Som det fremgår af titel er jeg pt i gang med mit forskningsår, som jeg påbegyndte i september. Det er eksperimentel forskning, hvor jeg har forskellige dyremodeller jeg gøre forsøg på. Jeg synes protokollen og modeller er meget udfordrende rent teknisk. Jeg ligger helt vildt mange timer i projektet og forsøgene med resultaterne jeg får halter. Jeg føler projektet overgår min tekniske egenskaber, og jeg synes det er svært at lære det på den korte tid jeg har. Jeg syntes det at afslutte projektet med resultater der kan bruges til noget har rigtige lange udsigter. Derudover begynder jeg at betvivle hele projektet lige nu samt hvorvidt jeg kan få en artikel ud af det, og hvad konsekvensen bliver hvis projektet ikke holder, er det så bare et spildt år. Jeg vil høre om der andre der har gennemgået i forskningsårsprojekt med lignende oplevelser.
Jeg har lavet min bachelor på samme måde. Brugte 11 timer per forsøg og fik ikke tilstrækkeligt antal forsøg til at kunne konkludere noget (en S-kurve der ikke nåede plateau). Det blev alligevel til en opgave, men blev ikke til en artikel da jeg flyttede uni og kunne ikke fortsætte med at få flere forsøg i hus.
Du kan måske arbejde videre på projektet senere (evt. som PhD), så fortvivl ej at du ikke har en artikel eller resultater nok til publikation. Det kan komme. Nyd til gengæld at du lærer nyt, også udenfor dit komfort zone. Sådan er al god og udviklende forskning.
Følgende passus fik mig til at tænke på indlægget her.
»Jeg tror, at selve forskeridentiteten betyder rigtig meget for os alle fire«, siger Jens Rehfeld.
Og den – forskeridentiteten – handler, siger de fire, om ikke at kunne lade være med »hele tiden at stille spørgsmålet: hvorfor?«. Om at »have et åbent sind« og at tage det alvorligt, »når man kan mærke, at det her er sgu vigtigt«. Om ikke at lade sig slå ud af mislykkede forsøg og fejlagtige hypoteser, men at bruge dem til at komme videre i nye retninger. Om at bruge sin evne til at associere, for »hvis du ikke får associationer, får du ingen nye ideer«.
Og så handler det om kreativitet – og den har ingen alder, fremhæver Jens Rehfeld: