Hverdagen som læge?

[Lgonom]

Hej alle hjælpsomme sjæle

(Hva hulen laver en læge i forskellige stillinger (typer af stillinger) egentligt i løbet af en vagt)

Baggrund:
Jeg blev i sommer bachelor i økonomi(HA), men valgte at starte på medicinstudiet på SDU af forskellige årsager.

Det har altid været vigtigst for mig at fokusere på hverdagen efter (endt) uddannelse, når jeg har vægtet uddannelser mod hinanden. Jeg skiftede studieretning, da jeg ikke følte, at jeg ville kunne opnå den fulde tilfredsstillelse gennem arbejdet med økonomi; her tænker jeg på, at jeg føler, at jeg personligt får den rigeste belønning ved at arbejde med mennesker, hvor jeg kan se/mærke, at mit arbejde har en positiv indvirkning.

Jeg har altid haft interesse for flere fagområde, herunder medicin.

Nu har jeg så læst medicin i knap et semester, og som ventet melder tvivlen/overvejelserne sig igen. Jeg synes godt om studiet, har læst en masse og kan generalt godt lide den teoretiske del. Jeg er ikke opslugt fuldstændig af kemien og evolutionen, men det der mere direkte relaterer til det medicinske kan jeg godt lide.

Mit problem er, at jeg er blevet usikker på, om arbejdet som læge lever op til de forestillinger, som jeg for 6mdr siden valgte at skifte studieretning ud fra.
Jeg er bange for, at det som så meget andet bliver “rutinearbejde”?.. Fx som speciallæge?

Jeg vil ikke “bare” være den der ekspert, der ser på fakta og udelukkende bruger teori; lyder sært… jeg mener, at jeg ikke bare vil se en bedøvet patient, operere ham og stikke videre til næste stue… det er ikke det, der “trigger mig”… som alment praktiserende (som er den eneste læge-stilling, jeg ved noget om) er der meget patientkontakt, meget tale med patient osv… Det tiltaler mig. Men så er jeg omvendt bange for at falde i søvn over forkølelser og halvfede middelaldrende mænd, der ikke gider motionere, før de har fået den første blodprop!..

Jeg kan dog godt lide den lidt coachende rolle (jeg ved, at nogle nok vil modstride sig, at jeg kalder den det…)… og det er nok de samme elementer, jeg godt kan lide, som jeg kan lide ved at undervise…

Mine overvejelser går konkret på, om jeg skal genoptage økonomien her til sommer og tage Cand.Merc. Jeg vil ikke hade det, langfra… jeg savner det faktisk noget,…Fordele og ulemper, altid…Og jeg vil i hvert fald gerne undervise i økonomi…

Nå, men spørgsmålet til eventuelle hjælpsomme sjæle går altså på hverdagen for en læge… af forskellig art… Jeg ved kun, hvad jeg har set hos min praktiserende læge og på skadestuen, når jeg har været forbi der;)

M.v.h.
John

[Alx]

Det kunne godt lyde som om almen praksis lige var noget for dig
Der får du brugt lige netop de egenskaber som jeg får indtryk af at du ønsker,
og du kan virkelig gøre en positiv indsats.

Bortset fra det, så tror jeg dit indlæg nok egner sig bedst til en placering i den prægraduate debat-sektion. (admin ?)

[Asklepios]

Til John: Jeg synes også, det lyder til, almen medicin er sagen for dig. Eller hvad med tværfaglige specialeretninger som pædiatri og anæstesiologi?
Jeg synes, du skal op og prøve kræfter med de kliniske semestre på kandidatdelen for virkelig at finde ud af, hvor dit interessefelt er.

Men hvorfor frygter du egentlig “rutinearbejdet”, som du skriver? Det er jo netop i rutinen og erfaringen, at den sande mestring findes. Du bliver næppe god til at coache eller undervise i noget som helst uden erfaring og rutine.

[RuneMaagensen]

Det er ikke sjovt udelukkende at lave rutine arbejde, men det er ej heller sjovt hele tiden at skulle være på mærkerne. Det er sjovt når arbejdet er en blanding af rutine og nye udfordringer. Du skal ikke være bange for at arbejdet bliver rutinepræget, bliver man overlæge og alt er rutine, skifter man blot til mere forskning, udvikling mv.

I almen praksis er det altså forkølelser som redder programmet når man er bagud efter skemaet, og det er ikke diagnosticeringen som er udfordringen, men at pasienten (jeg er i Norge pt) /forældrene går derfra men en forståelse at det er i orden at være snottet.

De gamle mænd som ikke vil motionere er en udfordring i enten at fortælle at de er klar over risiciene, eller at få dem til at ændre livsstil. Disse rutine opgaver (når man er speciallæge) kan man dog også sende videre til yngre læger eller sygeplejersker.

Du bliver akademiker, topuddannet. Det er ikke i toppen det er rutine dagen lang.

[AndreasG]

Som supplerende oplysning vides det at John tog skiftet tilbage mod cand. merc. i starten af 2009, med start sep 2009.

Desværre.

[Leeloo]

Ellers godt nok en interessant tråd jeg har meget af de samme overvejelser, selvom jeg kommer fra musik, og synes det er helt vildt rart at se en anden udtrykke frygten for at kede sig for meget i rutinearbejde. Nogle mennesker trives med det, med at vide hvad de skal, og det gør jeg bare ikke! Jo mere variation, jo bedre. Nye spændende udfordringer hver dag, ellers næsten hver dag - ja tak!! Jeg har forsøgt at passe ind i det andet, men nej…

Har nogen af jer mere at berette om glæderne ved almen praksis? Og er det rigtigt forstået at det også er noget man bliver efter at have taget speciale, altså dét i almen medicin?

Ved I hvilke andre retninger der har størst variation?