Hvor meget minder klinisk biomekanik om medicin?

, ,

Hey,
Jeg har desværre ikke nok snit (9,8 kvote 1 og 9,7 fagsnit) til at tro at jeg har en stor chance for at blive optaget, da jeg ligger lige tæt nok. Har overvejet derfor at søge ind på klinisk biomekanik som backup, hvor jeg har hørt man kan få merit for det bacheloren ift. hvis man senere blev optaget på medicin. Vil derfor høre om det er korrekt forstået. Samt vil jeg vide fra folk som har erfaring, hvad forskellen er på klinisk biomekanik og medicin? Har man de samme fag og eksamener? Eller har klinisk biomekanik mere fokus på hvordan man undersøger patienter som de går, når de er færdiguddannet? Herudover vil jeg høre hvor meget det vil tælle i fx kvote 2 vurdering hos odontologi, da jeg samtidig vil ind på denne hvis ikke det er medicin.

Hovedfagene på bacheloren er de samme og med samme eksamener. Man har undervisningen sammen.
Dog har der været snak om at gøre pensum for biomek mindre på nogle af modulerne. Ved ikke om det er blevet til noget.

Sidefagene er forskellige på de to uddannelser.

1 Synes om

Mange tak for svaret. Så det vil sige bacheloren er meget identisk med bachelor i medicin?

Kan man få merit for fag fra biomekanik til medicin så?

Ja. Man har langt den meste undervisning sammen :slight_smile:
Dog virker det til biomek studiet er lidt hårdere, da deres sidefag har nogle tungere eksamener end medicin.

Ja alle fag, hvor pensum/læringmål og eksamen er ens med medicin, får du merit for, når du bliver optaget.

Gælder det for alle medicin uddannelserne at man kan få merit eller kun hos sdu?

Ja, det har jeg også gjort. Tillykke med at blive optaget! Hvor blev du optaget henne? Og kom du så ind samme år eller skulle du vente til næste år?

Så du går lige nu på studiet eller skal du begynde her efter sommer?

Jeg ved at vores B4 fag (genetik) på SDU er lavet om, så den fylder flere ECTS point for medicinerne end det gør for biomekkerne (klinisk biomekanik) (vi medicinere havde en skriftlig eksamen med både essay spørgsmål og MCQ, som varede 3 timer, hvorimod biomekkerne havde kun en MCQ eksamen der varede 1,5 time) - det betyder at den vil du ikke kunne få merit for, da ECTS pointene skal være ens. Om der er blevet lavet flere ændringer inden for andre fag på bacheloren ved jeg dog ikke. Derudover er der en del af småfagene som vi ikke deler med biomekkerne, som så gør, at hvis man som biomekker søger ind på medicin, så skal man alligevel tage en del fag.
Mødte bl.a. en tidligere biomekker i efteråret 24, som fortalte at hun skulle tage næsten alle de kommunikative fag, samt mini OSCE, da disse har hun ikke kunnet få merit for. Derudover var hun så fra en af de sidste biomek årgange, som har haft 1:1 i pensum i de store modulfag. (Taler kun om SDU her).

Jeg vil dog sige, hvis du evt. kom ind på en anden medicin uddannelse senere end SDU, når man tidligere har læst klinisk biomekanik, så er der muligvis ringere muligheder for merit på øvrige universiteter, da vores eksamener er opbygget meget anderledes end KU, AAU og AU, og dermed fylder fagene på SDU ECTS mæssigt ikke det samme som på de øvrige universiteter - det er lidt en intern joke, at den måde de fordeler ECTS point på SDU på biomek og medicin er ved at kaste med to terninger.

Hvis du gerne vil undersøge nærmere om mulighed for merit, så kan du gå ind og kigge på fagbeskrivelserne for fagene på biomek og medicin på SDU, for at se hvordan fagene overlapper med ECTS, og hvornår det ikke går. Du kan finde navnene på fagene via SDU’s hjemmeside under den specifikke uddannelse, og under opbygning. (fx Studieordning - Bachelor i Klinisk biomekanik / kiropraktor - Se uddannelsens opbygning! - SDU)

Uanset hvad, held og lykke med optag!