Nu har jeg langt om længe fundet frem til at jeg meget gerne vil være hjerneforsker… Det kombinere nemlig de fleste af mine interesser: Biologi, Fysik, Filosofi og Psykologi…
Så kommer man jo til den forfærdeligt erkendelse at det er der jo ikke lige en uddannelse der hedder… kunne nu have været rart…
Så nu går mit spørgsmål jo på… Er medicinstudiet en god vej og gå`?
Man kunne jo også vælge Psykologistudiet… men der mangler ligsom Biologien…
Går medicinstudiet i dybden og får man en dyb teoretisk forståelse… eller er den meget praktisk baseret…?
Får man en dybdegående psykologisk forståelse også?
Får man biofysisk og molekylærbiologisk indblik?
Håber der er nogen der ved lidt om hjerne studierne i medicinstudiet der kunne hjælpe lidt…
Hvis det er hjerneforsker du gerne vil være (et vidt begreb - kognitiv udvikling, eller molekylærbiologisk, etc.)
Umiddelbart ville jeg anbefale dig at læse psykologi, humanbiologi (med bachelor i biokemi eller måske medicin).
På psykologi mener jeg, at de har neuroanatomi og -fysiologi, men er ikke så godt inde i deres studieplan…
Først og fremmest vil jeg jo gerne være forsker inden for biofysik og molekylærbiologi…, Men her vil jeg så gerne forske i hjernen… Så kunne man jo studere Biofysik eller molekylærboilogi… Men her er der jo ikke så meget fokus på hjernen…
På medicinstudiet kan man jo specialisere sig inden for Neurokirugi eller psykiatri… Hvilket jeg egetnlig synes lyder meget spændende… (Lønnen er også ganske fin )
Men jeg er ikke lige sikker på man får den den helt dybe biofysiske eller molekylærboilogiske forståelse… ej heller den dybe psykologiske forståelse… den er sådan set mere praktisk rettet… eller er det ikke korrekt??.. Jeg er ikke vild med at komme til direkte at arbejde som læge… Så skulle det være som neurokirug… Hvilket jo ville være fedt… Men selve jobbet som praktiserende eller hospitals læge tiltaler mig ikke vildt meget…
Der er jo ret mange muligheder med en cand.med uddannelse… og lønnen er god… Og man kan efterfølgende specialisere sig som “hjerneforsker” … ´
Psykologi lyder jo også fint… og der får man jo også en meget god forståelse af hjernen… men her ryger biofysik og molekylærbiologien sig en tur… DAMN DAMN:.
Så nævner du Human Biologi… Og det vil jeg da lige kigge lidt på…
Hej Xistence.
Udfra dine interesser vil jeg mene at medicin er den bedste løsning for dig. Om ikke andet kan du tage en bachelor i medicin og læse human biologi kandidatoverbygningen.
Hvis du gerne vil have noget med molekylærbiologi og byofysik at gøre skal du nok holde dig helt væk fra psykologistudiet. Det er jo en humanistisk uddannelse, der ikke går særlig meget op i biologiske mekanismer.
På medicinstudiet har man en smule psykologi i begyndelsen af studiet og senere (på 9. sem, KU) psykiatri. Desuden har vi neuroanatomi, neurofysiologi, neurologi og neurofarmakologi. Der er masser af fag der begynder med “Neuro-”
Hvis du ikke vil være læge når du er færdig, kan du jo vælge f.eks at forske på universitetet.
Held og lykke med det.
Jeg synes lige, at du skal tage i betragtning, at man på medicinstudiet har en hel masse fag, som du måske ikke vil finde så interessante (selv om vi stud.med.ér nok har svært ved at forstå det:-))
Jeg er enig i, at man kan rigtig meget med uddannelsen - bl.a. er det nok en rigtig god vinkel, hvis man gerne vil være hjerneforsker, men det bliver 6 LANGE år, hvis du kun synes at hjernen er spændende. Du skal også have lyst til at tale med mennesker, læse om alle andre sygdomme, terpe på knogle-anatomi, være i praktik oma.
Ring evt. til Studievejledningen på et eller flere af Universiteterne og hør nærmere.
Hvis du gerne vil være hjerneforsker skal du læse til læge og specialisere dig i et neurologi,neuromedicin eller neurofysiologi. Eller du skal vælge at læse psykologi ,hvor du har fag der stort set alle er relateret til hjernen dog med en anden analysevinkel. Men psykologi inkluderer ligeså meget biologisk vdr hjernen som medicin gør fx psykiatri,adfærdsgenetik,fysiologisk psykologi ,klinisk psykologi og neuropsykologi. m.m, så man kan sagten gøre et psykologistudium til et studie , der inkluderer meget biologisk viden.Det er i øvrigt ikke et humanistisk fag ,men hører under samfundsvidensab, da de har metode til fælles.Det har tidligere været et fag placeret under hum, men i mange lande er det faktisk under health science eller naturvidenskab. Dit valg står som jeg ser det mellem medicin ,hvor du på studiet i løbet af de 6 år vil få svarende til max et halvt år der er relevant for din interesse og psykologi ,hvor du via valgfrihed gennem de 5 år vil kunne få ca. 2 år til at være biologisk psykologiske emner og de 3 resterende omhandlende adfærd og kognition som også er relevante for dit ønske.Den biofysik du får på medicin er integreret i fysiologi og mhandler ikke hjernen.M.ht. biofysik får du heller ikke dette på psykologi ,men en ligesågod molekylærbiologisk forståelse af cerebrale emner som på medicin.Som først nævnt er der imidlertid en god mulighed for at specialisere sig efter medicin ,men her bliver der lagt meget vægt på praktiske og ikke teoretiske problemstillinger. Det sammen gælder for den 5 årige grenspecialisering man kan tage postgraduat som psykolog.Gå fx ind på Københavns universitets hjemmeside og læs under videnskabelige medatrbejdere på psykologi http://www.psy.ku.dk og læs under mogens jespersens cv eller på http://www.psy.au.dk under Anders Degn eller Thomas Nielsaen.En mulighed kunne være at Læse biofysik med sidefag i psykologi så har du gode muligheder–held gog lykke. Har selv haft og har intentioner om at forske i noget omhandlende hjernen og vil sige , at jeg som mediciner er meget dårlig klædt på til det og ville vælge om,hvis kke jeg var nået så langt
Når du skriver ovenstående, så mener jeg ikke at Lægevidenskab aka Medicin er det rette valg for dig. Men det er jo noget du selv må ligge og tumle med. Du kunne tage en bachelor i biokemi og overbygge med human biologi, læse psykologi, eller noget helt andet. Men jeg tror du i længden vil finde medicin studiet for bredt og skulle bruge meget tid på at trække dig igennem læren om alle de andre organsystemer…
Jeg synes (som chbr) at du skal ringe til Studievejledningerne og snakke lidt med dem! Held og lykke!
Det jo helt kanont med nogen erfaringer…
Nu har jeg ihvertfald bedre mulighed for at bedømme hvad jeg vil…
Nu overvejer jeg at tage en Bachelor i Biofysik med Psykologi som sidefag og så tage en Humanbiologisk eller Molekylær Biomedicinsk overbygning… Hm… Nu skal jeg selvfølgelig lige finde ud af hvorvidt det er muligt…
Nu har jeg jo ikke helt afskrevet medicin studiet og jeg er ikke kun interesseret i hjernen… Jeg er sådanset ret bredt interesseret i menneskets biologi… Det er såmænd ikke det der skræmmer mig ved studiet…(fik 13 over hele linien i gym bio.). Det er mere den praktiske del og det at man ikke kommer i dybden med det molekylærbiologiske, biofysiske og psykologiske…
Men der er nu stadig ting der virker tiltalende ved med studiet… Man kan f.eks. altid få et job de fleste steder… og lønnen er så god at man kan prioritere at arbejde lidt mindre…
Er det ikke muligt at med studiet går mere i dybden i specialiceringsårene??
Så hvis jeg skulle tage hele Cand. Meden… så skulle det være for at blive speciallæge også p.g.a. arbejdsforholdene… Men det tager jo en fandens tid For jeg tror ikke jeg arbejde som “almindelig” hospitals læge eller praktiserende læge… Jeg vil gerne have en god basis for at forske… og der tror jeg en dybere teoretisk vidensbasis ville være bedre i mit tilfælde… Men nu må vi se hvad jeg finder frem til… Det vigtigste hvis jeg skulle vælge Medicin studiet, var jo nok at finde ud af om jeg egentlig ikke synes det var ok at arbejde som læge… Det er jo trodsalt studiets hovedmål… Så det må jeg lige have undersøgt… Brænder i allesammen for at blive stressede hospitals læger f.eks??
Ja, selvfølgelig…
Nej, men de fleste på studiet synes vel at arbejdet er så spændende at vi godt kan leve med noget stress (og det bliver forhåbentlig også mindre). Mange vil jo også have deres egen praksis engang (ikke nødvendigvis almen medicin).
Mht. stress tror jeg at forskning sådan set er værre. De fleste jeg kender der forsker arbejder ca. dobbelt fuldtid hver uge for at få resulatater indenfor tid- og budgetgrænserne.
Jeg har selv været meget i tvivl om jeg ville være læge, da jeg hellere ville forske indenfor neurofysiologi. Men jeg må indrømme at jeg efterhånden er blevet “indfanget” efter mit klinikophold og kurser i medicin og kirurgi, så min entusiasme er skiftet til det kliniske arbejde. (Så pas på, man bliver afhængig!)
Forresten findes der på KU “Postgraduate school of neuroscience”, hvis du ville lave en phd. efter studiet hvad du så end vælger…
Det kommer så sandelig an på hvor og hvad du forsker…
Personligt ser jeg ikke noget problem i at have en længere arbejdsuge end 37 timer - arbejder nu mindst 15-20 timer ugentligt ved siden af studiet, og ja, jeg har også et liv…
Ahh tror nu det er ret fedt at være forsker… forstået på den måde at man jo er interesseret i det man forsker i… Hvis det er totalt spændende skulle der jo ikke være noget galt i at arbejde ekstra… Og man kan nu få godt få lønninger over milllen om året for at være forsker… Hvis man er god… (men sådan er det jo med det meste)
Der er som sådan ikke noget galt i at arbejde 70 timer om ugen, men det kan jo være at man gerne vil have tid til børn og den slags engang Jeg tror at det er svært at forene en topforsker karriere med et familieliv, medmindre man har en ægtefælle der synes at husarbejde og børnepasning er super.
Personligt har jeg ikke tænkt mig at arbejde mere end de alm. 40 timer (gerne mindre) for at have tid til familie… Men det er måske en typisk pige-ting
hvis du virkelig gerne vil være forsker og der skal en del molekylærbiologi med i din grunduddannelse så overvej kraftig at kaste dig over molekylær biomedicin i KBH eller biomedicin i Odense (jeg læser selv i Odense). Vi har molekylærbiologernes grunduddannelse som er suppleret op med anatomi, medicinsk fysiologi (det har vi sammen med lægerne), farmakologi og human patofysiologi. Det er en uddannelse som sigter mod forskningsdelen. Vi har bachelorprojektet, et ½ årligt forskningsprojekt; du kan bygge videre med et valgfrit projekt kaldet ITEK projekt og endelig har du det 1 årige speciale hvor du også kaster dig over en for dig interessant forskningsemne, fx hjernen på den ene eller anden led. Jeg har selv skrevet bachelorprojekt på anatomi og neurobiologi, hvor jeg undersøgte EPO’s effekt på udviklingen af neuronale stamceller. Deres forskning er absolut på internationalt niveau. Desuden er der et nyetablereret biomedicinsk forskningscenter (fra sidste år) hvor der i hvert fald er 3 grupper (ud af 7 el. 8) som beskæftiger sig med forskning i hjernen. fordelen, tror jeg, ved Odense biomedicin frem for molekylær biomedicin i KBH er at uddannelsen i Odense har været etableret en 10-11 år efterhånden og er “kørt ind” i modsætning til den i KBH som jo først startede sidste år, men derfor kan den i KBH jo selvfølgelig sagtens være udmærket.
Er det slet ikke muligt at være indenfor dette felt, medicin/forskning og så stadig have en normal arbejdsuge…??? Der er jo andre ting, at give sig til end karriere??? anyway vips du skriver om biomedicin odense…jeg kender meget lidt til de egentlige arbejdsvilkår og jobmuligheder med henholdsvis biomedicin, molekylær biomedicin mv…selvfølgelig forskning, men d er jo et vidt begreb…har du været udenlandsk og lave forskningsprojekter??? hvordan ser kårene ud for forskere…??
Jeg tror at arbejdspresset på biomedicin er noget mindre end det er på medicin, men mange gange er det jo en individuel sag, hvor lang tid man bruger på at læse . Personligt så har min arbejdsuge ligget på ml. 30-37 timer om ugen, afhængig af de fag jeg har haft på pågældende semester, også har der selvfølgelig været lidt mere pres på i eksamensperioden.
Vi på biomedicin savner også at vide mere om hvor de færdige biomedicinere ender henne. Vi har lige haft et kursus i lægemiddeludvikling, hvor underviserne kom fra henholdsvis Ferring og Novo. De kendte ikke decideret til uddannelsen, men begge mente absolut at der var plads til os fordi de mente vi havde nogen kompetancer (brobygningen ml. medicin og molekylærbiologien) som man åbenbart efterspørger i industrien. Så vidt jeg har forstået er det af samme grund uddannelsen i KBH er oprettet, så behovet må være der. Vi hører også mange sige at man skal have en PhD for at komme til at forske, så det spurgte vi dem også om. Svaret var at det var meget individuelt, hvad de enkelte firmaer gerne ville have. Altså en PhD skader jo aldrig , men hvis man skaffede sig nogle erhvervskontakter kunne det også hjælpe en, fx hvis med at komme igang med en PhD, men det kunne måske også skaffe en arbejde efter specialet. Fx kunne det jo være oplagt at skrive sit speciale i industrien, dels får de en masse kontakter, men du får også noget erhverserfaring.
Jeg har ikke selv været i udlandet, men kunne godt tænke mig det. Der er vist nok mange som er i udlandet i forbindelse med deres PhD, og det er jo kun et plus at have været ude og klare sig selv . Håber du kan bruge det her til noget
Jeg bringer lige en gammel tråd frem, i håb om lidt hjælp
Jeg har ligesom trådstarter en hel del interesser som jeg forsøger at få dækket i en god uddannelse. Interesserne er dog så mange og ligestillede at det synes umuligt for mig at finde den rigtige vej at gå. Når jeg slår op på UG synes jeg næsten alle uddannelser virker interessante. Jeg har nemlig flair og interesse for både fysik, biologi, kemi, it, teknologi, filosofi samt sprog.
Hvis jeg skulle tænke på et fremtidigt job som jeg ville finde interessant og udfordrende på mange områder, ville det være noget “hjerneforskning”.
Derfor ville medicin for mig, efter nøje omtanke og læsning i denne tråd, være en omvej at gå, eftersom medicin er utrolig praktisk anlagt med formålet at uddanne læger til praktis og ikke forskning, som jeg har forstået det.
Jeg har derfor undersøgt alle de forskningsbaserede relaterede uddannelser (biomedicin, molekylær medicin, biofysik, biokemi, molekylær biokemi etc…) og er endt forvirret op, da de næsten alle sammen ligner hinanden ud fra universiteternes beskrivelse.
Jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig at høre om nogen har lidt erfaring eller viden om nogle af de listede uddannelser, og kan sige mig om uddannelserne indeholder fag relateret til hjernen og nervesystemet. ?
Jeg skriver her i mangel på bedre steder at spørge. Jeg ved ikke om universiteters studievejledere ville kunne svare mig på disse spørgsmål ?
Biomedicin, molekylær medicin molekylær biokemi er stort set det samme selvom der er lidt forskel i ressource fordeling, fordi man kan vælge de samme fag.
Biokemi er efter min betragtning en “halvt” forsknings uddannelse fordi det går ud på at synteser lægemiddel og ikke at forstå hvordan tingene hænge sammen. Dvs. din primær interesse ville være at at synteser en agonist/antagonist for en receptor eller enzym men er egentlig ligeglad med hvordan receptoren eller enzymet virker. - du har mulighed til at tænde en mange penge af den vej men chancen er lille (ligesom Lotto tips) - so jeg vil købe Lotto i stedet (bare gas)
Biofysik er efter min overbevisning den bedste forsknings uddannelse. Grunden er, hvis du kan matematik, fysik og computer videnskab, kommer du til at dominere alt fra bioinformatik (som er total hot lige for tiden), hjerneforskning (metabolism, transmission, elektrofysio etc etc) og meget mere. Samtidig har du den fordel at kunne forske i molekylær biologi mens en molekylær biolog ikke kan gøre det omvendte pga manglende kunne i matematik + fysisk.
Hvis du er usikker, vælg medicin, ellers bliver du arbejdsløs.
…Nu blev jeg rimeligt overrasket over at se min gamle tråd komme på tale igen… Havde fuldstændig glemt jeg havde skrevet den… Utroligt interessant at se hvordan tingene ændrer sig over årerne.
Nu endte jeg jo med at vælge medicin - et valg jeg på ingen måde har fortrudt - jeg kunne ganske enkelt ikke finde på at studerer noget som helst andet
Jeg kan se at jeg havde en hvis skepsis over arbejdet som “stresset hospitalslæge og kedelig praktiserende læge” men dette syn har nu fuldstændig forandret sig og jeg
er blevet meget glad for den kliniske del af medicinstudiet. Jeg er stadig meget interesseret i hjernen men har dog mistet noget af den “idealisme” jeg havde omkring
arbejdet som hjerneforsker. Har snuset lidt rundt til hjerneforskningen i løbet af studiet men har nu fundet ud af at jeg først og fremmest ønsker at være læge - at jeg så samtidig finder stor interesse i hjernevidenskab er jo på ingen måde en hindring og kan praktiseres både i form af forskning og lægegerning i mange specialer! Overvejer derfor også specialerne Neurologi, Neurokirurgi, (Neuroradiologi) og psykiatri som mulige valg - men det kan såmænd sagtens gå hen og blive den “kedelige praktiserende læge” jeg ender op med at vælge … Jeg må nok sige at tiden har skiftet mit udsyn fra et idealistisk til et mere praktisk hverdags orienteret vue på arbejdslivet.
Jeg vil dog stadig mene at medicinstudiet er en af de bedste veje at gå for at blive hjerneforsker… Der er rig mulighed for fordybelse både som del i neuroundervisning på studiet, fritidslæsning, forskning ved siden af studiet, forskningsår og PhD. Medicin har en fantastisk mulighed for motivation til forskning idet man igennem studiets klinik semestre kommer i tæt kontakt med syge mennesker - og derigennem en til tider stor lyst til at forbedrer disse menneskers liv. Man har altså både sin dybe faglige interesse for neurovidenskaben og en direkte menneskelig og konkret kontakt med sygdomme i nervesystemet.
Der er utroligt mange måder at blive hjerneforsker på - derfor skal man forsøge at fokuserer på de ting der i de pågældende uddannelser ikke handler om hjernen!
I medicin skal man foreksempel lærer hvordan hele kroppens anatomi forholder sig… Man skal altså vide hvordan en storetå er opbygget så man kan stå i skadestuen og forstå et röntgen billede. Det omhandler ikke neurovidenskab - men er noget man skal have med hvis man vælger medicin.
I psykologi skal man læse om en masse kognitive modeller og psykoanalytiske vinkler som måske ikke lige har så meget med hvordan et neuron fungerer.
OSV. OSV.
Jeg er sikker på at alle de studier du nævner giver rigtig god mulighed for at forske i hjernen inkl.medicin. Jeg synes ikke du på nogen måde skal være bange for at du ikke bliver klædt på til at forske eller ikke får så meget mulighed for det hvis du læser medicin. Det du skal tænke på er om du har lyst til at tage alt det andet man laver på medicinstudiet med. Hvis du udelukkende ønsker at nørde hjerne i forhold til en masse basisvidenskab “Fysik, Kemi, matematik osv.” så er medicinstudiet nok ikke sagen.
For jeg tror ikke jeg arbejde som “almindelig” hospitals læge eller praktiserende læge… Jeg vil gerne have en god basis for at forske… og der tror jeg en dybere teoretisk vidensbasis ville være bedre i mit tilfælde… Men nu må vi se hvad jeg finder frem til… Det vigtigste hvis jeg skulle vælge Medicin studiet, var jo nok at finde ud af om jeg egentlig ikke synes det var ok at arbejde som læge… Det er jo trodsalt studiets hovedmål… Så det må jeg lige have undersøgt… 
Ja, selvfølgelig…
hvad du så end vælger…