Hej alle.
Jeg står i den situation at jeg meget kraftigt overvejer at påbegynde medicinstudiet til sommer på Århus Universitet. Dog er jeg, som det formentlig fremgår, en anelse i tvivl om hvorledes studiet virkelig er mig. Ved godt at det måske er et lidt underligt/diffust spørgsmål, men er der noget jeg selv kan gøre for at blive mere afklaret omkring studiet? Findes der evt. nogle bøger, sider el. lign., som kan give en forsmag på, hvad det er man begiver sig i kast med?
Desuden kunne det være givende, hvis enkelte havde lyst til at fortælle om deres forventninger inden studiet, samt hvorledes disse har stået mål med det virkelige forløb. Er der noget man skal være ekstra opmærksom på? Er arbejdsbyrden overvældende stor osv.?
Vh. Kim
Ps. Jeg er helt ny herinde, og dette er mit første indlæg. Derfor bærer ovenstående præg af solid uvidenhed
Nu kender jeg ikke så meget til studiets opbygning i Århus, da jeg selv læser i Odense. Men i Odense er der meget skiftende læsebyrder. I Odense er studiet opbygget i moduler, hvor hver modul har et emne som fx. bevægapparatet, hjerte kredsløb, mave-tarm osv.
Hvis du er interesseret i biologi, kemi og fysik, og gerne vil vide hvordan menneske kroppen fungere, så syntes jeg klart du skal prøve at give dig i kast med medicin studiet. Der er nok ingen der kan fortælle dig hvorvidt studiet er noget for dig eller ej, men hvis du har mulighed for optag, så grib chancen, og giv studiet en chance. Der vil nemlig altid være tider hvor det hele virker uoverskueligt og andre hvor det hele går som en leg, men hvis du er klar på at tage det sure med det søde, og hvis du har interessen for lægevidenskab, så prøv!! Det er mit råd
På AU er studiet bygget op med en meget teoretisk præget 1. del på 6 semestre. Der er et par rigtig store eksamener, som naturligvis kræver sin tid at læse til. Men i modsætning til f.eks. Odense er emnerne delt ind i eksempelvis Anatomi, Fysiologi, Biokem, Mikrobiologi, Patologi mm. hvor man altså når igennem hele kroppen indenfor hvert enkelt fag.
Det gør, at den enkelte eksamen er ret stor, men også at man får et godt overblik over samspillet mellem kroppens dele.
Men iøvrigt gælder det samme - der er meget skiftende læsebyrder. På 1. semester er et par timer dagligt nok mens der på andre semestre kræves læsning på næsten fuld tid.
Når de første 3 år så er overstået kommer der en masse klinik ind i billedet - både i form af mere direkte lægelige fag, men også i form af faktisk klinik. Og når man først er her begynder alle de forventninger man måtte have inden studiestarten virkelig at blive indfriet. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er meget arbejde der skal overståes inden da - og når man sidder og sveder over anatomi og biokemien kan det til tider være svært at se meningen med det hele.
Med tiden kommer man ind i et rytme hvor læsning bliver til hverdag og man lærer at sætte pris på fritid - og sørge for at komme væk fra bøgerne når det er muligt.
Og jeg vil understrege at man ikke gør det alene - der er mange studiekammerater som man kan støtte sig op af og som ret hurtigt bliver både dine venner og din familie.
Så gør det, det er også mit råd - og læs dig lidt omkring på de andre tråde.
Vil blot lige tilføje til Jant’s indlæg, at der på AU vil være indtrådt en omfattende studiereform for både bachelor og kandidatdelen, til den tid hvor du evt. skulle starte. Hvordan den præcist kommer til at se ud ved kun studienævnet, så derfor er det svært at sige noget om hvordan det bliver for kommende studerende. Når det så er sagt, så føles Anatomi stadig som ligegyldig udenadslære uanset hvordan man pakker det ind.
Som svar på det originale indlæg kan jeg kun sige at hvis du tror du har interessen for kemi og biologi, og hvordan mennesket fungerer så skal du bare hoppe med på vognen. Mht. egne forventninger til studiet havde jeg vel forventet at det hele ville være umådeligt svært og alle andre ville være meget klogere end mig, og så videre. Det er de selvfølgelig ikke, og jeg finder det ofte at når der er noget jeg ikke forstår, så er det ikke svært at finde en lidelsesfælde. Læsemængderne er til tider omfattende, men man vender sig til det på et tidspunkt, og har enkelte gange taget mig selv i at nyde det også
Hvad angår det sociale liv på studiet i Århus, og sikkert også de andre studiebyer, så synes jeg er det er helt i top. Man bliver tager fantastisk godt imod af de ældre studerende, og alle der møder op første dag sammen med dig, er jo lige så nervøse for ikke at passe ind, som du selv er. Desuden er der masser af spændende ting man kan engagere sig i, i sin fritid, hos de forskellige studenterforeninger.
Held og lykke med studieansøgningen, uanset hvilket studie du vælger
Som to af de andre Århus-forfattere pointerer, så er det en uddannelse, som undergår stor forandring i disse måneder. Både bachelor- og kandidatdelen laves om, og det er endnu for tidligt at udtale sig om læse- og klinikmængden til den tid.
Den nuværende studieform kan du dog studere nærmere på AU’s kursuskatalog: http://mit.au.dk/kursuskatalog/ . Her er et overblik over hvert semesters fag og litteratur. Hiv en af bøgerne frem og se, om det kunne være noget for dig.
Som en, der nærmer sig afslutningen på studiet, har jeg overordnet set været meget glad for at læse det. Med undtagelse af fysiologi og biokemi er første halvdel temmelig ulidelig, da du bruger meget tid på udenadslære i anatomi og histologi, som du ikke kommer til at bruge igen i samme omfang. 3. semester virker også som spild af tid med uorganiserede fag som sundhedspsykologi og videnskabsteori. Til gengæld er kandidatdelen med et helt års klinik ufatteligt spændende og lærerigt, og det er er her, man for alvor grundlægger sin holdning til selv at opsøge information og strukturere egne læseplaner ud over det anviste. Man gennemgår en rivende personlig og faglig udvikling, hvor underviserne og bøgerne er meget, meget mere vedkommende end på første halvdel.
Jeg må dog på det kraftigste råde dig til at overveje fremtidsudsigterne mht. job. Du kommer ind på studiet til sommeren 2011, og hvis du blot følger gennemsnittet – hvilket ikke er sikkert – er du færdig vinteren 2018. Os, der er i klinik nu og på vej i KBU, kan se at lægemanglen så småt er ved at ophøre, og der vil være reel arbejdsløshed blandt læger på det tidspunkt, hvor du træder ud som kandidat. Det skal du overveje MEGET nøje, for historierne fra 80’erne om at 100 dr.med.'ere søgte om 1 vikariat vil gentage sig. Du skal virkelig gøre op med dig selv, om du vil ind i en atmosfære med så spidse albuer og så høj arbejdsløshed, hvis du i stedet kan bruge dine talenter til mere givende studier.
Jeg håber ikke, at du tager det sidste afsnit ilde op. Det er et reelt problem, som allerede nu tilsniger sig, og som bliver værre og værre. Jeg ville personligt ikke have læst medicin, hvis der var så dårlige udsigter for job.
Hej igen.
Tak for alle jeres forskellige indfaldsvinkler til mine spørgsmål. Det er rigtig rart at få nogle virkelighedsnære synspunkter.
Jeg er klar over at der en en stor arbejdsbyrde omkring studiet, men hvordan ser i den reelt i forhold til mange andre studier? Bruger i generelt mange flere timer end jeres kammerater på andre studier?
Selvfølgelig handler et studie om interesse, hvilket betyder at man ikke altid skal gøre det op i timer og minutter. Ikke desto mindre vil jeg dog selvfølgelig gerne have tid til et “liv” ved siden af læsearbejdet.
Nu skriver flere af jer, at studiereformen er under ‘ombygning’. Jeg ved godt, at I ikke kender til den nye reform, men har i nogle idéer om hvad der muligvis bliver ændret? eller …
… og til SokratiskGrisk:
Må sige at det er et temmelig dystopisk scenarie du beskriver. Jeg tager det selvfølgelig ikke ilde op, men tænker bare at det måske er for letkøbt at sige, at der er reel lægemangel i 2018. Jeg har selvfølgelig ingen bagvedliggende forudsætninger for at sige som jeg gør, men mener alligevel at der er mange samfundsmæssige faktorer, som kan spille ind inden da. Det afhænger vel også af hvilken gren man vælger at specialisere sig ud fra. Kan godt være jeg tager fejl.
[quote=“Kimor”:2ai2ek4u]Hej igen.
Tak for alle jeres forskellige indfaldsvinkler til mine spørgsmål. Det er rigtig rart at få nogle virkelighedsnære synspunkter.
Jeg er klar over at der en en stor arbejdsbyrde omkring studiet, men hvordan ser i den reelt i forhold til mange andre studier? Bruger i generelt mange flere timer end jeres kammerater på andre studier?
Selvfølgelig handler et studie om interesse, hvilket betyder at man ikke altid skal gøre det op i timer og minutter. Ikke desto mindre vil jeg dog selvfølgelig gerne have tid til et “liv” ved siden af læsearbejdet.
Nu skriver flere af jer, at studiereformen er under ‘ombygning’. Jeg ved godt, at I ikke kender til den nye reform, men har i nogle idéer om hvad der muligvis bliver ændret? eller …
… og til SokratiskGrisk:
Må sige at det er et temmelig dystopisk scenarie du beskriver. Jeg tager det selvfølgelig ikke ilde op, men tænker bare at det måske er for letkøbt at sige, at der er reel lægemangel i 2018. Jeg har selvfølgelig ingen bagvedliggende forudsætninger for at sige som jeg gør, men mener alligevel at der er mange samfundsmæssige faktorer, som kan spille ind inden da. Det afhænger vel også af hvilken gren man vælger at specialisere sig ud fra. Kan godt være jeg tager fejl.[/quote]
Hej Kim,
Grovstrukturen på den nye kandidat ser således ud: http://health.au.dk/fileadmin/www.healt … ruktur.pdf . Kort sagt, så vil man have klinikken fordelt over flere semestre og efterstræbe, at folk har den teoretiske del inden de kommer i klinik. I øjeblikket får man fx klinikophold i psykiatri og gyn/obs inden man får den teoretiske del af fagene på 11. semester. Det er ufattelig usmart.
Tidsforbruget er meget forskelligt fra periode til periode, og det kommer meget an på ens læsevaner. Jeg har formentlig læst 30-40 timer om ugen og klaret mig hæderligt. Der har været spidsbelastning hist og her, men bestemt ikke de skrækscenarier med at læse 20 timer om dagen osv osv. Så læser man ikke effektivt
Mht. situationen når du er færdig, så vil der selvfølgelig være specialer som samfundsmedicin og dermatologi, der kronisk vil mangle stillinger. Mere appetitlige specialer vil dog blive en endeløs kamp om phd-, I- og H-stillinger, og jeg er glad for, at jeg ikke skal nyde noget af det.
