Haster. Hjælp til at forstå højreforskydning af en kurve

Hejsa
Er der en der kan hjælpe mig med at forklare facit til denne opgave?

Facit:
Ændringer i PaO2 har en lille effekt på (V̇​E) under normalfysioligiske forhold, men når PaO2 falder til under 8-10 kPa sker der en betydelig stigning i (V̇​E), da dette detekteres af de perifere kemoreceptorer.

Såfremt der samtidig forekommer feber, hyperkapni, acidose, eller sympato-excitation vil kurven dog forskydes mod højre, således at et fald i PaO2 øger ventilationen ved højere værdier end normalt.

Dette forudsætter dog et normalt fungerende kemoreceptorsystem, samt et normalt fungerende ’centralt respiratorisk pacemakersystem’ i hjernestammen - begge forstyrres ved bevidsthedssvækkelse.

Jeg forstår ikke denne sætning:
Såfremt der samtidig forekommer feber , hyperkapni , acidose , eller sympato-excitation vil kurven dog forskydes mod højre , således at et fald i PaO2 øger ventilationen ved højere værdier end normalt.

Mit spørgsmål er, hvis kurven forskydes til højre vil PaO2 ikke stige, alt kPa for PaO2 stiger vel?

Så jeg forstår ikke facit, hvor de skriver, at kurven forskydes mod højre og et fald i PaO2 øger ventilationen.

Håber en kan hjælpe med en afklaring.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Skærmbillede 2024-02-18 kl. 16.30.33