Gravid og klinisk ophold?!?

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, at en af jer kan hjælpe mig med :smiley: Der er flere tråde herinde ang. det at være gravid, imens man læser medicin, men jeg kan ikke finde svar på mit spørgsmål i nogle af disse. Mit spørgsmål går på, om det er muligt at være gravid under klinisk ophold? Under det kliniske ophold er der: Medicinsk ophold (5 uger), kirurgisk ophold (5 uger) og anæstesiologisk ophold (2 uger).

Jeg har søgt en masse oplysninger på nettet, men den bedste information finder jeg umiddelbart på Arbejdstilsynets hjemmeside. Informationen er dog ikke fyldestgørende - fx mht. narkosegasser, som jo naturligt nok er en del af det kirurgiske- og det anæstesiologiske ophold. De skriver dog noget med lukkede systemer osv, som jeg ikke er sikker på, at jeg rigtigt forstår. Er systemerne som udgangspunkt lukkede i den forstand ved “almindelige” operationer eller vil der være et problem der? Jeg ved godt, at thoraxkirurgi og halskirurgi vil være et problem. Man bruger vel narkosegasser på maske som en del af anæstesien :?: - er det så et lukket system for personalet på operationsstuen? :?

Er der i øvrigt nogen der ved, om der er andre ting, som vil gøre det vanskeligt at få godkendt sit kliniske ophold, når man er gravid? Jeg kan ikke finde noget information om, hvilke muligheder man har som gravid medicinstuderende, og jeg har heller ikke nogen ide om, hvor jeg kan finde nogle svar. Jeg håber, at der er nogen, der kan gøre mig en anelse klogere på problematikken. Måske er der nogen, som selv har stået i en lignende situation og kan dele ud af deres erfaringer eller ved, hvor man kan få svar på disse spørgsmål?!?

På forhånd tak for hjælpen!! :slight_smile:

Hej :slight_smile:

Det plejer ikke at være et problem at være gravid under klinisk ophold - der er mange unge, kvindelige læger, så afdelingerne er vant til at tage hensyn til det. Jeg har ikke hørt om, at det skulle være et problem med anæstesi-gasser, men hvis du er bekymret i forbindelse med dit anæstesi-ophold, så tag kontakt til afdelingen - de er eksperter på gasser og har helt sikkert taget stilling til det før.
Du skal være opmærksom på at særligt ortopædkirurgiske afdelinger bruger per-operativ røntgen, og der er en ekstra risiko for gravide. Som regel får de gravide læger lov at vælge, om de vil omplaceres til andre funktioner, så de ikke bliver udsat for denne risiko, og det gælder selvfølgelig også studerende.
Så altså: Generelt er det ikke et problem. I visse situationer kan det være nødvendigt at undgå bestemte funktioner/situationer, men det er ikke nyt for afdelingerne og jeg har aldrig hørt om at det skulle være et problem. Og man kan altid spørge :slight_smile:
Hvis du vil have nærmere råd, kan du evt. kontakte studievejlederne.

Mvh.
Cæcilie

Ville også holde mig væk fra ortopædkirurgiske operationer, hvor de cementerer… Ved ikke om det er decideret farligt, men det river temmelig meget i næsen! :slight_smile:

Gasserne er så vidt jeg ved i lukkede systemer. Desuden (da jeg havde anæstesi) var vi aldrig på stuen i længere tid… Kun til indledningen. Men selvfølgelig har det vel ændret sig til det værre, med alle de studenter der render rundt på sygehusene…

Du må ikke være med til:

  • Operationer hvor der bruges cement
  • Operationer hvor der bruges gennemlysning

Ellers burde sundfornuft klare det meste.

Ang. anæstesi gasser, bruges sevoflurane primært til børn, ellers bruges IV anæstesi til alle, derfor skal du ikke være bange for dette.
Men bare husk at sige det før starten af dine ophold, så du ikke bliver sat på OP ved operatoner som kræver cement eller gennemlysning.

mvh
svend

1000 tak for jeres svar! Det har virkelig gjort mig meget klogere på området :smiley:

Jeg ville nok også prøve at holde lidt afstand til pt. under kemoterapeutisk behandling.
Det gælder nok særligt onkologien, men de kan jo også findes rundt omkring på andre afdelinger.
Desuden kan det også være smart ikke at involvere sig for meget i radiologien, men
der er generelt gode beskyttelsesanstaltninger.

Vedr. ovennævnte indlæg:

Jeg er i øjeblikket i en introduktionsstilling i onkologi, hvor vi alene på mit sengeafsnit har 4 gravide sygeplejersker der administrerer kemoterapi, så det mener jeg ikke er noget problem. Patienter som får kemo er ikke “farlige” for andre mennesker på nogen måde, og du skal godt nok kludre meget med en iv-adgang for at få noget cytotoksisk ind i din krop.
(Sjovt nok har jeg oplevet pårørende, som tror at patienterne bliver radioaktive, men det er en udbredt misforståelse!)

Stråling, som den bruges i onkologien, skal du til gengæld undgå direkte på din gravide mave…

Fandt dette på nettet fra en røntgenklinik vedr. almindelige røntgenundersøgelser:

[quote]"Vi er alle udsat for små mængder stråling i hverdagen, den såkaldte naturlige baggrundsstråling. Noget kommer ude fra verdensrummet, og noget stammer fra undergrunden. Overalt i naturen findes der små mængder radioaktive stoffer. Sådan har det været så længe jorden har bestået. Denne stråling har intet med atomkraftværker eller moderne teknik at gøre.

I Danmark modtager vi i gennemsnit en strålingsdosis på 3 tusindedele enheder (i fagsprog 3 mSv) fra denne naturlige stråling om året.

Ved at få taget ét røntgenbillede modtager du ca. 10 millliontedele enheder (i fagsprog 10 mSv). [color=#FF0000]Dvs. at dosis ved et røntgenbillede modsvarer dosis stammende fra den gennemsnitlige bagggrundsstråling i ca. 1 døgn. [/color]Baggrundsstrålingen varierer fra sted til sted i Danmark og er fx dobbelt så høj på Bornholm som i Sønderjylland. Mange mennesker udsættes derfor i hverdagen for en baggrundsstråling, der svarer til mange røntgenbilleder, uden at nogen tænker over det."[/quote]

Nu kommer der godt nok mange mærkelige børn til verden på Bornholm… :slight_smile: , men et enkelt røntgenbillede eller to er næppe skadeligt. Dette skal dog ikke ses som en opfordring. Tværtimod vil jeg fraråde alle gravide i sundhedssektoren at gå op og ned af røntgenapparater 37 timer ugentligt.