Hvilken uddannelse

Hej derude,
Nu står jeg her og skal til at tage stilling til universitetsvalg.
Jeg vil selvfølgelig gerne lave noget som jeg kan lide, men også noget som jeg tjener mange penge på.
Derfor vil jeg spørge jer hvad I vil anbefale at jeg gør.
Jura, Økonomi, Medicin eller Statskundskab?

Du kan jo tjene penge på det alt sammen og hvad du kan lide er ikke noget vi kan sætte os ind i.

Tager dig sammen…

Tjah, jeg kan fortælle så meget som, at medicinstudiet er meget tidskrævende, ja det mest tidskrævende på KU hvis man skal tro Politiken. Efter studiet skal man også læse litteratur, der er relevant for det speciale man får en stilling i. Jeg ved ikke hvor meget man skal læse, men umiddelbart ser det ret “let” ud.

Hvad angår tidshorisonten tager studiet 6 år. Efter endt uddannelse starter man med en “gennemsnitlig” løn og stiger i løn over flere år.

Hvad med selve det at være ‘‘læge’’ har du da slet ikke tænkt over det? Jeg syntes allermest du skal vælge det du kan lide, for der vil du yde mest! Desuden tjener man mere jo mere man studerer, så hellere studere noget du kan lide :slight_smile: Jo mere tid du bruger på noget = jo højere løn for du. Med andre ord brug tiden på noget du kan lide, for resultatet er det samme :slight_smile:

Fuldstændig enig. Man skal også forske som en del af arbejdet og generelt “viderudvikle” sig som læge, hvis man så må sige.

Kan du se dig selv gå og se syge mennesker på din afdeling på et hospital og helbrede og næsten agere psykolog (ikke så overdrevet) for nogle? For jeg synes at dine alternativer er lidt langt fra medicin.

Hmm… Well, jeg kommer ikke med nogle alternativer - Jeg kommer snare med nogle råd til hvad du kan tænke :slight_smile: Hvis du vil blive læge jamen så kommer du til at skulle bruge tid på at studerer. Dette gælder også andre uddannelser vel og mærke. Jeg vil personlig gerne blive kirurg i fremtiden, men jeg har ikke noget imod at skulle bruge tid på det, det kan tage så langt tid som overhovedet muligt. Jeg vil heller ikke mene det er ‘‘tidskrævende’’, siden det er noget jeg kan lide. Det er lidt ligesom at hænge ud med vennerne, da det er noget jeg personligt kan lide - Jeg vil aldrig syntes, at det var tidskrævende, hvis du forstår :slight_smile: Dette samme gælder videregående uddannelser ingen tvinger dig til noget, du vælger det fordi du kan lide det :slight_smile:

Gå efter hvad du kan lide :slight_smile:

1 Synes om

Planetpluto skrev:

Hej Planetpluto

Et godt råd…
Penge er intet værd…
Rettelse: Penge er mindre end intet værd, faktisk er et ton hundelort om dagen i din seng mere værd end penge…

Uddannelserne du har nævnt er så forskellige, at jeg er nødt til at spørge mig selv om pengene ikke i virkeligheden er det største motiv for dig.

Ingen af uddannelserne giver nødvendigvis særligt mange penge, det kommer an på hvor god du er til dit arbejde, hvilket igen ultimativt kommer an på hvor meget du brænder for din uddannelse/ dit arbejde.

Ca. 50% af de mennesker der starter på en Uni uddannelse gør den aldrig færdig. I should know…

Et eller andet sted ved du godt hvad du helst vil studere (selvom at dine valg kan skifte gennem livet).
Et godt råd vil være at vælge den uddannelse som du mest brænder for, og så skide pengene et stykke. At vælge en uddannelse blot på grund af noget så stupidt som penge er det suverænt dårligste valg du kan træffe gennem hele dit liv. Penge gør dig ikke glad, tro mig. Et arbejde som du brænder så meget for, et arbejde du er nødt til at kæmpe for at forlade om aftenen, et arbejde som du elsker så meget at du springer ud af sengen om morgenen for at få æren af at udføre, et arbejde som du ikke kan forstille dig noget bedre end, gør dig derimod glad.

Hvis dit absolut vigtigste motiv hedder penge, så vælg arbejdet som forsikringsaktuar. Det er det bedst betalte arbejde i DK, hvad angår gennemsnitslønnen. Om du bliver et lykkeligt menneske er så en anden diskussion.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på at jeg ikke forsøger at belære dig om hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har bare set for mange mennesker træffe det forkerte valg, og opfordrer dig derfor til virkeligt at tænke dig om…

Mvh. Bastian, og alt held og lykke fremover

[quote]

Jeg vil selvfølgelig gerne lave noget som jeg kan lide, men også noget som jeg tjener mange penge på.

Jura, Økonomi, Medicin eller Statskundskab?[/quote]

Tillad mig at oversætte dine studie ønsker med mad, så du kan se, hvor meget Medicin falder ved siden af.

I samme rækkefølge som dig: Jordbær, hindbær, stegt lever, blåbær.

Hvad er det, du tror, studiet indeholder og jobbet efterfølgende indebærer?

Jura, økonomi og statskundskab er i al væsentlighed ens fag, hvor medicin er noget helt helt andet

Jura er befolket af designertasker og ditto sko og snobberi. Det er et tørt fag, hvor ikke risikere at blive beskidt (andre steder end samvittigheden) Trust me, I know. Been there, done that, got the t-shirt.

Hvis du er dygtig til dit fag kommer du til at tjene godt, men også til at arbejde i døgndrift.

Ang. økonomi og statskundskab. Jeg har ingen personlig erfaring med disse fag, men det har jeg venner, der har, og de beskriver det på samme måde, som jeg beskriver jura.

Medicin: I lighed med de tre andre er studiet benhårdt og bøgerne ruinerende dyre. På medicin skal du desuden bekoste andet udstyr.
Men hvis det er det du virkelig vil, betyder penge ikke så meget.

Som mediciner skal du kunne håndtere liv, død, en række mindre delikate ting og ansvar.

Du skal kunne håndtere at blive beskidt (nej, ikke i overført betydning), dine patienter vil, for de flestes vedkommende, være syge. Du skal kunne håndtere hypokondere og hystader, og behandle dem på samme måde alle sammen.
Du skal kunne fortælle en patient, eller nærmeste pårørende, at der ikke er mere du/I kan gøre for patienten. Den kurative behandling slog ikke til.
Hvordan fortæller man fx. forældrene til en 9-årig, at man ikke kan gøre mere for deres datter, og at man forventer, at hun har 3md tilbage at leve i?

Hvis det virkelig er det du vil, så go for it, men er du bare den mindste smule i tvivl så overlad pladsen til en, der både vil og kan.