jeg er en medicin studerende, der ikke kunne gennemføre sit bachelour til tiden. i princippet burde jeg være bachelorer allerede for 1 år siden.
men jeg har beklagelige dumpet nogle fag og skulle derfor til re eksamens.
jeg kom ind på medicin studiet lige efter gymnasiet,var vant til de høje karakter både til de mundtlige og skriftlige.
men her på medicin har jeg ikke fået et eneste 12 tal. det hæjeste jeg har fået er et 7 tal. og ellers bare 4 taller og nogle 2 taller.
generelt har jeg dumpet 2 semester, både anden og tredje. og tog dem derfor om…
jeg er normalt begavet og elsker virkelig medicin studiet,kan ikke se mig selv som noget andet. og glæder mig sådan set til arbejdet som læge og at kommer så langt gennemføre det og være i stand til at hjælpe, forstå og gøre noget for dem der har brug for. men mit problem er at jeg er ikke særlig god til at lære udenad og skal derfor åbenbart bruge mere tid? alligevel kan jeg lade være med at tænke på om det mon ikke betyder/er et tegn på jeg bliver en dårlig læge i fremtiden?
og jeg har ikke fået tid til at arbejde med noget uddannelsesrelevant, så nu sidder jeg og er total bange for fremtiden?
hvis jeg nu gennemføre uddannelsen, kan jeg så få et arbejde selvom jeg har dumpet nogle semester og har 2 taller til visse fag? en arbejdesgiver vil vel næppe være glad for at har en mand, der er dumpet til flere og ikke en enkel eksamen.
og forventer de ikke en studierelevant arbejde?
jeg vil så gerne være læge, det er virkelig min drøm. jeg har ikke fået noget søvn de sidste par dage og jeg tør ikke snakker med studievejleder…
men ingen vil jo har mig som læge i fremtiden? for hvordan kan de også stoler på om jeg forsatår tingerne?
og jeg ved virkelige ikke hvad jeg kan gøre for at får gode karakter? eller finde en studierelevant job.
har i nogle kommentar? tænke i sikke en dum med.stud.? andre ville sikkert har tjendt min studieplads bedre end mig det er jeg klar over.
mange derud kan ikke kommer ind på studiet og vil gøre alt. jeg er ind på drømmestudiet og alligevel klarer jeg mig ad helvede til.
ved ikke hvrfor jeg skriver her. men det hjælper at få det ud.
Jeg er en af dem der håbefuldt ser sig selv som medicinstuderende og senere læge. Men jeg ser dig ikke som en der ikke fortjener sin studieplads.
Det du i virkelighed gør med dit indlæg er, at du råber om hjælp. Og det er et godt første skridt at tage.
Som jeg ser det, er din overgang fra gymnasieelev til universitetsstuderende gået skævt, men du er ikke den eneste det sker for.
Jeg kender desværre ikke studiet indefra og hvilke slags hjælp man kan spørge om i din situation, men det lyder ikke helt dumt at tale med en studievejleder. De har nok prøvet det nogle gange og er forhåbentlig vidende og godt rustede til at hjælpe.
Desuden tror jeg at du vil have glæde af at have en fast læsemakker som har ambitioner og evner til at holde dig lidt i ørerne på det faglige.
Mht. fremtiden tror jeg ikke på at alle arbejdsgivere kigger nøje efter alle karakterer, men når du kun er nået så langt i dit studie, er der vel gode chancer for at du kan brilliere lidt senere hen på kandidatdelen, i hvert fald når du har ‘knækket koden’.
Jeg håber at du holder fast i ønsket og drømmen om en lægetilværelse, alt andet skal nok ordne sig hvis du tror på det. Tab ikke modet og klø på med læsningen.
Der er ingen som nogenside vil se dit eksamensbevis, måske med mindre at du rejser til udlandet.
De er interesseret i om du er læge og har en autorisation…thats it.
En god læge er ikke en læge med 12 i snit, men en som har hjertet med i sit arbejde og er grundig.
[quote=“gundestrup”:2smac0t8]Der er ingen som nogenside vil se dit eksamensbevis, måske med mindre at du rejser til udlandet.
De er interesseret i om du er læge og har en autorisation…thats it.
mvh
svend[/quote]
Med den aktuelle jobsituation for yngste læger, er det efterhånden købers marked. I den seneste stilling, som jeg var med til at slå op, krævede vi eksamensbevis fra ansøger. Jeg har set andre lignende tiltag, specielt for klinisk assistent stillinger/phd’er, men det diffunderer nok også ned til introstillingerne.
Du skal overhovedet ikke fokusere på karaktererne. Overvej hellere at få et ordentligt udbytte af din studietid, gør dit bedste, og lad være med at stresse over, at det er anderledes med medicinstudiet end gymnasiet.
At du ikke er god til udenadslære, betyder jo ikke, at du bliver en dårlig læge. Tingene hænger måske bedre ved, når du bruger dem i marken, og du har sikkert nogle styrker, som ikke underbygges i studiet, men som du kan bruge som færdiguddannet.
Hvis du fokuserer positivt, vil du måske også opnå bedre karakterer, fordi du ikke stresser over alle tankerne, mens du læser.
Jeg har snakket med flere, der har det som dig. Det er vist desværre lidt af et tabu.
(-Og tag så at opsøg de studievejledere. Det er det de får deres løn for. De kan sandsynligvis give dig nogle værktøjer til at optimere din læsning).
Tror ikke at du behøver at være bange for at du ikke bliver en god læge.
Som flere har nævnt, så handler det mere om ens tilgang til lægefaget end hvor høje karakterer man har fået ved at huske metaboliske skemaer udenad.
Som du nævner, er du ikke på overbygningen endnu. Jeg ved fra mig selv at bacheloren også var en svær tid, hvor jeg ikke fik særligt gode karakterer. Især pga. fag som kemi, fysiologi og anatiomi, som netop er udenadslære. Men min erfaring er at det bliver bedre på overbygningen, når man dels kommer ud i klinik, og dels får de “relevante” fag i form af reel sygdomslære med videre. Så vil du hurtigt opdage at ens “kliniske” erfaringen og den teoretiske viden går op i en højere enhed.
Kliniken er suverænt det vigtigste på studiet!
Ang. studierelevant arbejde, så er det altid godt, men det er ikke livsnødvendigt. Men prøv at søge nogle af FADLs hold som lægesekretær, blodprøve/EKG tager mv. Eller som VT’er. Det er alt sammen noget som giver en god ballast. (Og gode penge ikke mindst… )
Er selv “stikker” og har været glad for den kontakt man får til patienter samt til sygehusvæsnet.
De kan sandsynligvis give dig nogle værktøjer til at optimere din læsning).
)