Fysik og kemi på sdu 1 år?

Hej,

Jeg undskylder for et emne som allerede er belyst en del. Jeg vil bare gerne være sikker.

Jeg har suppleret matematik til A, samt fysik B . Kemi B har jeg.

Dog klarede jeg det dårligt i fysik , fik 4 tilbage i 2013, så det er længe siden.
Kemi B fik jeg 02 i på turboforløb i 2013.

Matematik a fik jeg også 4 i mundtligt og 02 skriftligt.

Tanken var, at de bare skulle bestås, så jeg kunne komme ind.
Nu har jeg søgt sommerstart på sdu og er lidt bekymret… har ikke haft de fag længe, og min tankegang var at de bare skulle bestås.
Mit spørgsmål er således :

  • hvor vigtigt er fysik ? (Især på 1 år ) jeg er ude og rejse lige nu, så kan ikke læse op.
  • hvor meget kemi er der, og hvor tungt er det? (Også primært på 1 år, Sdu)
  • Hvordan med matematikken ? Jeg husker intet om vektorer eller diff.ligninger.

Jeg er gået hen og blevet lidt nervøs for, om jeg er totalt bagud fra starten, og alle andre nærmest fik 12/12 i disse fag.
:frowning:

Kemi har været det mindst anvendelige fag på SDU indtil videre - jeg går på 4. semester.
Det eneste kemi du skal kunne som sådan er bare genkende at Na er natrium og K er kalium, Ca er calcium osv. Desuden skal du vide hvad ioner er (det der med at sætter +'er og -'er ved siden af grundstofferne).
Matematik har der faktisk været lidt af i forhold til beregningerne af opgaverne. Du skal bare kunne dine regneregler, såsom at gange og division beregnes før plus og minus, samt at man skal regne det der står inde i en parentes først.
Du kommer til at støde på ligninger, men meget lette ligninger. Højest en ligning med to ubekendte. Man bliver banket igennem det til holdtimerne, så det er ikke et problem.
Herudover kommer du til at arbejde med statistik på modul 4. Statistikken synes jeg dog har været helt anderledes end gymnasiets, så det var som at lære statistik forny på en helt anden måde for mig. Men det bliver man også banket igennem.

Til sidst nævnte du fysik. Jeg har også haft alvorlige problemer med fysik i gymnasiet. Jeg forstod aldrig fysik. Man kommer desværre til at støde lidt på det i 3. semester på SDU, men det er ikke den samme fysik som fra gymnasiet. Det er mere fokuseret på det specifikke emne du skal lære, og du får givet en række formler, som er dem du skal arbejde med.

Faget fysiologi som du får meget af gennem bacheloren er en blanding af fysik og kemi. Jeg synes det er meget mere spændende end det du fik i gymnasiet, fordi det er fokuseret på et specifikt emne ad gangen. Du får altså ikke 100 formler du skal lære, men kun 3-5 formler. Og man skal ikke regne om på formlerne eller noget. Det handler bare om at finde den bestemte formel og indsætte de givne værdier.

Du skal ikke være bekymret. Man kan absolut ikke bruge sine gymnasielle fag til andet end basis information. Selv fag som biologi eller bioteknologi i gymnasiet gør ikke nogen gavn. Det eneste jeg har været i stand til at bruge bioteknologi til her på uni, har været da vi stødte ind på begreber som ‘alfahelix’ og ‘glukose’. Og det er begreber som også bliver forklaret på uni. Så gymnasielle fag gør ikke særlig meget gavn.

Mange mange tak!!! Du har reddet min dag! :slight_smile: nu er min nervøsitet og usikkerhed så godt som væk! :slight_smile:

Alt det naturfaglige på medicin er på lige niveau med det man lærer i gym…