Hej til alle der lige læser med.
Jeg har søgt ind på AU med henblik på at starte op her i september. Sagen er dog den at jeg har et snit fra gym på 10,3, hvilket jo ikke helt var nok til at få en plads på AU sidste år. Derfor har jeg selvfølgelig også søgt kvote 2, hvor jeg har et fagsnit på 10,9.
Sagen er dog den at jeg ikke har søgt SDU og derfor ikke ved hvordan min UNItest er gået overhovedet. Jeg følte selv at den var nogenlunde overskuelig, og jeg fik da svaret på alle spørgsmål + havde tid til at gå tilbage og kigge en ekstra gang på de spørgsmål jeg var ok i tvivl om. Da jeg tog den lille minitest som man kan kigge på inden fik jeg alle svarene rigtige, men ved ikke om det var fordi de var lidt nemmere end dem i den rigtige test eller hvad. Dog er jeg ret sikker på at der var en del fejl i min reele UNItest.
Jeg har også søgt medicin på AAU, hvor jeg tænker jeg kommer ind på kvote 1, hvis jeg ikke gør det på AU. Jeg har dog ikke rigtig overvejet dette som en reel mulighed da jeg virkelig håber på at komme ind på AU. Jeg er dog alligevel gået hen og blevet lidt nervøs efter at have undersøgt hele kvote 2 processen lidt nærmere, da det virker som om UNItest scoren virkelig er det som gælder for kvote 2 optag.
Jeg ville derfor høre hvad folk tænker om mine chancer? Skal jeg tage den med ro, og regne med at det nok skal gå, eller skal jeg til at forberede mig på en flytning? Er der nogen som har været til UNItest og har fået en score, der kan give lidt indsigt i hvordan de opfattede at tage testen ift. hvilken score de fik? (med forbehold for at folk er forskellige selvfølgelig:)
nårh ups, det overså jeg lige , men til Salsola; jeg ville måske forberede mig på at kigge på muligheden for at flytte, da du har et ret højt fagsnit, hvis din unitest ikke er gået ad helvede til. Hvis du har fået 50+, vil jeg mene, at du med ret stor sandsynlighed er kommet ind. Hverken du eller jeg kan vide, om du så har fået 50+, men jeg tænker, hvis du kunne få 10,9 i fagsnit, kan du også få 50+, da det ikke er det sværeste i verden at få. Det er selvfølgelig ikke 1:1, at hvis man har højt fagsnit, så har man også høj unitest-score, men det er det eneste jeg kan gå ud fra. For reference har jeg et fagsnit på 10,2 og unitest-score på 52, og jeg har forhørt mig ad, at jeg med disse tal har ret gode chancer for at komme ind, så hvis dit fagsnit er markant højere end mit, har du endnu større chance for at komme ind, alt efter din unitest-score selvfølgelig.
Da jeg tog testen eksemplvis, kunne jeg nå at svare på de første 50 spørgsmål med god tid, hvor jeg derefter lagde mærke til, at jeg skulle se at få farten op for at nå alle spørgsmål. Så den sidste tredjedel blev besvaret uden, at jeg rigtig kunne få svaret på dem ordentligt. Så når du siger, at du har kunnet endda gå tilbage og kigge en ekstra gang, tænker jeg, at det er gået mindst lige så fint som mig, som gør, at du med næsten 100% garanti kommer ind.
For at konkludere, gør dig foreberedt på at flytte men ik’ pak kufferten endnu.