Hej.
Mit navn er Michael Hansen.
Jeg er en ung gut på 25 år som i et stykke tid (et par år)har gået og puslet med ideen om at studere medicin. Inden jeg starter, så kan jeg lige så godt sige til jer der håber på et kort og simpelt indlæg. Brace yourself, for det bliver langt!!! Hehe.
Ej, for at korte historien lidt ned. Jeg gik på Næstved Gymnasium for et stykke tid siden og var desværre så uheldig at dumpe eksamen i første omgang. Så jeg har vel allerede her afsløret at jeg bestemt ikke er en af de fyre med det gyldne snit! Så det blev en om’er og selvom jeg gjorde en rigtig god indsats, så hævede jeg ikke mit eksamenssnit med mere end et karaterpoint. Altså, min eksamen endte på 6,9. Og allerede der glemte jeg jo ALT om at komme ind på noget i nærheden af universitetet. Men efter en periode med værnepligt og lidt sommerferiearbejde, sendte jeg en ansøgning til Vordingborg Seminarium (lærerstudiet) og her går det faktisk rigtig godt. Jeg har klaret mig ganske fint igennem mine eksamener og jeg er nu på 4 årgang.
Og så melder det første spørgsmål sig jo allerede. Hvorfor i alverden skulle jeg dog vælge at springe på en uddannelse der KUN varer 6 år + en del mere, når jeg nu allerede HAR en professionsrettet uddannelse. Well, jeg tror det er fordi jeg holder mine muligheder åbne. Min drøm har nok altid været at komme på universitet i en eller anden form, men efter min temmelig skuffende Gym eksamen gik det lidt i vasken.
Jeg sendte for et stykke tid siden en mail til KU’s studievejledning om hvad mine muligheder for optagelse på Medicin var og jeg synes bestemt ikke jeg fik et særligt hjælpefuldt svar. Faktisk afsluttede personen med “Men hvorfor vil du dog søge ind på medicin??” Selvom spørgsmålet da er ganske relevant, så er det ikke ligefrem særligt motiverende spurgt!.
Jeg har læst et sted på KU’s hjemmeside (ikke at jeg entydigt vil studere på KU, men SDU har vist ikke samme tilbud) at en mellemlang videregående uddannelse giver ret til at søge optagelse, dog kun hvis man kan opfylde de specifikke krav, hvilket jeg heller ikke kan (endnu, men der kan man jo så også sige, at jeg skal supplere op, uanset hvad jeg vil studere). Af relevante fag, jeg har/har haft på seminariet, vil jeg da nok selv mene, at psykologi, fysik/kemi og idræt tæller med.
Jeg har ikke rigtig en speciel ide om, hvorfor jeg gerne vil studere medicin. Jeg føler ikke et specielt kald til selve lægegerningen, men jeg ved dog, at jeg gerne vil arbejde med mennesker og samtidig også have en akademisk udfordrende uddannelse. Det er nok først i forbindelse med Seminariet at jeg egentlig har opdaget, at jeg faktisk godt kan. Jeg er også meget interesseret i kroppen, hvordan den fungerer og tit, ikke fungerer. Jeg har, i forbindelse med mit studie som idrætslærer, begivet mig i krig med Vander’s Human Fysiology og Grays Anatomy for students, hvilket jeg faktisk synes er vældigt interessante bøger.
Så jeg har da en ide om, at der er noget der vil kunne drive værket. Dog skal jeg lige forbi den første STORE stopklods, som hedder Optagelse.
Jeg tror det jeg søger er, gode råd og vejledning. Dræb nu endelig ikke min drøm, men hvis jeres/din mening virkelig er, at jeg bare skal glemme det, så må man jo skrive det! Men jeg er nok ude efter noget lidt mere konstruktivt. Det er ikke for ingenting, at jeg vil gøre det umulige muligt.
Mvh
Hansen
), men jeg er skal godt klar over at er et krævende studie, som kun sender dig ud i en krævende turnus runde, som dernæst… Jaa, kort sagt. Jeg er helt med på at studiet måske nok er et af de mest krævende studier. Og så når man er “færdig” med at studere kommer man kun ud til et krævende arbejde, med lange vagter og lign. Det jeg mente med min kommentar er nok, at jeg ikke er den type der altid har vidst at jeg skulle være læge. Og som sagt, efter mit dårlige resultat fra gymnasiet røg alle ideer om at læse nogetsomhelst på universitetsniveau.