Ok så vi vet at den pludselige stræk er stimulus. Vi vet også at impulsaktiviteten (aktionspotentialernes frekvenser) er en transformation af generatorpotentialet. Så hvis impulsaktiviteten øger fra 10 Hz til 50 Hz så svarer det til øget amplitud af generatorpotential og således øget stimulusstyrken. Og hvis impulsaktiviteten falder så svarer det til et fald i amplitud af generatorpotential og stimulusstyrken.
Adaptation kan deles i tonisk adaptation/langsom adaptation eller fasisk adaptation/hurtigt adaptation.
Eksamenspørgsmålet siger at impulsaktiviteten falder til et stabilt niveau på 30 Hz ved fastholdt stræk. Detta er alltså en tonisk/langsom adaptation.
I strækreceptorer så dannes generatorpotentialet i modtagerdelen. Støttevævet er en del af strækreceptor modtagedele, fordi det er denne distention/strækning af støttevævet som åbner de ionotropiske kanaler på modtagerdelen (dendritterne). Det er støttevævet som absorberer den mekaniske energin vilket via åbning af ionotropiska kanaler transduceres til en generatorpotential. Husk at absorption af stimulus og generatorpotentialet knyttes altid sansecellens modtagedel!
De to forste generatorpotentialerne ligner hinanden fordi støttevævet i en strækreceptor er en del af modtagedelen. Så her tegnes generatorpotentialen med adaptation.
Den tredje generatorpotentialen påviser ingen adaptation, fordi adaptationen sker i receptorens afsenderdel, dvs den del hvor aktionspotentialen dannes, men ikke i den del hvor generatorpotentialen dannes. Så tredje generatorpotentialet ska tegnes uden adaptation, kun en stigning i amplitud i begynnelsen af stimulus og et faldt i slutet af stimulus.
Bonus spørgsmål: Hvordan skulle du tegne aktionspotentialen i afsenderdelen i de tre forskellige antagelser? Du behøver ikke svare mig, men det er godt hvis du vet hvordan generatorpotential og aktionspotential representeras ved tegning (med og uden adaptation). 