Gennemsnit på 9 - Skal jeg droppe drømmen?

Hej,

Jeg er en 19-årig dreng, der bliver student på HHX til sommer med et snit, der formentlig ender på omkring 9. Efter mine snart 3 år på HHX har jeg med tiden fundet handel mindre og mindre interessevækkende. Efterhånden har mine drømme bevæget sig hen på medicin, som jeg finder langt mere interessant. Da jeg relativt sent i min gymnasietid har fundet ud af hvad jeg virkelig gerne vil, er der med kombinationen af, at jeg skulle hæve mit snit markant samt hjemmeundervisning opstået en udfordring for at nå kvote 1 kravet, der starter fra 9,9(standby) og opefter for at læse medicin.
Min drøm om at læse medicin kan jeg ikke få ud af hovedet, og jeg kan simpelthen ikke se, hvad der skulle interessere mig i ligeså høj grad som at blive læge, hvor jeg kan gøre en forskel for mennesker.
Fagsupplering i form af fysik og kemi mangler jeg, og med hensyn til erhvervserfaring er jeg villig til at arbejde med hvad som helst i mit sabbatår for at imødekomme kvote 2 krav.
Mit spørgsmål er derfor, om det overhovedet kan betale sig at søge ind på kvote 2 med et snit på 9? Har jeg en god chance, hvis jeg søger ind på alle studier i Danmark, eller skal jeg droppe drømmen?

Vh Mads

1 Synes om

Hvis du virkelig brænder for at læse medicin, så synes jeg du skulle give det en chance med kvote 2.

Men det afhænger også, hvordan du eksempelvis kommer til at klare kvote 2 prøven eller hvad der ellers stilles af krav. Prøv at undersøge nærmere, hvad de forskellige universiteter forventer af en, og hvor du eventuelt vil kunne få en fair chance for at komme ind.

Dit gennemsnit er ikke langt fra adgangskvotienten, så prøv at snakke med en studievejleder (eks. fra VUC) om du vil kunne hæve snittet ved ikke at blive student til sommer men eksempelvis tage en 2-årig HF eller læse enkeltfag og dermed tage nogle fag om.

Jeg ville kontakte nogle studievejledere, de er mega søde og har alle informationer og regler klar. Desuden har de sikkert erfaring med folk, der sidder i samme situation som dig.

Jeg håber svaret kan hjælpe og at du når dit mål! :crossed_fingers::blush:

1 Synes om

Mange tak for svar. Det sætter jeg stor pris på🙏
At ikke blive student til sommer for at tage en 2-årig HF synes jeg er langt at gå selvom det her selvfølgelig er noget jeg brænder for. Modsat kan jeg se, det er vejen at gå såfremt kvote 2 næsten er umuligt, hvilket jeg ikke ved om det er. Er det noget du har erfaring med?
Andre med kvote 2 erfaringer herinde er også meget velkommen til at byde ind.

1 Synes om

Ved nærmere undersøgelse har jeg også forstået det sådan med tilfældet for SDU. Alligevel vil jeg gerne imødekomme kvote 2 krav på alle universiteter for at have bedst mulige chancer, da det ser ud til, det er svært at komme ind udelukkende gennem uni-testen.

1 Synes om

Det forstår jeg godt! Jeg bliver selv student til sommer, og vil for alt i verden ikke droppe ud for en enkel uddannelse, selvom det er drømmen. Ikke når man er kommet så langt, det ville føles som at smadre ens livsværk og starte forfra. Men så håber jeg, at du kommer gennem kvote 2 :heart:

3 Synes om

Hej Mads

Først vil jeg starte med at sige, at selvom medicinstudiet kræver et enormt højt snit fra gymnasiet for optagelse, så er et snit på 9 altså rigtig flot! Det er super fedt at du har dette mål og den interesse for medicin – dermed sagt skal du selvfølgelig ikke opgive din drøm om at læse medicin.

Heldigvis har vi vores kvote 2-system i Danmark, og her har du mulighed for at arbejde på sagen. Alle universiteterne – pånær AAU – optager kvote 2-ansøgere igennem en prøve. Selvom kampen er hård til disse prøver, så er det altså muligt! Ofte kræver de et par forsøg, men man må være tålmodig og holde modet oppe. AAU optager kvote 2-ansøgere udelukkende på baggrund af relevante kvalifikationer og fagsnit, og der har du også mulighed for at bygge på bl.a. ved højskoleophold eller relevant arbejde (ret mig hvis jeg siger noget forkert). Sørg for at læs grundigt op på hvad de forskellige universiteter vægter.

Husk nu at nyd din sidste tid af gymnasiet og husk at du stadig er ung! Der skal være tid til at have det sjovt og opleve en masse ting. Hvis du ender med at skal have et sabbatår, så se det ikke som et nederlag, men derimod et eller flere givende år, hvor du virkelig får mulighed for at udvikle dig personligt. :cowboy_hat_face:

Dbh. nmav

4 Synes om

Jeg havde et omregnet snit på 7,3 da jeg kom ind i 2009. Det er efterhånden en menneskealder siden. Konkurrencen om pladserne er blevet mere intens over årene, dengang jeg kom ind på KU var det 3% af ansøgerne til kvote 2 der kom ind. Men det kunne da i hvert fald lade sig gøre i første forsøg.

Hvordan mon det er gået? :slight_smile:

Jeg kender én der kom ind på AU med 9,0 i fagsnit og en rigtig god unitest, vist nok i 2018 eller 2019.
Har beregnet at man skal være blandt de bedste 4-4,5% for at blive optaget på AU.

Jeg følger lige med i tråden, for sidder med samme dilemma:)

Jeg havde 8,5 i snit. Har læst mit fagsnit op til 10,6 og så søgt kvote 2 og er kommet ind :blush:

Så det kan godt lade sig gøre med en god portions arbejde

1 Synes om

Syntes bestemt ikke du skal droppe det udelukkende på grund af snit. Søg igennem kvote 2. Jeg er lige kommet ind på et snit med 5.4, hvilket jeg syntes er helt vanvittigt.

4 Synes om

Vi er hvertfald alle nysgerrige på en opdatering :slight_smile:

Du kan sagtens komme ind på medicin, hvis du virkelig vil. Ingen kan sige, hvor lang tid det vil tage - men hvis du virkelig vil, så bliv ved at søge kvote 2 i hele landet. Du er kun 19, og du har mange år at søge i. Det skal nok lykkes.

Søg ind - hvis det ikke går, så arbejd et års tid, læs avisen, følg med i verdenssituationen og forbered dig til UniTEST og prøv igen.

Jeg er virkelig interesseret i, hvordan læste du dit fagsnit op med 2,1 karakterer, og måske også om du ved hvilke muligheder og nogle gode råd til at hæve ens fagsnit?