Gennemsnit

Har set at man skal have et utrolig højt gennemsnit (9,7 -> 10,0) for at komme ind på med. stud. og ville bare høre efter nogle tips/gode råd til hvordan man får et så højt gennemsnit som muligt?

Håber at der er nogen som kan hjælpe…

Andetsteds hér på studmed.dk kan du se, hvad gennemsnitskravet på de enkelte universiteter var.

Ang. gode råd til at højne snittet kan jeg sige, at det virker rigtig positivt på lærerne, hvis man opfører sig, som om man er rigtig interesseret i deres fag. Desuden er det naturligvis et must at række hånden op så tit som overhovedet muligt (og at svare nogenlunde korrekt på det givne spørgsmål). Det kan også være godt at stille interesserede/uddybende spørgsmål, men pas på med at overdrive dette.

Sidst men ikke mindst skal man læse sine lektier til HVER gang, så man har et overblik over dagens tekst, og når der så stilles et spørgsmål, kan man tit nå at finde svaret i teksten, række hånden op og fyre svaret af. Denne taktik virkede i hvert fald for mig.

apopov

Klaus Kjøllers bog, “snyd ikke dig selv ved eksamen” (http://www.kjoeller.dk/boeger/9303snydikkedigselvvedeksamen.htm) giver dig en mængde gode teorier, omkring hvordan du skal håndtere undervisningen, dine lærer og eksamensituationen for at gå ud med det bedste snit, du kan. Den kan virkelig anbefales - specielt også til den almindelige undervisning og ikke kun til eksamensforberedelsen.

Ellers skal du snakke med din studievejleder, der er jo mange muligheder for at få justeret dit snit, hvis du tager ekstra højniveaufag og påbegynder din videregående uddannelse indenfor to år. Og sikkert også en masse andet, som han bedre kan vejlede dig i.

[color=red]Jeg har gjort dit link klikbart. Mvh mod Dr. Lechter[/color]

Ja, anmeldelserne på den af Kiil nævnte side taler vist for sig selv (her Weekendavisen):

Regnis, med fare for at lyde som min lidt excentriske og meget imaginære farfar Waldemar, bør du ikke lytte til “Pseudo-intellektualitet for dummies”-taberne. Jeg mindes en bog lignende Kjøllers - vistnok med navnet “Sådan får du 13 uden at læse”, ikke at jeg har læst den, for jeg fik 13 uden. Fællesnævneren synes at være den middelmådiges had til lærdom og manglende respekt for skolens funktion som de facto kulturformidlende institution.

Med bare et minimum af begavelse i bagagen, burde det være ligetil at begå sig bedre i faglige sammenhænge. Her følger de mest logiske:

  1. Genkalder du læst tekst ringe, hvilket mange gør, så bør du kigge på din læseteknik, google evt. “PQ4R” og “PQ3R”.

  2. Øg din læsehastighed.

  3. Funder over sprog, grammatik etc., når du læser bøger og aviser.

  4. Accepter ikke manglende forståelse for et emne uagtet sammenhæng.

… og jeg kunne blive ved…

Ha, og endnu en bonmot fra anmelderne:

[quote]Skal hun udelukkende lade resultatet bero på sine faglige kunnen, eller iføre sig de stramme jeans for lige antyde, at hun forresten også har en flot røv med henblik på at opnå et karakterpoint mere end studiekammeraten, der fra naturens side ikke er skabt med samme fortrin eller rettere bagdel?
[/quote]

Tak for alle de gode råd/tips :slight_smile:
Vil prøve at se lidt på de ting som i nævnte.

Det er mit indtryk at når man griber til den type selvhjælpsbøger, er det som regel for sent. Lidt ligesom med slankekure, tror jeg ikke at der er nogen genvej til de gode karakterer. Man kan måske slippe afsted med en bluff i et enkelt fag, men man kan ikke snyde alle lærere hele tiden. Gælder det gennemsnittet, er der ingen vej udenom: Du skal kunne stoffet.

Hvis man vil videre fra middelmådige karakterer, tror jeg at vejen er:[ul]
[li]Man skal frem for alt kunne stoffet. Alt hvad apopov nævner - Lav og læs alt, brug den tid det tager, vær aktiv[/li]
[li]Erkend at du vil prioritere at få gode karakterer. Erkend at det vil koste tid og arbejde, ikke bare 2 dage før eksamen, men over et eller flere år.[/li]
[li]Bed om feedback på dit faglige niveau, både fra læreren og fra eleverne med topkarakterer. LYT til kritikken, og vær åben overfor at prøve at arbejde mere med de områder, der bliver kritiseret. Lærere elsker at se fremgang og faglig udvikling.[/li]
[li]Gør især et godt førstehåndsindtryk (rent fagligt) på nye lærere, og bevar det. Hvis man gør et godt indtryk fra starten, har man snor til et par smuttere. Hvis man derimod gør et dårligt første indtryk, skal der arbejdes ekstra for at få vendt det. [/li]
[li]Vær til stede i timerne. Undgå at komme bagud i et fag, enten pga. fravær eller sløseri. Har du været syg, så få hentet ind med det samme du er rask. Lad være med at skubbe lektier og afleveringer til senere.[/li]
[li]Øv dig i eksamenssituationen med studiekammerater. Det er jo ikke noget man gør til hverdag, så bare et par timers øvelse gør en stor forskel, og man er mindre nervøs til selve eksamen. Øv dig i at tale til andre om et emne, øv dig i at skrive på en tavle imens.[/li]
[li]Vær glad, positiv og smilende så meget som muligt. Positiv “karma” smitter, også på læreren.[/li][/ul]

Angående dette vil jeg sige, at jeg læste “Sådan får du 13 - uden at lave lektier” for sjov, og der stod virkelig INTET af værdi i den. Det virkede også som om, den var skrevet med henblik på at underholde og ikke på rent faktisk at give nogle værdifulde tips til skolearbejdet. Men den var virkelig også sjov, synes jeg.

apopov

Jeg vil bare sige, at hvis du gør følgende, er du næsten sikker på et højt snit:

  • Vær altid forberedt til timerne

  • når du forlader skolen og tager hjem, så repeter de ting, i havde lært

  • brug mindst 3 timer på lektier ( det sikre dig, at du kommer igennem det vigtigste)

  • signaler til din lærere, at du skal bruge højt snit! Fx begyndte jeg at spørge dem ved marts-måned om hvorfor de fleste af lærerne ikke giver højere end 10!

Hvis du gør det overstående så er du 98% sikret et godt snit