Hjælp fra de kloge hoveder på medicin

Hjælp fra de kloge hoveder på medicin
0

#1

Hej…
Jeg har nogle rent praktiske spørgsmål og håber, at nogen kan hjælpe mig med disse??? ER der stor forskel på studieordningerne på medicin i København og Århus? Jeg kan forstå, at det er muligt at læse humanbiologi med en bachelor i medicin…men er det svært at blive optaget(tilsyneladende kun 30 om året) Jeg har hørt, at der er blevet oprettet en ny uddannelse: molekylær biomedicin, som skulle minde indholdsmæssigt om medicin bare uden det praktiske…ER der nogen, som har kendskab til det??? og hvilke jobmuligheder det eventuelt giver???
Jeg er lidt i tvivl om jeg skal læse medicin eller molekylær biomedicin eller eventuelt kiropraktor…Er der nogen, som kan anbefale det ene frem for det andet??? Endelig nogle rent praktiske spørgsmål: Hvor mange studieforsøg har man??? Jeg har tidligere været optaget på medicin men sprang fra før studiestart, da jeg blev i tvivl…har det nogen indflydelse på en eventuel optagelse, da jeg har karaktererne til optagelse gennem kvote 1…jeg meneer bliver jeg frasorteret af den grund eller gælder min ansøgning på lige vilkår som alle ansøgere gennem kvote 1 såfremt jeg søger op optagelse???

på forhånd tak


#2

Jeg er temlig sikker på at du har to chancer for at søge optagelse uden du bliver skubbet bag i køen.


#3

det håber jeg da virkelig det ville være lidt dumt hvis en brøler betød jeg ikke kunne optages…virkelig ærgre mig…men tak for svaret…


#4

Tror du ikke du skulle tage dig en snak med studievejlederne på de respektive uddannelser?

eller…

http://www.ug.dk/Vejledningsportal/Elem … %20SC.aspx

Det er jo kun dig selv, der kan vide, hvad der er den rigtige uddannelse for dig, for os er det (forhåbentlig) medicin…

Det er normalt først tredje gang man søger at man ryger bagerst i køen, kan ikke se det skulle have nogen betydning at du søger ind på samme uddannelse to gange


#5

Hvis du kigger på studieordningen for molekykær biomedicin inde på http://www.sund.ku.dk, så ser du at de lægger meget vægt på det molekylær biologiske og cellebiologiske. Det ville nok være ret oplagt, at en Bachelor i molekylær biomedicin ville kunne blive optaget på humanbiologi. De optager jo folk lige fra dyrelæge til ingeniører. Men jeg har hørt at der er rift om pladserne, og kun de bedste bliver optaget.
Molekyler biomedicin sigter nok ført og fremmest på at uddanne folk til forskning.

Held og lykke.

PS: Medicin er ellers ret sejt. :smiley:


#6

Hejsa

Som du selv skriver er det svært at komme ind på molekylær biomedicin i KBH. Men der findes faktisk også biomedicin som kandidatuddannelse ved SDU og der er frit optag. Hvis du er i tvivl om du skal starte på biomedicin el. medicin tror jeg du skal gøre op med dig selv hvorvidt du er interesseret i forskning eller patientkontakt. Hvis du gerne vil forske så prøv at hoppe på vognen med biomedicin. Jeg skal selv igang med specialet til september og jeg har været superglad for biomedicin.

Hilsen Vips :smiley:


#7

hej vips…
tusind tak for dit svar…jeg står bare lidt i det dilemma, at jeg ikke rigtig ved om jeg har lyst til at forske eller være læge…jeg går ud fra, at man man biomedicin typisk arbejder for et medicinalfirma eller hvordan? hvad kan man bruge uddannelsen til? Hvad har du hørt om molekylær biomedicin?

mvh andromedi


#8

Hej Andromedi
Jeg læser biomedicin, og er på 6. semester.
Jeg ved ikke om man kan sige at man typisk kommer til at arbejde for et medicinalfirma.
Det er mit indtryk at der også er forskningrelaterede stillinger inden for universitets og hospitalsverdenen,hvis man er dygtig nok. Jeg kender flere der er ved at lave speciale etc. ved Institut for fysiologi og farmakologi og Immunologi og mikrobiologi, og skriver selv Bachelor på OUH.
Jeg har også kendskab til en der arbejder med at overvåge at kliniske forsøg bliver udført korrekt, selvom det vist er et af de mere sjældne stillinger for en biomediciner.
Den største forskel mellem biomedicin og medicn er efter min mening at vi har en masse direkte forsknings- og laboratorierelevante fag, mens medicinerne har en masse anatomi og psykologi etc. Vi har en del kurser der afsluttes med laboratorieforsøg, som typisk løber over 3-4 uger a 2 gange 4 timer om ugen, og så sluttes af med en rapport, som skal bestås før man kan gå op til eksamen.
Og, som alle andre studier på Naturvidenskabeligt Fakultet, har man det berømte basisår med biologi, fysik, kemi og matematik.
Studieordningen kan ses her: http://www.nattek.sdu.dk/studieinfo/p_s … ?studie=61
men de er ved at lave en ny studieordning som vist kommer til at se ret så anderledes ud.
Det er lidt svært at give et indtryk af uddannelsen i eet indlæg, men spørg endelig hvis du vil vide mere :slight_smile:

Jeg ser det sådan, at du godt kan forske hvis du er læge, men at du ikke kan helbrede folk hvis du er biomediciner…en af grundene til at jeg søger ind på medicin.


#9

Hej mr. uldahl…
Så du har læst biomedicin 3 år og skifter nu til medicin…jeg har efterhånden læst mange indslag af folk herinde som skifter fra de naturvidenskabelige fag til medicin og I ved jo bedre end jeg gør… :lol: I har jo været der…men det var egentlig også det jeg tænkte og så jeg tror jeg læser medicin og hvis jeg gerne vil forske kan jeg jo læse humanbiologi eller lave andet forskningsarbejde…man hvad er dit indtryk af medicin? nogle input?

andromedi


#10

Tja, nu læser jeg ikke medicin endnu, skal først “lige til samtale”…
Men hvilke input mener du?


#11

overvejelser, erfaringer fra bekendte mv…er nemlig selv lidt i tvivl…


#12

Medicin hedder også “lægevidenskab”, og det er meget sigende.
Medicin er nok ikke det rigtige, hvis man ikke vil være læge, men hellere vil gå andre veje. Det retter meget mod det senere kliniske arbejde, og mindre mod forskning. Dermed ikke sagt at du ikke kan forske, hvis du har læst medicin, og de fleste læger forsker/udvikler da også en smule, men udgangspunktet er det kliniske arbejde med kontakt til patienterne.


#13

Det Mr Uldall skriver om studiet rammer sådan set meget godt. Når du er færdig kan du ligeså godt arbejde som forsker i de afdelinger på sygehusene som du kan blive ansat i industrien. Uddannelsens hovedformål som jeg ser det at at bygge bro ml. sundhedsvidenskaben og den celle- og molekylærbiologiske del, som biomediciner har du måske en mere praktisk indgangsvinkel til mange ting i forhold til medicinerne, tror jeg. Så må medicinerne rette mig hvis jeg tager fejl :slight_smile: . Personligt læser jeg selv biomedicin fordi sygdomme altid har interesseret mig, men ikke så meget patientkontakten, også synes jeg det er fedt at være i et laboratorie…

men held og lykke med det


#14

Hm… Det handler vel om at gøre op med sig selv om man har lyst til at behandle patienter eller om man mest interessere sig for de teoretiske problemstillinger… Jeg er blevet i tvivl igen siden jeg er meget interesseret i de biologisk teoretiske problem stillinger… Men der er samtidigt et eller andet der tiltaler mig ved lægevidenskaben… På en eller anden måde synes jeg det er en god ting stadig at have den menneskelige kontakt med i billedet…
Og som uldall skriver har lægeuddannelsen den fordel at man kan helbrede mennesker og forske samtidigt… Problemet med at forske på medicin er vel at læger som sådan aldrig har fået kerneredskaberne til sådan rigtigt at forske. Teorien vil på et eller andet plan altid blive på overfladen… eller det er også forkert at skrive… men man mangler måske en kernefaglig basis(matematik, fysik, kemi) for rigtigt at gå i dybden teoretisk og udforme hypoteser og naturvidenskabelige modeller… Fordelen er tilgengæld at man har adgang og forståelse for sygdomme direkte gennem patienter… og har derigennem en meget god basis for at forske som sådan… Forskellen bliver dermed netop det praktiske Patientlige kliniske perspektiv på medicin og det kernefaglige og teoretiske perspektiv på f.eks. molelylær biomedicin…

Det er ihvertfald de indtryk jeg har fået af medicin uddannelsen… Nu må man jo så se om det holder stik…(håber aligevel der er mulighed for til tider rigtigt at gå i dybden )


#15

Den forskning de fleste læger laver er klinisk forskning og ikke basal grundforskning.