Hjælp mig til bogvalg på KU 3. semester

Hjælp mig til bogvalg på KU 3. semester
0

#1

Jeg er blevet forvirret over alle de bøger man kan vælge i mellem på 3. sem. KU. Jeg har læst godt og vælg alle tråde som kan have relation til disse bøger, men er bare blevet ordentligt forvirret. Min situation er, at jeg ønsker at læse alene, dog med nogenlunde deltagelse i holdtimerne. Mit udbytte af forelæsninger er minimalt, derfor har jeg gennem hele 2. sem. boykottet dem. Men på 2. sem. var bogvalget anskueligt og jeg vidste at jeg hvis jeg kunne det der stod i bøgerne, så var jeg sikret gode chancer til eksamen. Dette var også rigtigt. Men på 3. semester, hører jeg forskelligt om bøgerne. Jeg har brug for nogle bøger, som med sikkerhed er pensum dækkende og kan række til min. en 10 tals karakter (ikke fordi jeg så absolut får det, men godt at sigte højte :stuck_out_tongue: ). Et andet ønske er at bogen er letlæselig og visuel, hvis ikke let læselig så i hvert fald visuel. Kan I hjælpe mig med bogvalg til semesteret?
Jeg har hørt at man både skal have Indre organer og bevægeapparatet, er det rigtigt?
Jeg er med på man skal have Berne & Levy til biokemi/biofysik. Men er fuldstændig lost i anatomien…
håber I kan hjælpe mine ret krævende spørgsmål.
På forhånd tak :slight_smile:


#2

Forresten så læste jeg både Stevens & Lowe (mere koncis og meget mere visuel) og geneser på 2. sem. S&L brugte jeg primært, men sammenligenede og uddybede med geneser, hvilket var perfekt, så derfor har jeg ikke noget i mod at have 2 bøger af samme emne.

[color=blue]::MG:: Du har adgang til at redigere det gamle indlæg, så der er ingen grund til at oprette en ny post.[/color]


#3

Ang. makroskopisk anatomi, så skal du bruge lærebøger til 3 forskellige områder: bevægeapparatet, hoved-hals og neuroanatomi.

Mht. bevægeapparatet læser langt de fleste efter “Bevægeapparatet”, men Fadls “Human anatomi”-serie er også dækkende i alt andet end den funktionelle anatomi. Selv prøvede jeg først at satse på at læse i “Human anatomi”, men jeg fandt hurtigt ud af at selvom den rent sprogligt er lettere, så er dens detaljeniveau mht. deskription for højt ifht. kravene på ny studieordning.

Vedrørende hoved-hals pensum er der igen valgmuligheden mellem “Indre organer” og “Human anatomi”, men i praksis tabte “Human anatomi” i mit tilfælde også her, simpelthen fordi kurset og eksamensspørgsmålene er tilrettelagt efter opbygningen af “Indre organer”. Personligt vil jeg dog bedømme “Indre organer” som den dårligste lærebog jeg nogensinde har læst, dog skarpt efterfulgt af Genesers histologibog og “Bevægeapparatet”.

I neuroanatomien anbefaler faget at man vælger enten “Basal neuroanatomi” eller Bjarkams “Neuroanatomi”. Jeg prøvede igen begge, men valgte ligesom de fleste andre i sidste ende “Neuroanatomi”, da det faktisk er en ret god bog, som dog indeholder en række faktuelle fejl, men det skal underviserne eller andre lærebøger nok gøre dig opmærksom på.

Histologien bør under INGEN omstændigheder læses i Geneser - den er totalt overkill, og fyldt med fuldstændigt ligegyldige detaljer mht. øjet og ørets mikroskopi. Læs istedet enten Kirzenbaum (som jeg syntes er super!) eller Stewens&Lowe (som er fin, men lidt kortfattet).

Mht. neurofysiologi så vil jeg virkeligt anbefale dig IKKE at vælge Berne&Levy. Det er meget tillokkende at satse på B&L, da pensum i denne bog kun er ca. 140 sider mod ca. 350 sider i “Neuroscience - Exploring the brain”, men B&L er i praksis meget langt fra at være pensumdækkende, så hvis du læser efter denne bog skal du alligevel læse supplerende i en anden bog, eller leve livet halvfarligt mht. eksamen - en del af de spørgsmål der blev stillet til neurofys-delen af spotten sidste semester var meget svære at besvare for de der kun havde læst B&L.

Husk iøvrigt at købe et atlas, da det er en kæmpe hjælp under anatomilæsningen. Specielt “Indre organer” er fuldstændigt håbløst illustreret, og giver slet ingen mening hvis ikke du sidder med et atlas når du læser den (bemærk dog at emner såsom fossa pterygopalatinum ikke giver nogen mening i “Indre organer”, ligemeget hvad du sidder med af hjælpemidler :slight_smile: ).

Jeg har iøvrigt netop selv overstået 3. semester, og jeg har stortset hadet hver en dag af dette semester, fordi mange af anatomi-lærebøgerne virkeligt er dårlige, men der findes desværre ikke rigtigt bedre danske alternativer.

/JP


#4

Enig i at “Neuroscience” er BOGEN til neurofysiologi - det er en af de bedste lærebøger jeg nogensinde har haft!!! Din almindelige fysiologibog kan sikkert dække pensum (Jeg opdagede, at jeg kunne have læst dækkende efter Guyton og Hall - min læsemakker havde Boron & BOulpaep, og den kunne også dække).

“Indre organer” bør du droppe - den er elendig og illustrationerne holder ikke en meter. Men det er vist alligevel ikke meget man skal bruge den på 3. semester. Langt det meste anatomi kan du klare med “Bevægeapparatet” - som er vanskelig at komme udenom, jeg har i hvert fald ikke set noget alternativ til den. Neuroanatomien er der mange muligheder - jeg bruge selv Matthiessens “Hoved-hals”-bog og en engelst neuroanatomibog. Flere fra mit hold havde gode erfaringer med Bjarkams “Neuronanatomi”.

Til histologi - drop Geneser - alt for mange detaljer og for meget snak. Køb en god engelst bog: Stevens & Lowe eller Wheater’s Functional Histology.

  • Mikkel

#5

Tak for svaret JP :smiley: , det hjalp virkeligt på overblikket :smiley: . Jeg har dog hørt at den engelske neuroanatomy (crossman) skulle være at foretrække fremfor den danske neuroanatomi. Er crossman ligeså fyldestgørende som den danske neuroanatomi?


#6

Ang. Crossman så har jeg ikke selv læst den, men mit indtryk er at den er mindst ligeså omfattende som de danske lærebøger. Du skal dog være opmærksom på at det kan være ret irriterende at læse anatomi på engelsk, da de bruger en anden nomenklatur, men det kan du evt. komme udenom ved at kigge godt og grundigt i dit atlas.

Du skal iøvrigt også bruge en embryologi-lærebog - de fleste bruger den af faget anbefalede “Langmans Embryologi”, men jeg tror faktisk også at FADL’s “Medicinsk Embryologi” er pensumdækkende, selvom den er ret gammel. Alle detaljerne om den molekylære regulation af udviklingen som står i Langmans er nemlig ikke en del af pensum på 3. sem KU.

/JP


#7

Bare en kommentar til JPs innlegg. Selv om den molekylære regulation ikke er en del av pensum, så er det nogle av transkripsjonsfaktorene/stoffene som forventes kjent, så det kan være lurt at kikke i denne bogen selv om man ikke læser i den.


#8

Anja_: Jeg tror ikke helt at du har ret i at nogle af stofferne forventes kendt, medmindre man har 13-tals ambition. Se nedenstående uddrag fra vejledningen “Håndtering af udvalgte mundtlige spørgsmål ved eksamen i anatomi” (findes på Blackboard):

“Generelle retningslinier vedrørende spørgsmål i embryologi
Vi er ofte blevet spurgt om i hvilket omfang man forventes at kunne gøre rede for den
molekylære regulation af fosterudviklingen. Svaret hertil er følgende. Som første
prioritet skal I forstå hvorledes legemets og organernes struktur opstår, d.v.s. hvad
der står i embryologilærebøgerne (fx Langman) eksklusive den molekylære
regulation. Dette begrundes i at mange af de molekylære regulationsmekanismer
faktisk ikke kendes hos mennesket og meget vel kan være forskellige fra de der idag
kendes i insekter, fugle og mus, og som ligger til grund for mange af de oplysninger
der står i lærebøgerne. Det er derfor i et presset kursusforløb en fejlprioritering at
fylde hovedet med detaljer vedrørende specifikke gener og navnene herpå. Hvis I har
ambitioner om at nå til tops på skalaen er der dog en række helt fundamentale fakta
som I skal have kendskab til, fx hvorledes Hox-gen kodningen grundlægges ved
gastrulationen, og den betydning denne kodning har for de forskellige kropsafsnits
videre udvikling, samt betydningen af sonic hedgehog (Shh) og bone morphogenic
protein (BMP) signalering i en række forskellige morfogenetiske sammenhænge,
specielt for udviklingen af CNS. Endelig vil vi understrege, at det eksamensrelevante
embryologipensum starter med den befrugtede ægcelle (zygoten), d.v.s. at
befrugtningsmekanismerne ikke er pensum i dette semester.”


#9

Mht. embryologi kan jeg varmt anbefale Larsen “human embryology”. Embryologien giver ikke meget mening i Langmanns, og jeg har fundet adskillige svipsere(=fejl) i den danske udgave. Så på 4. sem. skrottede jeg Langmanns og lånte en gammel udgave af Larsen på biblioteket, og pludselig gav embryologien mening. Så mit råd er at starte med at købe Larsen, den koster vist det dobbelte af Langmanns, men pengene er givet godt ud.


#10

Hej.
Jeg ville helt klart vælge:

  • medicinsk anatomi 1-3 af Matthiessen (i stedet for bevægeapp. og indre organer), de er meget mere pædagogiske og godt illustrerede.
  • Langmanns embryologi
  • Exploring the brain - B&L er IKKE pensumdækkende (til en høj karakter)
  • Netter-atlas
  • Crossmann eller Fitzgerald i neuroanatomi
  • anatomisk billedordbog
  • regionær anatomi
    Held og lykke.
    Karen

#11

Så kan jeg også komme med min liste… :book:

  • Human Anatomi (Matthiessen) 1 - 3 (kan erhverves billigt i Bogklub for Læger eller ditto for sygeplejersker)
  • Bojsen-Møller “Bevægeapparatets anatomi” - er efter min mening ikke til at komme udenom.
  • Exploring the Brain - kanon god!!!
  • Bjarkams “Neuroanatomi” - på dansk!!!
  • Regionær anatomi - den er ikke til at komme uden om, hvis man vil består (og kommer op i en region)
  • Langmans “Embryologi” tror jeg… jeg læste efter Carlson, der er engelsk, og var fint tilfreds, men den skyder noget over målet.

Der er efter min mening ikke grund til at købe andre bøger. Specielt mener jeg, at det er spild af penge at købe et atlas - jeg havde både Netter og Sobotta til rådighed (lån af kæresten) - men brugte dem overhovedet ikke på noget tidspunkt. :wallb:

  • Mikkel