Hjælp til motiveret ansøgning

jeg er ved at lave min ansøgning til film- og medievidenskabs-uddannelsen på KU. Bare lige høre om der er nogen der har nogle tips eller kommentarer.

Jeg ansøger hermed om en plads på Film- og medievidenskabsstudiet på KU. Jeg bestod min studentereksamen i 2009 med alle de krævede fag på A-niveau: dansk, engelsk, historie og tysk(fortsætter).

Film især, har altid spillet en betydelig rolle i mit liv. Ikke blot i den forstand at jeg har nydt at tage hjem og se film, men i den forstand at jeg, grundet min baggrund, rent faktisk er vokset op med film omkring mig. På grund af det ser jeg ikke film udelukkende som underholdning, men som et værk der enten fungerer eller ikke fungerer i henhold til en stor international verden fyldt med lignende værker. Denne fundamentale del af min personlighed gælder også andre medier, hvad enten de er visuelle, audio-baserede eller ligesom med film, audiovisuelle.
Den første grund til, at i bør optage mig på jeres studie, er at i får en studerende der ikke blot tager i skole, tager hjem og læser lektier for så at slappe af. Det i får bliver en studerende der tager i skole, tager hjem og læser lektier, tænker om de samme ting som der blev snakket om i skolen og ser en film med det formål at slappe af, men med et vågent og kritisk øje der tænker tilbage på hvad han har lært.

Min interesse for medierne og deres opbygning går dybere end blot en lille fascination af film som en form for fortællende kunst. Den største interesse og fryd jeg finder ved at se på de forskellige former for medier ligger i det kognitive. I det psykologiske.
En af de første ting jeg lærte i gymnasiet var at jeg havde stor interesse i psykologi. ”Hvorfor søger jeg så ikke på psykolog-studiet?” spørger de vel nok dem selv. Svaret er at jeg fandt, og til den dag i dag stadig ikke finder nogen interesse i psykologi som en form for lægevidenskab. Min interesse lå i hvilken effekt forskellige oplevelser og situationer havde på det kognitive, hvordan de tidlige år havde en effekt på resten af vores liv, hvorledes gruppedynamikken kunne ændre en person og hvad forskellige samfund kollektivt opfattede godt og skidt. Ja min interesse for psykologi lå især i gruppe- og kulturdynamik og der var aldrig nogen større glæde for mig end når der skulle ses på hvordan medierne havde haft en effekt på menneskeheden.
Derfor er den anden grund til, at i bør optage mig, at i får studerende der kommer i skole med lysten og interesse for lære nye teorier og midler med hvilke han kan betragte medierne og verden på nye, dybere og spændende måder. En elev der efter at han har lært en teori eller et nyt middel for medie analyse, ser en reklame eller en film og laver en lille check-liste i hovedet over hvordan den stemmer overens med det lærte og får sig et grin.

Så gerne som jeg ville skrive, at jeg har lang faglig erfaring indenfor enten medie eller film-branchen, så er det desværre ikke tilfældet. Jeg har haft mange besøg på Nordisk film hovedkontor og studier i København gennem årene og jeg har haft nogle praktikophold som journalist på diverse aviser. Jeres uddannelse er desværre ikke en jeg har arbejdet målrettet mod hele mit liv. Men jeg vil på ingen måde have, at i skal misforstå dette som om at jeg er useriøs. Beslutningen om at søge på jeres uddannelse kommer efter næsten 6 måneders ”sjæle-søgning”. Jeg indrømmer, at det har taget mig for lang tid at beslutte hvad jeg vil læse og at det tog så lang tid bør betragtes som en fejl på min side. Det kan virke som umodent, og ja det har ikke været den mest stolte eller ansvarsbevidste tid for mig, men jeg vil gøre en ting meget klar. Jeg har lavet en fejl og sådan forbliver det, det er ikke en fejl der kommer til at gentage sig.
Den tredje grund til, at i bør optage mig er, at hvis i ikke får en elev i synes er moden, så kan jeg garantere at det bliver han.

I skal vælge mig, fordi i får en elev der ikke er motiveret af, at han en dag kan sige at han har en bachelor-grad eller at han har bestået kandidaten i film- og medievidenskab. I får en student der står op om morgenen for at lære, får at blive klogere på noget interessant og får at leve. Jeg kan sige jer at jeg kommer til at leve hvad jeg læser og jeg ser frem til det.
Så skader det heller ikke, at han en dag kommer til at sige at han har bachelor-grad og han kommer til bestå kandidaten.

Måske du skulle finde et forum minded den målgruppe i stedet? :roll: