Guide til at blive læge og neurolog

Jeg har lavet en video til YouTube omkring, hvordan man kan blive læge og neurolog. Håber du vil finde det interessant!

https://youtu.be/Tt6EWO2wMwY

4 Synes om

Tak for kritikken. Jeg er enig i at det afsnit kunne underbygges en del. Det er muligt at jeg vil supplere med en video om studieteknik og hvordan man kan takle forskellige semestre på medicinstudiet, men det gik lidt udover hvad jeg kunne nå her :slight_smile:

Pøj pøj med det iøvrigt!

2 Synes om

A post was merged into an existing topic: De 39 specialer: Neurologi

Nice video. Hvor vigtigt er det med forskning og HU i neurologi? Og hvis man går med drømmen om privatpraksis, er vejen derhen lidt ligeud som hvis man vil være praktiserende læge eller hvad er det egentlig som det kræver? Synes alle privatpraktiserende speciallæger er lidt oppe i årene så tænker om der er en eller anden form af gatekeeping?

For at få speciallægepraksis skal du i princippet blot være speciallæge og anskaffe dig et ydernummer, som der selvfølgelig er lidt rift om afhængig af region. I praksis vil mange speciallæger dog gerne have lidt erfaring fra hospitalsarbejde før de giver sig i kast med egen praksis.

Forskning er ret vigtigt i neurologi. Nogle specialer herunder kardiologi kræver mere forskning fx på PhD niveau mens andre specialer fx psykiatri kræver mindre. Dette varierer dog også efter region.

1 Synes om

Når du siger der er rifter om ydernumre, hvilke faktorer er det så der bestemmer hvem får nummeret?

Der må jeg være dig svar skyldig! Men tænker at der er begrænsede ydernumre og at man derfor typisk skal købe det fra en anden læge, som så selvfølgelig skal være villig til at sælge til dig.

1 Synes om

Nu skaber jeg måske lidt dårlig stemning, men jeg tillader mig at komme med lidt kritik af din kritik. Du kritiserer at Fwins ikke har inkluderet at man skal læse på den rigtige måde/det rigtige stof. Det slår mig at det ligger implicit at dette er en forudsætning for at klare medicin-studiet tilfredsstillende. Jeg synes bare det er uretfærdigt at komme med kritik om at der mangler information om et element af studiet som lige netop du oplever. Hvis Fwins skulle inkludere alle potentielle faldgruber der kunne være på individplan ville videoen aldrig blive færdig. Det er jo generel information om vejen til læge/neurolog-jobbet, set gennem et individs oplevelser. Hvis du synes der mangler noget der kan repræsentere lige præcis din oplevelse, så producer det selv, i stedet for at pådutte andre det. Og hvis du bare har ment det som en tilføjelse, eller en nuancering baseret på egne oplevelser - så kald det, det. Ikke kritik.

2 Synes om

Jeg mener at det ligger implicit at man skal læse det rigtige. Det er mærkeligt hvis fwins skal inkludere at du udover at være flittig, også skal læse det rigtige og på den rigtige måde. Det er en ret specifik ting som jeg ikke har hørt skulle være et generelt problem (jeg kan tage fejl). Det må vel gælde at der for alle typer arbejde, hvad end det er pensumlæsning eller tømrerarbejde, at der skal være en vis præcision.

Jeg mener det er implicit, som i, uudtalt. Derfor finder du det ikke ved søgning.

Alle os faste brugere på siden her ved at du har haft det svært på studiet - i særdeleshed fagligt. Og jeg sætter pris på din åbenhed og ærlighed omkring dette. Men du får det til at lyde som “falsk varebetegnelse” og at det kommer bag på dig at det ikke er nok at læse stoffet, men også skal forstå og huske det… Det kan vel ikke overraske. Sådan er uni.

Det handler ikke om den tid du bruger på dit studie - det handler dybest set om at bestå eksamen - og til den udfording er der mange løsninger. Nogle bruger uanede tid, andre arbejder fuldtid ved siden at studiet og klarer det fint.

Disciplin - er iø mange ting. Herunder evnen til at gøre det der svært - igen og igen. Hjernen er så dejlig dumt indrettet at den helst vil gøre det den er bedst til. Så hvis hjertefysiologi “var så nemt” - så vil den hellere læse det kapitel igen - fremfor lungefysiologi, som man fattede hat af. Her kommer selvdisciplinen vel ind.

Jeg ved intet om hvordan du læser, eller hvorfor du er så udfordret på studiet. Og jeg kan ikke give dig løsningen - den skal du selv finde. Men det er ikke andres skyld, eller fordi du er “taget ved næsen”.

Du skal nok knække koden…

3 Synes om

Mark, Jeg vil gerne høre hvorfor du mener at det ikke er implicit at læse med en teknik der gør en i stand til at lære og forstå pensum.

Jeg vil jo netop mene, at det er en selvfølge at man skal lære det man læser (uanset god eller dårlig læseteknik), da det er et krav at kunne sit pensum for at bestå eksamen. Mener du at universitet foreslår at man læser med en “dårlig” teknik som gør at man ikke kan gennemføre studiet?

Jeg vil til-dels forsvare Anonym’s synspunkt, dog ikke hans kritik af netop videoen her som jeg ser som helt fint opstillet.

Nu læser jeg på sidste semester af studiet og har derfor været igennem de fleste af eksaminerne og hvis der er en ting som runger igen og igen hvis du spørger en medstuderende hvordan det bedst er at læse op til eksamen så er svaret et entydigt “læs gamle eksamenssæt”. Spørgsmålene er nemlig altid om nogle ret specifikke emner som man ikke kan lære udenad hvis man går ind til eksamen med den tanke at lære læringsmålet, nemlig “diagnosticering og behandling af gængse hjertesygdomme”. Kunne man det læringsmål udenad, så var man godt på vej i sin HU som kardiolog. Eksaminerne omhandler altid specifikke sygdomme og specifikke svar som skal inkluderes i besvarelsen for at give point. Det gælder om at skue systematikken, hvad er det præcis for nogle ting de gerne vil at vi kender så godt at vi forstår dem ned i mindste detalje? For der er kun plads til x meget på de par måneder man har til at læse op og vi får aldrig lært detaljered hvordan vi “diagnosticerer og behandler gængse hjertesygdomme”, der er jo enorm mange af dem, hver med nogle gange ekstremt komplicerede behandlingsalgoritmer. Det er ikke for at sige at de ofte smider en joker ind hvor patienten jo har en comorbiditet som man skal gøre rede for, også.

Det er ikke for sjov at nogle omtaler KBU læger som “standardsvar-læger”.

Man ser det jo også når man kommer ud i klinikken og smider 50% af det man har lært ud af vinduet og ser at tingene gøres på en helt anden måde. Find mig en læge som tager handsker på, spritter af 3 gange i en udadgående cirkel, påpasser ikke at lægge tapen med bomuld på, på bordet eller andre “ikke-sterile” steder før påsættelse og sørger for at inspicere injektionsstedet efter en venepunktur…

Det var nu meget optimistisk. Har det som om jeg er på 20,5% hjernekapacitet siden jeg blev læge 1 måned siden.

Jeg er dog fuldstændig enig med dit ‘‘læs gamle eksamenssæt’’ sætning, met kommer man heller aldrig forkert i byen med.

Hvis det hjælper, så skulle det eftersigende være en enorm normal følelse. Især hvis du har en KBU i en halv-specialiseret enhed. Jo mere specialiseret, jo mere føles det som om at det er et helt andet studie end det man har læst.

Det skulle dog blive meget bedre i løbet af de næste par måneder :slight_smile:

Ak ja det kommer til at bliver meget bedre :grin: