Hvor hård er 4.semester?

Ja som overskriften siger vil jeg gerne vide, hvor hård 4.sem egentlig er på KU? Det er et semester, der skræmmer mig lidt, idet jeg har hørt at dumpeprocenten er meget høj :frowning: Jeg vil meget gerne bestå denne eksamen og vil derfor gerne vide hvilken bøger, der er bedst og hvad man gøre for at være med fra starten af?

Aleyna

Hey Aleyna

Jeg kan prøve at beskrive midt indtryk af 4. semester ( er på 6. nu… )

Den første fare ved 4. semester er at man netop har overstået 3. og nu mener man har fortjent en “ferie”. Samtidig husker jeg at alle var meget læsetrætte ( vi havde 3. semester eksamen i januar og havde som dig meget kort ferie), så derfor kan det være svært at komme i gang.

Personligt hadede jeg 3. semester og 4. semester er i mine øjne ikke nær så hårdt. Dermed ikke sagt at det er et let semester, for det kan man på ingen måde sige.

Biokemien er en stor del af 4. semester. Personligt synes jeg egentlig det var meget sjovt, selvom det kan være et helvede at sidde og lære en masse ligegyldige enzymnavne udenad. Jeg brugte bogen Medical Biochemistry af Meisenberg, og denne kan kun anbefales. Den holder sig til pensum, og forklarer det meste ganske godt. Derudover synes jeg den har nogle ganske udemærkede figurer der viser hvordan de forskellige biokemiske processer reguleres. Bogen har til sidst et rigtig godt kapitel der opsumerer en stor del af bogen, hvilket er rigtig godt til at skabe det sidste overblik.
Der er mange der synes biokemi er svært og det er det også hvis man ikke tager sig tid til at læse det. Personligt, fik jeg i løbet af semesteret en Aha-oplevelse hvor alt pludselig hang sammen. Så det er ikke umuligt.

Anatomien er Indre Organer. - Anatomi som du kender det. De er meget glade for karforsyning og topografi, så sørg for at kunne dette! De helt spidsfindige detaljer kan du nok godt sløje - alt efter ambitioner;-)

Fysiologi - Jeg brugte Guyton and Hall : En fremragende lærebog især i hjertet! I lungerne er den også ok, men desværre er underviserne på KU meget glade for opgaveregning i lungefys, hvilket guyton slet ikke lægger vægt på.
I Mave/tarm er Guyton ikke omfattende nok, så der brugte jeg B&L. Ganske udemærket.

Farmakologi - Jeg brugte Rang and Dale : Meget omfattende bog, men der er nogle bokse i bogen, man i princippet kan læse til eksamen efter. Det fungerede helt fint for mig.
Ellers kender jeg nogle der købte Kompendium i Farmakologi og det har været fuldt tilfredse.

Alt i alt er 4. semester et semester hvor man skal lære flere sammenhænge og færre detaljer i forhold til 3. semester. Dermed ikke sagt at der ikke er detaljer på 4. semester for tro mig - det er der! Men alt er jo relativt når man kommer fra 3. semester;-)

Men held og lykke med et - trods alt - rigtig spændende semester!

Hej,
Jeg kan tilslutte mig til det med at man trænger til ferie på 4!
Jeg er på 9. nu og det er ikke for at skræmme livet af dig, men hvis jeg skulle tage 4 og 5 om igen, ved jeg ikke om jeg gad/kunne klare det!
Synes det krævede stor disciplin for det er da helt ærligt nogen kedelige fag. Det bliver straks sjovere når man skal lære om sygdomme og behandling på 6. sem og frem.

Det jeg kan “trøste” med og sige er at jeg ikke var en haj på 1. del - altså jeg synes liiige jeg kunne forstå og huske tingene…eksaminerne gik sådan ok med 7-9 stykker, men jeg var overbevist om at jeg ikke kunne tingene. MEN MEN MEN nu når man faktisk bruger den basisviden man har sådan til daglig UDEN at skulle detaljerytte med ATP forbrug beregning osv osv (hadede biokemi), så kan jeg faktisk meget mere end jeg troede jeg gjorde, da jeg gik på 4-5.sem.
Og DET er simpelthen det bedste ved det her studie : at bruge det man troede man aldrig skulle bruge til noget igen :slight_smile:

Der går ret mange rygter … de faktiske tal er (har ikke det nyeste)
Eks Dump Kar
Jun04 25% 6,7
Jan04 32% 6,7
Jun03 28,8% 6,5
Jan03 23,6% 7,4

Kan man finde de officielle dumpe- og karaktersprocenter for alle de forskelige examener på nettet? Eller vorhen?

Og hvem udregner dem. I januar 2004 gennemgik vi den ophængte liste med en lommeregner og fik (uden at tælle udeblevne med) ~40% (karakterer under 6 / samlet antal karakterer på listen)

Har fået dem fra Bjørn Quisdorf (ansvarlig for 4. semester), som havde dem fra eksamenskontoret … den med at gå ned og regne efter mener jeg ikke er pålidelig. Dagen efter offentliggørelsen var sedlen med mit nr. fx væk …

Det bedste råd: læs med fra starten, så er den hjemme.

hehe, vi havde den sagnomspundte embryologi tentamen i august lige før 4. og sommerferie før det. Totalt optur at starte semester på: mindre 1½ timers skriftlig eksamen hvor alle var færdige og havde afleveret efter 30 min.

Ja, Meisenberg it is (det er/var den tyndeste bog)
Gem pengene og ambitionerne til kandidatsemestrene. 1. del skal bare overstås.

Kan tilslutte mig at GH er en udmærket fysilogibog, og den er fuldt ud dækkende i mavetarm. Jeg læste begge for rygtet gik at den ikke var dækkende, og der er var ikke noget at betydning som ikke stod i den ene eller anden. GH er også rigtig god på 5., så sælg BL, du får ikke brug for den.

Jeg vil anbefale du læser:
Meisenberg i biokemi
Guyton&Hall i fysiologi sammen med West i lungefysiologi, så skal du ikke bekymre dig så meget om det med opgaveregningen. Jeg tror G&H er fuldt dækkende i mave-tarm - det er bare forelæserne der går i små sko.
Har også læst Berne & Levy, og den er absolut ikke lige så god som G&H

og ellers bedste råd: vær med fra starten og løs en masse gamle eksamensopgaver så kan det lade sig gøre.
held og lykke

Er deltvis enig med Ruwald (klar til lørdag, mester?)
Biokemi: Meisenberg
Hjerte fys: Guyton&Hall (Boron&Boulpap skulle også være god)
Lunge fys: West
Mave-tarm fys: Berne & Levy

Anatomi/histologi: Indre Organer og Geneser

Og ja, løs en masse gamle eksamensopgaver…