Hvad pokker skal jeg gøre

Goddag

Jeg skriver i frustration, fordi jeg ikke ved hvad pokker jeg skal stille op.
Jeg blev optaget i sommer 22.
Jeg havde ærligtalt et virkelig dårligt halvt år.
Jeg var næsten lige blevet skilt, og dette endte i en 7/7 ordning for vores børn. Ud over at skulle jonglere det nye liv som alene mor, og acceptere at jeg ikke ser mine børn 50% af tiden, så har jeg også været ramt af sygdom, måned efter måned… og naturligvis oven i opstart på studiet.
Jeg bestod tpk - men jeg har dumpet bhb/ckk…
jeg føler allerede at jeg er bagud på 2. Semester.
Jeg er normalt flittig til at læse - men føler at alt overblik er væk.

Jeg snakker ikke med mange fra mit hold, og det er ikke lykkedes mig at finde en læsemakker - hvilket nok også har noget at gøre med at jeg er ekstremt introvert.
Jeg er nu endt ud i at jeg har fået stresssymptomer og min angst er begyndt at vende retur.

  • skal jeg droppe at fortsætte? Det er her mine tanker hviler rigtig meget i øjeblikket. Jeg håber at i kan komme med nogle gode råd.
    Tak
1 Synes om

Jeg vil lige starte med at sige; DU ER IKKE ALENE! Du er ikke den eneste eller den sidste, som (lad os være ærlige) har haft et lorte halvår!

Der er andre, som har dumpet meget mere end dig, og som er gode læger i dag. Mit råd til dig er at tage fat i en studievejleder og læg en god plan. Det kan være alt fra at omarrangere eksaminer til bruge et ekstra semester (man må jo bruge et ekstra semester til bacheloren og et ekstra til kandidaten, selvfølgelig med SU).

Så, slå lidt koldt vand i blodet og få hjælp til at lægge en god plan. Det kan du godt klare.

1 Synes om

Mange tak for dit råd - jeg har faktisk en tid hos studievejledningen i den kommende uge. Jeg håber at de kan hjælpe mig med at komme på rette kurs.

1 Synes om

Jeg har ingen læsemakker - selvom jeg gerne ville have

Jeg snakker ikke med nogle eller socialisere med nogle fra studiet uden for studiet - kan snakke med nogle på uni og skrive med nogle på SoMe og det er det

Jeg er meget ældre end de fleste studerende på min årgang

Jeg er bagefter i forhold til min årgang pga. mange dumpede eksamener og dvs. jeg sidder fast på bachelor

Jeg har et barn jeg ikke engang ser - eller sjældent ser

Min eks og jeg ses ikke mere heroppe

Jeg bor langt fra min familie - mindst 170 km.

Jeg føler mig, alene, ensom og utilstrækkelig og føler at jeg ikke hører til på studiet eller ej er god nok til det

Du er IKKE alene

4 Synes om

Hvor er jeg ked af at høre at du har det sådan…
Og hvor er det ærgerligt at det er så nemt at man tror man er alene om de her ting.
På mit hold bliver der ikke talt højt om hvor svært eller hårdt noget kan være - hvilket nok er en af grundene til at jeg har det sådan her.

1 Synes om

mit indtryk er at sådanne ting snakker folk ikke højt om

1 Synes om

Tydeligvis ikke - og det synes jeg er en skam…

4 Synes om

Og det fortsætter desværre, når man er blevet læge!

Jeg håber virkeligt, at man kan få skabt et rum, hvor man kan tale om svære ting. Folk er ikke fejlfri, og alle dage kan famne ikke være lige gode. Men forhelvede hvor hjælper det at snakke med nogle og få lettet hjertet.

3 Synes om

Kan du ikke gøre brug af gratis psykologhjælp? Det vil jeg ønske jeg selv brugte dengang. Det er lidt en tabubelagt ting. Men tro mig, sådan en psykolog kan virkelig hjælpe med mange ting, man har i hovedet således, at man bliver afklaret. Jeg brugte det to gange, og så droppede jeg det. Skulle jeg ikke have gjort. Han nævnte nogle ting, som når jeg idag tænker tilbage på giver det sgu mening. Jeg skulle have lyttet på ham psykologen.
Det gjorde sgu ondt på mig ved tanken om, at mine børn voksede og jeg ikke var ordentligt til stede. MEN mine børn er voksne idag. Den ældste er 18 og de klarer sig selv (jeg er stadig til stede til korrigering og give feedbacks på ting osv. Faktisk begyndte de allerede ved 7-8 års alderen og sidde med vennerne/vil ud på legepladsen/senere alder: far du behøver ikke komme med/venner på besøg senere i alderen der ved 9-10 år/13 års alderen gaming med venner/18 år kørekort vi ses far. Især min dreng, der gerne ville spille ps4 Fifa allerede i en rimelig tidlig alder. Da mobilerne kom til fuckede det hele verden. Så jeg spildte min tid på unødvendige tanker. Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle takle dem. Det er her psykologisk hjælp helt klart ville have hjulpet mig igennem.
Vi har det super godt alle sammen. Men tanken om lægestudiet har sgu altid haunted mig. Jeg har prøvet en del udd, men intet er mere spændende end lægefaget. Men jeg er 40 lige om hjørnet og tiden render. Men tror ikke jeg vil tilbage igen. Går med tanken. Men det er 6+1+3(4) år. Så tror jeg tager en kort uddannelse nu. Så er jeg med mine børn og børnebørn til den tid.

Så havde det også elendigt dengang jeg læste medicin for mange år siden.
Jeg var 100% på at jeg bare ville droppe ud. Jeg gad det simpelthen ikke mere.
Når man begynder at tage beslutninger, mens man er uafklaret, så kan man komme til at fortryde senere. Fordi tanken får overtaget og du vil begynde at arbejde dig henimod at droppe ud.
Havde jeg taget gratis psykolog hjælp havde jeg 100% klistret mig igennem. Evt tager en lille pause fra studiet.
Men drop ikke ud. Det vil haunte dig, hvis du ser dig selv som læge.
Der er jo en grund til, at du har det sådan, og det er pga din situation. Ikke andet. Du er dygtig og du kan klare det.

2 Synes om

Hej! Jeg dumpede selv CKK & BHB for et par semestre siden. Lad være med at tage BHB/CKK eksamen til juni, tag den til august hvor du vil have god tid til at forberede dig til eksamen, det var det jeg gjorde. Du er ikke bagud bare gå til den med cellevæv, kan klart anbefale Anki her.

Heldigvis ligger der vist over 40 eksamenssæt på absalon hvor du her i (noget af) sommerferien kan øve dig på BHB CKK. Find ud af det som du var mindre god til (plejer ofte at være CKK) og brug tid til at sætte dig ind i det.

Derudover kan jeg klart anbefale BHB og CKK kompendierne.

Det her studie er et marathon ikke et ræs. Skriv endelig tilbage hvis du har spørgsmål.

1 Synes om

Tusind tak for dit svar.
Jeg har efter min snak med studievejlederen faktisk præcis den plan du skriver - at glemme alt om bhb/ckk indtil 2. Semester er overstået, for så at læse op i sommerferien.
Jeg har fundet anki til 2. Semester, dog har jeg ikke helt fundet ud af hvordan jeg bruger dem endnu.
Har du nogle råd til brug af anki?

Overordnet er Anki et værktøj der hjælper en med at repeterer de voldesomme mængder af information vi skal lære. Det fungerer dog kun optimalt hvis man husker at gennemse kortene hver dag. Jeg fik denne vedhæftede guide sendt fra en ven for noget tid siden. Selve ideen med Anki er at man først læser noget også bagefter prøver at repeterer det igen. Programmet kan godt virke lidt svært i starten, men det er et super fedt værktøj.

Guide til Anki.pdf (2.3 MB)

2 Synes om