Til Z-fortabt:
For det første er det rigtig godt at have en fast læsemakker eller to, så man såvel i semesterets løb som i forbindelse med selve eksamenslæsningsperioden kan få de forskellige fagting på plads. Ikke mindst er det jo godt at lære sine svage punkter rent fagligt at kende.
Har du en læsemakker? Hvis ja, hvordan klarede hun/han sig til eksamenerne?
En anden god ting er at gennemgå eksamenssæt fra tidligere eksamener på det pågældende semester. På 1. og 2. semestre er der jo rigtig mange at teste sin viden efter.
Har du gjort det? Og hvis ja, hvordan har du så klaret dig ved gennemgangen af tidligere eksamenssæt?
For mit eget vedkommende søger jeg altid, når et nyt semester truer, at finde kortfattende noter, gennemgange, oversigter og lignende indenfor de enkelte fag, så jeg har og får fornuftige udgangspunkter. Dem gennemlæser jeg så hurtigst muligt i det pågældende semesters begyndelse.
Så kommer jeg ellers til forelæsninger og holdtimer med det mål for øje at se, hvad der lægges vægt på til eksamen.
Men jeg kommer bestemt ikke slavisk til al undervisning m.m., idet jeg hellere opprioriterer læsning på egen hånd og gennemgang med min læsemakker.
Og endelig (i god tid inden selve eksamen) storterper jeg de selv samme noter, gennemgange m.m., jeg fandt i begyndelsen af semesteret og gennemgår samtidig hermed tidligere eksamenssæt.
For mig er min præstation her vigtig, da det jo er selve prøven på, hvor meget og hvad jeg mestrer for at kunne bestå eksamen.
Den store fordel ved tidligere eksamenssæt er ikke mindst, at man får god indsigt i det pågældende fags terminologi, fagsprogbrug, typeopgaver og sværhedsgrad.
Selve læsningen efter de i pensumet foreslåede bøger foretager jeg meget selektivt. Tag eksempelvis cellebiologieksamen på 2. semester, hvor “the cell” er pensum. Slavisk at sætte sig ind i alt fra A til Å og fra side 1 til side 2000 er både nærmest umuligt og unødvendigt.
Jeg læser selv efter et princip, der overordnet består i at sætte mig ind i, hvad man IKKE skal læse.
Det tager tid (noter, skemaer, gennemgange, oversigter skal findes, tidligere eksamenssæt udprintes og gennemgås, erfaringer hentes på medicinske fora osv), men det har altid virket for mig.
Nøje gennemlæsning af de forskellige anbefalede bøger er ligeså tids- og energikrævende. På hver skrevne side i en typisk anatomibog eksempelvis (og der er mange skrevne sider her!) er der 4-5 linier, der reelt er eksamensrelevante. Det er netop dem, det drejer sig om at finde på ovennævnte vis.
Samlet set er det meget anbefalelsesværdigt at have en læsemakker, og det er nok heller ikke dumt at gøre dig klart, om du favner for bredt, når du læser til eksamen.
Derfor: Noter, kortfattende gennemgange, tidligere eksamenssæt og kritisk frasortering af alt irrelevant (det man ikke skal læse) sammen med en læsemakker.
Håber, dette kan være dig en hjælp.
Held og lykke :doc: