomt - uden det italesættes nogen steder - med at eksproprirere almen praksis. Praksis der ikke kan sælges hjemtages af regionen.
Så jeg tror i 2035 er der nok er flere praktiserende læger, men der er fortsat udfordring med ventetider og tilgængelighed. Men jeg tror at trivslen blandt lægerne er større. Og det kan jo sådan set heller ikke blive værre end nu, men med krav om tid til sit arbejde og fordybelse og de andre arbejdsrelaterede goder - så ser vi en helt anden almen praksis i fremtiden.
Og tak for det.
Jeg har selv været på det hold - der “fandme” aldrig skulle sidde i en regionsklinik. Men ved i hvad: Hvorfor ikke? Hvorfor ikke tjekke ind kl 8. Trække en fast timeløn. Skride kl 16 og så må regionen selv sikre at der er tid til de opgaver de betaler mig for at løse. Det kan også noget.
Så jeg er egentlig fortrøstningsfuld for almen praksis. Men vi vil se en anden sektor - men jeg ser fortsat et behov. Jeg er heller ikke bange for AI - måske folk i fremtiden - i endnu større grad gerne vil se en “rigtig” læge. Lægerollen ændre sig måske lidt, og der kommer nogle spændende støtteværktøjer, men bekymret er jeg personligt ikke. Måske er jeg naiv. Men jeg tror på en fremtidig praksissektor.