Grænsescore SDU?

Hey.
Nu afventer mange af os kun svar fra Uni-Testen. Er der nogen der kan huske hvad grænsescoren har været de sidste par år? Jeg går ud fra den stiger i og med der er flere ansøgere i år, men hvad kan man mon gå ud fra? Og hvornår kan vi mon håbe på svar? Hvis jeg husker rigtigt fik vi svar en fredag sent eftermiddag sidste år i slut maj, men er der mon nogle der har nogle bud?

Hejsa
Jeg kan se, at jeg fik svar d. 24/5 sidste år, så måske vi får svar næste fredag – det håber jeg i hvertfald!
Grænsescoren sidste år var 52,33. Det er også min tanke at den kommer til at stige i år desværre, men man kan da håbe at den ikke gør hahahah

Ah ja, lad os da håbe det! :smiley: Hvordan er din mavefornemmelse med prøven? Fordi jeg har ingen ide om hvordan det er gået. Sidste år havde jeg en dårlig mavefornemmelse og fik 48 point og i år er jeg sådan lidt “jeg har ingen ide”. Så må tiden vise om det er godt eller dårligt haha. Hvordan klarede du dig sidste år?

Det er så skørt med den mavefornemmelse. Sidst år følte jeg at det gik okay, men som tiden gik, så følte jeg det gik, så dårligt og forventede ikke et godt resultat og der endte jeg med at være 1,33 point fra… I år synes jeg faktisk det gik godt og tidsmæssigt var jeg rigtig godt med, så håber virkelig på at det lykkes i år. Det er bare så svært at fornemme!:sweat_smile:

Har du været oppe flere gange end de to? fordi i år er min fjerde gang og sidste år oplevede jeg virkelig fremgang pointmæssigt, så håber virkelig du også gør det denne gang, når det nu kun er lidt over 4 point du mangler!

Det er tredje gang jeg forsøger at tage testen, men anden gang jeg “Prøver” at komme ind med et ihærdigt forsøg. Første år var jeg ude og rejse og tog prøverne online for at se hvad det var for noget, så havde ikke læst op eller lignende. Jeg gik fra 42 point til 48 point, så håber inderligt jeg som minimum kan lave et ligeså stort spring, gerne større. Jeg havde også omkring 30 minutter til overs denne gang hvor jeg kunne gennemgå opgaverne igen og rette nogle “Fejl” (håber jeg ihvertfald haha). Vi må se. Det er sku svært med den mavefornemmelse. Men nøj du var tæt på sidste år! Mon ikke den er der i år så? Krydser fingre for os! :slight_smile:

Jeg gjorde præcis det samme, med bare lige at prøve det af første gang! Føler også jeg lavede samme spring som dig, håber virkelig du får de sidste point i år🤞🏼 Det er så svært at fornemme, selvom at man egentlig har god tid til at rette igennem, det er bare heller ikke altid at man retter det rigtigt, når man ser det anden gang hahaha. Men krydser virkelig også fingre for os begge to, det må lykkes på et tidspunkt😅

For filan da, man kan virkeligt mærke nerverne. Håber bare svaret dukket op tidligt i år. Kunne være så rart… Krydser fingre for d. 23. maj, men ellers senest 30. maj ihvertfald… åååååårh altså! Er nervøs for hvor meget grænsescoren stiger i år

Virkelig!! har det bare på præcis samme måde, bruger så meget energi på det mentalt… Håber virkelig vi kommer igennem altså!! Denne her proces er bare så langtrukken og frustrerende!

Absolut, tænk hvis man kommer videre og ventetiden fra d. 18. juni til d. 28. Juli. Giiiiisp. Er det noget med man får sin score før tid og så først får afvide hvad grænsescoren er d. 28. juli? Eller var det før i tiden?

Har lige fundet ud af, sidste år fik de scoren d. 19. Juni hvor prøven var d. 12. Juni. Så man får point allerede en uge efter ish. Det egentlig meget rart. Så har man måske nogenlunde en ide om hvor godt stillet man er

Er lige med her :))
Jeg håber inderligt på, at grænsescoren ikke stiger. Ved I om grænsescoren ændrer sig hvert år pga. antal ansøgere eller hvorledes?

Kan I huske hvad grænsescoren for MMI var sidste år? Er vi enige om, at den fagspecifikke test referer til MMI på SDU’s hjemmeside over optagelsestal?

Jeg tror vidst grænsescoren for MMI var 18 sidste år

Jeg tror godt vi kan regne med grænsescoren stiger i år. SDU lagde vidst op af der havde været virkeligt mange ansøgere på SUND fakultetet i år… Men vi må se. Den plejer jo ikke at stige med så meget igen

What - min veninde kom ind sidste år og fik 15 til MMI. Hvordan kan det være? Kunne det evt. være pga at hun fik et højt point til unitesten?

Det håber jeg ikke, at det gør🙏 Har bare læst for nogle år, at man har skulle have +55 points.

Kan være jeg tager fejl, synes bare jeg hørte at det var 18. Men det er nok ikke korrekt siden du kender en der kom ind med 15 point😉

Jeg har også lige kigget på listen over optagelsestal for 2024 på SDU’s hjemmeside. Der har du ret - der står at grænsen for den fagspecifikke test var 18. Mmmh det var mærkeligt :face_with_monocle: