Hjælp til en forvirret ansøger

Kære alle!

Jeg har siddet og kigget lidt rundt i disse tråde hvor håbefulde ansøgere som jeg selv søger inspiration og feedback. Der er nogle ting der undrer mig, særligt én ting: Kan man stadig ændre på sin motiverede ansøgning og diverse bilag her efter 15. marts? Det virkede sådan da jeg læste paze’s tråd, og I så fald hvor længe kan man ændre?

Flere af jer skriver at I undervejs fik besked på at jeres ansøgning var gået videre til optagelsesudvalget, hvor lang tid gik der før I fik det at vide?

Er der andre end mig der er ved at gå til over at der er så lang tid til d. 30. juli?! Jeg har tilladt mig at kopiere min motiverede ansøgning ind herunder, og det vil være skønt hvis I har nogle kommentarer - særligt hvis jeg stadig kan rette i den?!?!

Om ikke andet så kan det måske give mig en idé om hvor i feltet jeg befinder mig, og kom gerne med inputs til hvordan jeg allerede nu kan gå i gang med at forbedre mine chancer til næste år :slight_smile:

Her er min motiverede ansøgning til optagelsesudvalget:
Jeg er uddannet fysioterapeut fra januar 2013. Undervejs i min uddannelse blev jeg hurtigt optaget af lægevidenskaben. Som en del af mine kliniske ophold fik jeg mulighed for at komme helt tæt på lægernes arbejde, og allerede tidligt i mit uddannelsesforløb tændtes en drøm om at videreuddanne mig til læge. Jeg ønskede at tilegne mig en dyberegående viden omkring diagnosticering og behandling, der rækker videre end bevægeapparatet og de lidelser vi berører som fysioterapeuter. Uafhængigt af mit studie, arrangerede jeg egenhændigt to praktikophold på et ortopædkirurgisk privathospital i Århus, hvor jeg fik mulighed for at gå med både fysioterapeuter og læge. Det var en spændende oplevelse! Jeg er overbevist om at medicinstudiet vil kunne udfordre mig både intellektuelt og menneskeligt, og jeg tror på at jeg har evnerne og de menneskelige kvaliteter der skal til for at blive en rigtig kompetent læge.

Igennem hele min uddannelse og i mit arbejde som fysioterapeut, har jeg befundet mig rigtig godt i behandlerrollen. Udover apopleksipatienterne jeg arbejder med til daglig, har jeg gennem kliniske ophold og mit foreningsarbejde haft kontakt til en bred vifte af patientgrupper. Jeg besidder gode pædagogiske evner, og jeg går til mine patienter med empati samtidig med at jeg er opmærksom på vigtigheden af at bevare en professionel distance. Dette vil give mig en stor fordel både som færdiguddannet læge, men også i forbindelse med kliniske ophold på studiet, i første omgang når jeg skal have tidlig patientkontakt på 1. semester.

Gennem min uddannelse og mit arbejde som fysioterapeut, har jeg opbygget en solid basisviden indenfor naturvidenskabelige fag som anatomi, fysiologi og sygdomslære. Herudover har de kliniske ophold under min uddannelsen, og ikke mindst min ansættelse på neurologisk afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød, givet mig et indgående kendskab til og indblik i arbejdsgangene i den danske sundhedssektor, både primær- og sekundærsektoren og ikke mindst samarbejdet her imellem. Jeg er meget glad for at være en del af et tværfagligt team på en hospitalsafdeling, og kan se mig selv som en del af et sådant team i fremtiden også. På nuværende tidspunkt savner jeg dog mere viden indenfor bla. farmakologi, som jeg vil få rig mulighed for at udforske på 5. semester på medicinstudiet. Jeg er i det hele taget nysgerrig efter at tilegne mig mere viden, og lægevidenskaben tiltaler mig med dens mange specialiseringsmuligheder.

Jeg føler, at jeg har skabt et rigtig godt sundhedsfagligt fundament at bygge videre på, og jeg er helt sikker på at medicinstudiet er det rigtige valg for mig. For at få et mere indgående kendskab til medicinstudiet og livet som studerende på Panum, meldte jeg mig ind i en basisgruppe under IMCC (International Medical Cooperation Committee) der hedder Førstehjælp for Folkeskoler. Det har været rigtig spændende og givende, at få lov at bruge min sundhedsfaglige baggrund og pædagogiske evner til at lave frivilligt arbejde. Jeg befinder mig virkelig godt blandt de øvrige medlemmer i gruppen, der primært består af medicinstuderende. Jeg er kun blevet mere tændt på at komme i gang med medicinstudiet, efter at have stiftet bekendtskab med kulturen blandt de studerende, og have oplevet det rige foreningsliv af frivilligt arbejde der foregår sideløbende med studiet.

Medicinstudiet er et krævende studie, men jeg ved at jeg har den disciplin der skal til for at gennemføre på normeret tid. Da jeg studerede fysioterapi arbejdede jeg ca. 20 timer ugentligt ved siden af studiet med at opstarte og drive min egen idrætsforening og virksomhed, herudover var jeg vejleder for to hold nye fysioterapistuderende, hvilket indebar både faglig undervisning samt ansvar for sociale arrangementer og studieaktiviteter. På trods af mit store engagement i mine projekter ved siden af studiet, samt et familieliv derhjemme med en søn der var otte måneder da jeg påbegyndte studiet, så endte jeg med et samlet snit på 11,2 og sluttede af med et 12-tal for mit bachelorprojekt. Jeg er pligtopfyldende, grundig og arbejdsom, og så har jeg et drive og en altid positiv indstilling, som jeg ved vil komme mig til gode på studiet.

Jeg har siden jeg blev færdig som fysioterapeut, arbejdet målrettet på at gøre det muligt for mig at gennemføre medicinstudiet. Jeg har sikret en holdbar økonomisk situation alle seks år på trods af at jeg løber tør for SU undervejs, jeg har sørget for en fordelagtig og stabil boligsituation og vigtigst af alt, så har jeg støtte og opbakning fra familie og venner. Jeg er top motiveret og klar til at gå i gang!

:slight_smile:

Du kan øge dine chancer for at flere læser posten ved at bruge 15minutter på at redigere den. Ellers er der en mental blokering der skriger om at opgive at læse den…

Tak :slight_smile: Er hermed gjort, var ikke opmærksom på at man kan redigere.

[quote=“Ask29” post=84589]Kære alle!

Jeg har siddet og kigget lidt rundt i disse tråde hvor håbefulde ansøgere som jeg selv søger inspiration og feedback. Der er nogle ting der undrer mig, særligt én ting: Kan man stadig ændre på sin motiverede ansøgning og diverse bilag her efter 15. marts? Det virkede sådan da jeg læste paze’s tråd, og I så fald hvor længe kan man ændre?

Flere af jer skriver at I undervejs fik besked på at jeres ansøgning var gået videre til optagelsesudvalget, hvor lang tid gik der før I fik det at vide?

Er der andre end mig der er ved at gå til over at der er så lang tid til d. 30. juli?! Jeg har tilladt mig at kopiere min motiverede ansøgning ind herunder, og det vil være skønt hvis I har nogle kommentarer - særligt hvis jeg stadig kan rette i den?!?!

Om ikke andet så kan det måske give mig en idé om hvor i feltet jeg befinder mig, og kom gerne med inputs til hvordan jeg allerede nu kan gå i gang med at forbedre mine chancer til næste år :slight_smile:

[/quote]

Man kan ikke ændre i sin ansøgning eller CV, medmindre man har fået skriftlig tilladelse fra universitetet. Nogen tænker givet vis “går den, så går den” da de først er færdige med at samle ansøgninger midt i maj.

Man får ikke af vide om man er videre til optagelses udvalget før august. Jeg fik det af vide sidste år fordi samtlige it-problemer ramte mig og min ansøgning på trods af at jeg havde uploadet en uge før fristen og jeg næsten dagligt skrev for at sikre mig at alt var vel.

Jeg har læst din ansøgning og synes den er vildt god.

Efter at have læst din ansøgning tror jeg ikke du bør bekymre dig. Den ser vildt god ud.

Men man får da endeligt svar i slut juli, hvordan hænger det sammen? :slight_smile:

Tak for feedback! Jeg krydser alt hvad krydses kan, og håber at jeg har gjort alt det tekniske rigtigt!

Man må efter reglerne ikke få af vide om man er blandt de ca 150, der bliver vurderet af optagelsesudvalget før efter afgørelsen er truffet. Gætter på, at det skyldes risiko for bestikkelse.
Man kan, hvis man får afslag, spørge optagelseskontoret i Fiolstræde om man var i udvalget.

Ok tak… Jeg har en veninde der kom ind på KU gennem kvote 2 sidste år, og mener hun fortalte undervejs at hun kunne se at hun var videre til “næste runde”, men jeg har nok misforstået hende… Må lige høre præcist hvad hun mente næste gang jeg ser hende…

Men uanset hvad så kan vi jo ikke gøre til eller fra på nuværende tidspunkt, det er bare om at vente og så krydse fingre! Jeg synes bare det er umenneskeligt lang tid :slight_smile:

Vi kan se når ansøgningerne er færdigbehandlede, men mig bekendt kan man ikke se, hvad resultatet var før sidst i juli.
Jeg ved ikke om afslag ville fremgå allerede der (medio juni).