Hjælp til mave-tarm + hjerte-lunger anatomi

Hej alle…

Jeg er helt ny på forummet her. Sidder og læser til mit tredje eksamensforsøg på 4.semester eksamenen (Panum) :frowning: . Jeg har fundet rimelig gode noter til biokemi og fysiologi delene. Men de anatomi-noter, jeg har, er lidt for uoverskuelige. Hvis nogen skulle sidde inde med noget godt, må de meget gerne sende det til mig. :slight_smile: . Det drejer sig altså om mave-tarm-lever og hjerte-lunger (indre organer).

ps. hvordan er chancerne for dispensation, hvis uheldet skulle være ude, og jeg ikke består?

Uoverskuelighed i mængde eller uoverskuelighed i forståelse? For der er ikke meget forståelse i anatomien, bortset fra for-mellem og bagtarms-sammenhængen…

Men fare for at lyde sur og gammel, så er det bedste sted at læse op på anatomi i den anatomi lærebog du har brugt i løbet af semesteret. Som oftest er disse lærebøger netop skrevet af folk med stor indsigt i feltet og en vis evne til at trække det vigtige frem (ofte også det vigtige til eksamen). Løse noter er netop løsrevet, ofte fulde af fejl, misforståelser og sammenblandinger.
Mht. dine chancer for et 4 forsøg, så kræves der en god grund. Altså svær sygdom hos dig i semesteret, dødsfald i nærmeste familie etc.
Ellers er det mit indtryk, at de er benhårde.

Det er meget vigtigt at du kontakter studievejledningen før du kaster dig ud i et tredie - og dermed sidste - eksamensforsøg.
Der bliver ganske vist givet dispensationer, men der kræves såkaldt “tungtvejende grunde” for at få én. Og det vil tælle til den absolut positive side, at du har forsøgt at få råd og vejledning…

Så; selv om det er fristende at forsøge at få det “overstået” i løbet af sommeren - La’ vær!

Søg istedet vejledning til August.

Mvh Louise

Med hensyn til dispensation så mener jeg ikke, at de er meget strenge… Man behøver nødvendigvis ikke at have overstående grunde for at kunne få et fjerde forsøg, men det som jeg vil råde dig til er at kontakte studievejledningen… De er meget søde og hjælpsomme og de vil kunne råde dig til, hvordan du skal fortsætte… Som du ved er syg/re-eksamenerne altid sværre end de ordinære og det er måske ikke så rart at gå op til den eksamen på dit sidste forsøg… Jeg vil virkelig opfordre dig til at tale med en studievejleder og finde ud af, hvorvidt du skal tage eksamen til august eller vinter og evt. om dine muligheder for et 4. forsøg…
Og en sidste ting, hvis du vælger at tage eksamen til vinter, så skal du prøve at tage manu kurus i samtlige fag, hvor de tilbydes for 4. semester. Jeg mener, at der også er et i anatomi nu og disse kurser er guldværd :slight_smile:

Hej elamrabet,
Du kan prøve at melde dig ind i grupperummet anatomi402. Her ligger der en masse gode anatominoter især til histologidelen. :v:
Ellers er vejen frem at lave en masse eksamensopgaver men det ved du nok godt. Især i anatomidelen er der rigtig mange gengangere.
Udover det vil jeg anbefale dig at se på sættet fra denne sommer. Det var det sæt jeg var oppe i, og her var energispørgsmålene meget anderledes ift. de andre år. Der var ingen regneopgaver i det opgaverne næsten udelukkende omhandlede temperaturregulering. Hvorfor sættet var så anderledes skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed men mon ikke det har noget med pressens fokus på genbrug af opgaver at gøre :wink:

Held og lykke med det :slight_smile:

Hej alle!

tusind tak for de mange gode råd. De vil alle blive taget med i mine overvejelser, selvom jeg nu er tilmeldt syge/re-eksamen her d. 19. aug. Det sene svar skyldes simpelthen travlhed, bl.a. med læsningen :slight_smile: … Lad os så bare håbe, at det lykkes denne gang…

elamrabet:

Abdomen var fuldstændigt sort for mig! Hvis det er det der kikser, så tag et kig i Grays anatomy for students (Er på panum Bib). Pludselig forstod jeg det! Tror måske egentligt at det kapitel med abdomen kan ses på nettet som et slags prøvekapitel, men kan ikke lige finde det.

Mvh. Christian