Gode Råd til CV

Hej jeg går på 9-semester SDU. Jeg har tænkt mig at søge vikariat til næste summerferie. Men vil gerne have nogen gode råd til skrive et godt CV. Hvad er vigtig info at have med, og hvad er overflydig info? Ville også være meget sejt, hvis nogen kendte til en god skabelon :slight_smile: Jeg læste min bachelor i udlandet og har taget FADL vagter da lignende ikke var muligt på min tidligere studieplads, så har derfor ikke meget træning i at skrive CV. Tak på forhånd.

Gledelig jul til jer allesammen :smiley:

Hejsa,

Overvej at inddel dit CV i de 7 lægeroller. Det kan giver din arbejdsgiver et hurtigt overblik og de ved hvor de skal “lede” efter specifikke erfaringer.

Dbh.
KmK

2 Synes om

Enig i at det kan være en fordel at bygge op efter de 7 roller – og uden tvivl at foretrække, når man søger intro/HU. Men igen, det er jo indholdet der tæller.

Jeg tror personligt, at der for en kandidatstud. hverken KAN eller VIL forventes ”mere” end et overskueligt, klassisk CV, der indeholder relevant information for den søgte stilling/vikariat. Dvs. udvælg de erhvervserfaringer, frivillige jobs osv. der har relevans for dem der ansætter/afdelingen, og undlad (efter min mening) at inkludere ”Folkeskolen…” og ”Rema 1000 medarbejder i 2011” – det overflødige, som du jo selv nævner :wink:

Har selv vent emnet ”CV efter de 7 lægeroller” med nogle af dem, jeg laver forskning med, og jeg kan høre, at man sommetider kan gennemskue, hvornår ansøgeren mere eller mindre forsøger at udfylde de 7 roller, fremfor at fokusere på at være relevant og konkret i sit CV. Altså vil jeg mene, at et klassisk CV + en god MOTIVERET ansøgning kan være lige så godt, hvis ikke bedre – for et vikariat.

Nu er jeg selv ung på studiet, men har fået sendt nogle CV’er afsted og fået ros for det.

I korte træk er mit opbygget således (skitseret meget groft):

    • Kontaktinfo + billede
    • Uddannelse: STX, Bachelor…
    • Udvalgte ansættelser: Studentermedhjælper (inkl. kort beskrivelse af mine arbejdsopgaver), Operationsassistent, FADL-vagt
    • Anden erfaring: Forskningsassistent (inkl. kort beskrivelse af mine arbejdsopgaver samt titel på projektet og ansvarshavende); Klinikophold (her har jeg tilføjet 2 selvarrangerede ophold af 140t varighed – kan begge dokumenteres); Grafiker/Illustrator (inkl. info om ansættelse® og link til portefølje)
    • (Artikler)
    • Frivilligt arbejde: Studenterforening, underviser/instruktør…
    • Udvalgte kurser: PhD-kursus…, FADLs EKG kursus, SPV-kursus (kun relevante kurser der kan dokumenteres)
    • (Sprogkundskaber)
    • (IT-kundskaber) – har selv taget dette punkt med, fordi jeg har erfaring som grafiker, samt erfaring med programmer, der ofte anvendes til forskning/databearbejdning, og derfor er ”interessant” for dem der skal ansætte mig.

Mit råd er kort sagt at holde det overskueligt og relevant/ tilpasset modtager/vikariat. Uddyb ”arbejdsopgaver” for en stilling/job/bestyrelsespost, hvis det giver mening.

Sommersummarum, du kommer langt med en motiveret ansøgning og et klassisk CV. De hiver dig jo nok til samtale alligevel, og det er her den endelige udvælgelse sker!

Med det sagt er det jo fedt, hvis du kan skrive noget til de 7 lægeroller. Held og lykke. Skriv endelig, hvis jeg skal uddybe noget (bedre).

1 Synes om