HEJ
Jeg er i tvivl om hvad jeg skal vælge.
Odontologi vs medicin.
Er der nogen der kan hjælpe mig?
Det er ret forskellige fagområder.
Hvad er din motivation?
Jeg læser i øjeblikket medicin og jeg har det super hårdt fagligt. Det udfordrer mig en del. Vil ikke gå og have det svært i 6 år og så stadig ikke have gode arbejdsvilkår når jeg er færdig.
Tandlægestudiet er super hårdt også ( kan jeg forstille mig), men de har gode arbejdsforhold efterfølgende.
jeg synes, det lyder lidt vildt med de så mange gange omtalte dårlige arbejdsforhold for læger. Nu er jeg langtfra selv læge endnu 
, men jeg tvivler stærkt på, at det er så skidt, som mange får det til at lyde som. Kan det virkelig passe, selv efter flere år som erfaren læge?. Desuden føles alting også hårdere, jo mindre motivation man har for et givent fag ligegyldigt hvad:)
1 Synes om
Altså nu kender jeg mange færdiguddannede læger, så det er desværre sådan landet ligger for de fleste. Der er selfølgelig gode arbejdsforhold når man har ramt speciale og overlæge titlen, men det er også lang tid at arbejde og slide sig op til.
Sundhedssektoren har generelt ikke særlig gode arbejdsforhold og det er et faktum. - og jeg har massere af motivation. Jeg synes bare det er svært fagligt. Det skal der også være plads til. - så igen bare fordi jeg synes det er svært, betyder det ikke at jeg ikke er motiveret som jeg oplever at du hentyder til. Jeg spørger bare her i åbent forum, da der vel er fordele og ulemper ved begge for den enkelte færdiguddannede/studerende som jeg gerne ville høre om:)
yeah okay, sorry hvis du læste min besked som om jeg skrev noget om din egen motivation ift. om du har det svært fagligt. Det er helt normalt, det har jeg også selv nogle gange. Det var slet ikke det, jeg søgte svar på heller . Hvilket semester går du da på?
I orden. Det lød sådan, da “desuden føles alting også hårdere, jo mindre motivation man har for et givent fag ligegyldigt hvad” var svar på at jeg havde det super hårdt fagligt men du mente det nok på en anden måde.
Jeg går på 2. semester og har haft svært ved fagene celler og væv, anatomi, og molekylær biomedicin
1 Synes om
Jeg vil råde dig at tænke grundigt over hvorvidt du vil skifte studie eller ej. Hvorfor søgte du ind på medicin til at begynde med? Du siger, at din motivation ikke fejler noget. Men det er klart, at der er noget mental load i at hele tiden at holde hovedet oven vande. Er der noget du kan optimere eller ændre, som kan gøre det nemmere at følge med, hvad enten studieteknik eller dedikere mere tid til læsning på bekostning af andre ting?
Jeg har drømt om medicin siden jeg gik i 9. klasse. Nu hvor jeg går her på studiet, føler jeg ikke jeg kan se en “lys ende.” Af en eller anden grund er jeg altid bagud selvom jeg læser. Jeg føler det påvirker mig hele tiden at skulle kæmpe med det faglige. Det slår en ud af føle sig ekstremt dum ift. de andre man læser med. De kan det bare. Jeg ved ikke om jeg læser forkert. Jeg kan ikke helt finde præcis den studiemetode jeg arbejder bedst med og det er også med til at gøre det besværligt. Derfor jeg søger råd herinde. Jeg synes 6 år er meget lang tid hvis jeg skal have det sådan her hvert semester og så stadig komme ud og knokle efter de 6 år. Jeg ved ikke om jeg skal blive ved og se det an eller om jeg skal skifte til odontologi, som jeg egentlig også synes er en fin uddannelse med gode muligheder plus god løn
Odontologi er skam mindst ligeså ‘hårdt’. Så med mindre, at du har en særlig interesse for mundhulen, så løser det næppe dine problemer bare at skifte til odontologi desværre.
Jeg er ked af at høre om din situation og at du føler dig dårligere end dine medstuderende. Det er oplagt at sammenligne med dem, men for mange på din årgang - og studiet generelt - gælder, at de læser dagen lang; selv dem, der ikke vil indrømme det. Og der er mange der dumper i forhold til andre studier; alt mellem 15% til måske 30% er dumpeprocenten på min årgangs eksamener. Det er få personer, som cruiser gennem studiet. Husk også, at SDUs modulstruktur gør det sværere, fordi du skal lære det hele på den halve tid (eksamener hvert halve semester), og hvis du ikke hurtigt har fundet den rigtige studieteknik til det pågældende modul og startet med at læse nærmest fra dag 1, så kommer man hurtigt bagud. Det opskruede tempo kan være svært at være i. Måske kan det gavne dig at sænke tempoet lidt og acceptere at gå over normeret tid, hvis du virkelig brænder for at blive læge. Eller overveje at søge ind på et af de andre universiteters medicinstudier uden modulstruktur. Så får du et halvt år mellem eksamenerne og mere tid til at læse op.
Jeg ved ikke hvor gammel du er, men jeg synes at det ville være ærgerligt at give op på en drøm, du har haft siden folkeskolen. Du har de næste par måneder til at tænke over om din drøm er ved at ændre sig, og måske købe dig selv lidt tid ved at give dig selv et break og lade være med at gå op til eksamen til juni? Det er jo en stor beslutning du skal tage 