Hvordan er det at være læge? og andre spørgsmål :)


#1

Hej alle sammen :smiley:
Jeg er en dreng på 15 år, der lige har afsluttet folkeskolen.
Jeg går rundt med tanken om at blive læge, men har fundet ud af at jeg jo ikke ved særlig meget om det.

[ul][li]For det første, hvad for en uddannelse skal man tage (Jeg ved dog godt det skal handle om medicin :wink: ), tænker mere på en bestemt linje på gymnasiet og hvad man skal bagefter. Jeg ved dog at man skal på universitetet. Eller er det helt forkert ?[/li]

[li]Hvordan er det at være læge?
Hvordan er livet på hospitalet? Er man stresset man af tiden, føles det som om at timer bliver til dage, osv.
Er det ligesom man ser i de forskellige tv serier? (ikke fordi jeg regner med det, men det er nu rart at vide)
Hvad er der af positive og negative ting ved det?
Har man nogen fritid? Hvor længe kan man risikere at arbejde dagligt?[/li]

[li]Hvorfor ville i læse medicin, og hvorfor endte i med at vælge det?
For mig er det fordi jeg gerne vil lære noget om kroppen og også det at jeg kan hjælpe folk. Og så er der jo også gode penge i det :wink:
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at det måske er fordi der er lidt sejt over at være læge, og man ligesom får lidt respekt, hvis man kan sige det sådan.
Jeg er nok også nød til at sige at tv-serien ‘Scrubs’ nok er en af grundene til at jeg er blevet så intereseret i medicin. Det er da ikke en dårlig ting er det? (Selvom jeg da har hørt at ‘Scrubs’ skulle være den mest realistiske serie når det hander om hospitalslivet)[/li]

[li]Og hvad med special retningerne? Er det noget man skal vælge?[/li][/ul]

Ved godt der er mange og måske lidt kludrede spørgsmål. Men jeg håber at I stadig vil svare på dem.
Mange tak på forhånd!
/Viktor :slight_smile:


#2

Jeg tror jeg vil lade være med at svare på de ting, som jeg reelt ikke ved noget om, men én ting kan jeg garantere dig:
Dine karakterer på gymnasiet er altafgørende. Du må og skal have så gode karakterer som overhovedet muligt her. Du skal vælge en studieretning hvor følgende indgår:
Matematik A, Kemi B, Fysik B. Derudover er det en fordel at have biologi på så højt niveau som muligt (men det må ikke stå i stedet for de 3 førstnævnte fag!)

Derudover, så sæt dig meget ind i hvad det vil sige at gå på gymnasiet og planlæg allerede fra starten af, hvordan du får så gode karakterer som muligt. Det er sørgeligt, at du som 15-16 årig skal udsættes for sådan et pres allerede, men det er sådan systemet er bygget op, desværre.

Jeg håber du kan udleve din drøm! (Og få nogle lidt mere dybdegående svar om selve arbejdet som læge af andre end jeg)


#3

Hej Viktor.

Du virker som en gut med hovedet skruet korrekt sammen og fast på kroppen :slight_smile:

Jeg vil besvare dine spørgsmål i punktform og så ellers fortælle dig så meget jeg ved om livet som læge (jeg er studerende og har afsluttet mit første år, så hospitalsarbejdet ved jeg ikke så meget om endnu.)

  • Du skal tage den uddannelse der i folkemunde hedder “Medicin”. Jeg mener at den på ansøgningen hedder Lægevidenskab (noget der forvirrede mig sindssygt, da jeg skulle søge ind). Uddannelsen kan du tage på 4 universiteter i Danmark: Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet (Odense) og Aalborg Universitet. Du skal tage det, der hedder en bachelor-grad. Den tager 3 år. Derefter skal du tage en kandidat-grad som overbygning. Den tager også 3 år. Så er du klar til at blive sluppet løs på hospitalerne.

  • Well, jeg kan ikke forestille mig at timer bliver til dage, for det betyder at du enten keder dig (så har du valgt det forkerte job) eller også har du intet at lave (og det er der som regel altid). Det kommer nok også an på hvilken slags læge du er. Ser du, når man er færdig på universitetet, så ryger man ud på hospitalet. Her skal du finde ud af, hvilken del af medicinen du synes er mest interessant, og så skal du uddanne dig til speciallæge i dette. Det tager typisk 5 år, hvor man dog arbejder som læge på en relevant afdeling imens. Som læge er det også vigtigt at holde fri og stresse af, da jobbet har adgang til nærmest uendelige overarbejdstimer. Der er altid patienter at tage sig af.

  • Lønnen motiverer ikke mig til at læse medicin. Hvis du vil tjene mange penge, så bør du næsten blive håndværker. De skovler ind på både sort og hvidt arbejde, og deres livsløn nærmer sig lægernes (især fordi en læge først tjener mange penge efter sit speciale). Det der motiverede mig til at læse medicin, var ønsket om at komme til at hjælpe folk til at få et bedre liv, end de går rundt med, på det tidspunkt jeg møder dem. Jeg tror det må være rigtigt livsbekræftende at se en meget syg patient rejse sig fra sengen efter en uge og gå ud med livet i behold (man skal så også tænke på, at man altså ikke kan redde alle, og at nogle vil afgå ved døden, mens de er i din behandling.). Derudover er jeg meget interesseret i kroppen og fysiologi som helhed, hvorfor medicin var det perfekte studie for mig :slight_smile:

  • Der er intet du SKAL vælge. Slet ikke. Det er 100% smag og behag, og vi har heldigvis ikke et system her i Danmark, der parkerer de “dårlige studerende”, dvs. dem med lave karakterer fra universitetet, på forskellige, mindre attraktive specialer. Dog er visse specialer mere populære end andre. For eksempel er plastikkirurgi og dermatologi (hudssygdomme) meget populære og det kræver altså at man har gjort noget ekstraordinært, har heldet med sig og har de rigtige kontakter.

Jeg vil så også advare dig mod at sætte næsen for højt op efter medicin. Du er uden tvivl kvik i pæren, men hvis du følger lidt med i udviklingen, så er gennemsnittet for optagelse steget til sindssyge højder. Det er ret sindssygt og var ved at knække mig i gymnasiet til sidst. Jeg klarede det dog med livet i behold. Så: Medmindre du er en af dem der er født med en sindssyg hjerne osv., så forbered dig på at gymnasiet kommer til at kræve en del sved og tårer. Det er dog 100% det værd.


#4

Hvordan er det at være læge.

Det er nok meget forskelligt fra person til person. Jeg ser nogle der trives rigtig godt, og nogle der trives mindre godt. Der er en relativ høj selvmordrate blandt læger, siges det i hvert fald. Men fejlraten er jo nok heller ikke så stor, da man nok kan gennemskue, hvordan det skal gøres i første huk. :wink:

Når det er sagt, så har jeg verdens bedste job der give en super frihed, til en okay løn, utallige karriermuligheder, en spændende hverdag hvor patienterne i det store hele sætter pris på ens indsats omend jeg render rundt i speciale, hvor vi bruger tvang overfor nogle patienter (psykiatrien) og det er alle jo ikke lige tilfredse med i situationen og klagesager er der jo så en del af. (Afventer dog min første…)

Nu har jeg valgt en knap så karrieretung vej sammenlignet med dem der vil være børnelæge, hudlæger, øjenlæger, øre-næse-halslæger, som møder et meget mere karrieremindet modstand med de - knap så fine magtkampe det nu medfører. Uddannelsesstilinger er svære at få, slutstillinger ligeså. Mit indtryk er at flere der vælger den vej, eller hvor begge hustanden (læger er meget ofte gift med læger) gør det får/har en familiestruktur der er noget mere under belastning end min. Skilsmisseraten blandt læger er ikke ubetydelig.

Min trivsel i faget er i hvert fald i top.

I dag hvis man vil denne vej skal man være uhyre målrettet jeg er fra en heldig generation, hvor man “nemt” kunne komme ind. Jeg var aldrig kommet ind i dag, aldrig. Da jeg søgte ind og blev optaget var det ud fra devisen - det var da spændende, så prøver jeg det men at jeg skulle ende som læge var ingenlunde givet. Jeg kunne lige så godt være endt med noget med IT :wink:

Nu er debatten afsporet, men jeg bliver så trist når jeg ser alle de stereotyper som nu optages på studiet, det er blevet så konformt, så målrettet, så snævert at jeg kan frygte, men ikke håber, at studiemiljøet bliver betændt af al den karrierræs der jo snart starter i folkeskolen. Lægeskolen har altid været en flittig-skole, men nu er den i højgrad blevet en flittig-pige-skolen. De lægelige specialer synes at byde på en større diversitet end de persontyper der i dag optages på studiet.

Hvis man er typen hvor alt skal være perfekt, hvor 12 ikke er godt nok. Så tror jeg man kan få det hårdt som læge. Hvis man føler man skal vide alt om det hele, ellers er man ikke god nok. Hvis man ikke kan leve med at der sker fejl. Så kommer man ind i et fag hvor der er høj arbejdsbelastning og stor faglig belastning.

Det jeg frygter er at når mange af de der i dag optages på studiet, som har reddet sig det ene 12 tal efter det andet, været perfekte. Men samtidig måske ikke har prøvet så meget andet end at please et uddannelsessytem (hvilket de så tilgengæld mestre) fordi de kan gange deres snit, hvis de kommer hurtigt igang med en universitetsuddannelse får et kæmpe chok når de rammer “the real world” som 25 årig - og den snorlige vej gennem uddannelsessystemet.

Jeg ville ønske man politisk åbnede mere op for forskelligheden.

Undskyld der gik lige politik i den.


#5

Jeg kan kun give Mester Frold ret i, at lutter 12-taller ikke siger meget om personen og mennesket bag. Jeg er en af de heldige der har det nemt ved at lære og derfor også (med en ihærdig indsats) skovler 12-taller ind. Nu er jeg også ældre end de par-tyve år og har lært livet at kende. For ingenting i verden vil jeg undvære den livserfaring jeg står med som menneske og jeg er dybt overbevist om at den faglighed jeg nu søger at opnå bliver brugt på en anderledes måde end hvis jeg var noget yngre. Af den simple grund at jeg kan huske mig selv fra dengang…
Så, også herfra, thumbs up for diversiteten, livserfaring og personlighed som adgangskriteriet fremover!

Og til Viktor: jeg er overbevist om at det er et fantastisk studie at begå sig ud i og heldigvis en livslang læring som byder på store ting også teknologisk fremover! Men se også og lev livet ved siden af læsning: besøg forskellige typer mennesker, både når de har det godt og når de har det skidt, meld dig som frivillig de steder hvor du også kan lære noget af et andet menneske (besøgsven, lektiehjælp, rådgivning). Det vil give dig nogle af de andre kompetencer end selve ‘fagviden’, som jeg er sikker på vil gøre dig til en bedre læge senere hen! Og lær 2 discipliner: at lytte og at være tålmodig!

Held og lykke med det!
Mignon


#6

Det spørgsmål er meeeget svært at besvare. Det kommer an på speciale og hvor man er ansat. Kirurger og fødselslæger er f.eks. nogen af dem, der ofte har vagter på dumme tidspunkter og som kan risikere en del tid på en varm operationsstue. Andre specialer er mindre “akutbetonede” (praktiserende læger, hudlæger, mikrobiologer, røntgernlæger m.fl.), men langt de fleste læger har aften/natte-vagter. Nogle steder har man døgnvagt (24 timer) hvor man så forhåbentligt får sovet noget af tiden. Andre steder er det “blot” 8-16 arbejde og atter andre arbejder 8-17/18 - men så vidt jeg ved har alle 37 timer/uge i gennemsnit på en måned… ellers har sygehuset ikke råd til at aflønne os (har jeg hørt fra en skemalægger).
Stress? ja. Om timerne bliver til dage? Det ved jeg ikke. For mig har de fløjet afsted, men jeg er også “kun” sidste-års-studerende. Og mht. TV så kører de en helt anden uddannelsesstruktur og sygehusstruktur i USA. Dertil kommer, at der er enormt meget sex, lir, intriger, heltearbejde og violiner, som jo er det, der fanger folk. Det sker da også i den virkelige verden, men der er en del rutinearbejde og papirnusseri (dog igen lidt afh. af speciale).

[quote]Hvorfor ville i læse medicin, og hvorfor endte i med at vælge det?
For mig er det fordi jeg gerne vil lære noget om kroppen og også det at jeg kan hjælpe folk. Og så er der jo også gode penge i det. [/quote]
Bortset fra det med pengene har du selv sagt det meste :slight_smile: Lønnen er bestemt ikke dårlig, men jeg tror de fleste tror den er højere. 1. år efter studie er grundlønnen ca. 29000. Efter 1. år ca. 31000 og så stiger den vist først når man nærmer sig afslutningen på speciallægeuddannelsen efter 6-9 år. Hvad overlæger reelt tjener er jeg usikker på.

Ja og nej. Man skal ikke, men lønnen stiger vist ganske meget, og arbejdet bliver bestemt sjovere (når man altså har erfaringen til det ekstra ansvar) og (indtil videre) knapt så vagtbelastet i mange specialer. Desuden er reservelægestillinger vist ofte ret tidsbegrænsede og så er det også naturligt at finde et område, der interesserer en og så dygtiggøre sig inden for det.

Igen: Jeg er endnu ikke helt færdig, og det er muligt, at andre (læger) har en anden opfattelse. Mht. løn er jeg også idiot til skatteregler, pensionsregler og tillæg, så hvilket beløb, der reelt går ind på kontoen hver måned er jeg totalt uvidende om. Gætter på ca. 16.000 for unge læger (am i right??).


#7

Udmærkede svar indtil videre, men jeg ville lige smide en kommentar med.

For at komme ind på medicin kræves et tåbeligt højt gennemsnit, som allerede nævnt, samt matematik A, kemi B, fysik B. Det blev nævn at det kunne være en fordel at tage biologi også, men her er jeg altså uenig.

Jeg havde selv i gymnasiet Mat A, Kem A, Fysik B og biologi C (dengang obligatorisk for min retning) og magen til kedeligt fag skulle jeg altså lede længe efter. Hvis man synes nitrogenkredsløb i åer og bække er bare hammer fede, så endelig tag biologi, men det har altså ikke altid (afhængig af lærer) noget som helst at gøre med mennesket.

Når alt kommer til alt, så åbner Mat A, Fys B og Kem B op for rigtig rigtig mange uddannelser, så du kan vælge og vrage mange steder, hvorimod fag som biologi ikke rigtig åbner op for noget som helst. Ikke engang biologi på universitetet (der skal man også have Matematik, Fysik og Kemi) har krav om biologi i gymnasiet.

Så mit råd er, hvis du ikke ved, hvad du vil være senere hen, men overvejer noget med naturvidenskab heriblandt medicin og lægeuddannelsen, så tag Matematik A, Fysik B og Kemi B og fyld resten af dine fag op med noget du synes er sjovt og ikke nødvendigvis noget du vil bruge til noget.
Jeg kender desværre alt for mange som skulle tage suppleringsfag efter gymnasiet, fordi de ikke havde lige den kombination (det er kun få af gymnasieretningerne der tilbyder den).

Held og lykke :slight_smile:


#8

Hej Viktor

Jeg er en af de lidt ældre herinde. Jeg søgte ind på medicin i 1996 gennem kvote 1 og kom ind sådan uden videre. Jeg havde godt nok et ualmindeligt pænt gennemsnit på min matematiske studentereksamen og sådan er det også den dag i dag. Dit gennemsnit er din adgang ind på studiet. Jeg havde 10.0 i det gamle 13-skala karaktersystem. Oversat til det nye system så er det meget tæt på 12.0 - det vigtigste udover gennemsnit er de fag du vælger og de niveauer der kræves. Det kan altsammen læses af de fagspecifikke krav på den koordinerede tilmeldings hjemmeside.

Da jeg var færdig som læge og begyndte mit arbejde blev jeg ret hurtigt “træt” af den daglige tummerum. Man skal være så og så mange yngre læger i et forvagtslag til at dække x antal vagter. På de afdelinger jeg var på var der altid syge kolleger, folk på barsel eller kurser eller andet. Arbejdsbyrden var derfor 50+ timer om ugen. Antallet af timer er ligegyldigt for mig, men hvis man møder på arbejdet og regner med at have fri kl 15.30 så er det surt at finde ud af at man først kommer hjem efter 24 timer fordi kollegaer er syge, har syge børn osv … Det så jeg en del af.

Fordi jeg blev så træt af uforudsigeligt pålagt arbejde så gik jeg straks i gang med en ph.d.-afhandling den dag jeg var færdig med min turnus. Jeg valgte koldt og kynisk at gå efter et lavt vagtbelastet speciale som interesserede mig og hvor der skal “save på albuerne” til for at komme til - og hvor der derudover er mulighed for at gå i speciallægepraksis hvis man har interessen (=oftalmologi). Det er ikke nemt at komme ind i det speciale og hvis man vil være sikker på en stilling i Århus, Odense eller Kbh så er en ph.d. et godt kort på hånden.

Lønnen er som den er. Alle læger tjener i følge overenskomsten det samme. Nogle specialer giver dog bedre adgang til jobs ved siden af og derved også en større indtjening. Nogle specialer åbner for speciallægepraksis hvilket igen giver en bedre indtjening end at være hospitalsansat læge. Omvendt ser man de mest interessante og sjældne patienttyper på universitetshospitalerne. Det er derfor ikke nemt at sige hvad som er det ultimativt bedste at vælge. Det afhænger af temperament og lyst.

God fornøjelse med at komme ind. For mig har det været et rigtig godt valg at blive læge. Jeg elsker mit arbejde og der er dage hvor jeg tager afsted og tænker at det er det bedste arbejde i hele verden.

:slight_smile:


#9

[quote=“palantas”:1mfn24ds]
Jeg havde godt nok et ualmindeligt pænt gennemsnit på min matematiske studentereksamen og sådan er det også den dag i dag. Dit gennemsnit er din adgang ind på studiet. Jeg havde 10.0 i det gamle 13-skala karaktersystem. Oversat til det nye system så er det meget tæt på 12.[/quote]

For at undgå forvirring, så er et snit på 10,0 på den gamle skala lig med 10,2 på den nye.

Kilde: http://www.optagelse.dk/vejledninger/vi … -til-7.pdf


#10

Jeg må desværre også lige blande mig.
For det første hvis du vil læge medicin så skal du klart prøve det. Jeg har været læge i 5 år og syntes det er virkeligt godt og har ikke fortrudt.

Men et faktum er bare, at der bliver uddannet alt for mange læger i disse år. Dem der kommer ind nu, vil have 6-7 overdiminsionede årgange foran an sig. Derfor skal du nok overveje endnu engang, om du virkelig er klar til den kamp der bliver om jobbene.

Måske skulle man overveje et job, med lidt bedre jobudsigter!


#11

Nix… mange vil går på pension og Sverige kalder !! Norge har altid være glad for den store mængde af danske læger der bliver uddannede hvert år.
Ikke alle drømmer og en fremtid i den klinisk verden. Nogle vil går i den private retning eller bare forske/undervise. Måske har du ret men intet nyt
fra sundhedsstyrelsen som kunne bakke din risikovurdering herom:-) :roll:


#12

Nu skal tråden ikke hijackes - men jeg er nu også mørkemand…

De nye 80’ere kan vente for den kommende generation af læger. Der er allerede nu et enormt press på uddannelsessystemet.

Dertil kommer politiske beslutninger om speciallæger i vagt, som fjerner dem fra dagtid. De fleste er vel enige om at det er i dagtid læringen er størst. Derud over centralisering med færre men større matrikler betydende at måske 2 vagtlag bliver til et. F.eks. er det nye OUH ikke planlagt til flere senge end det nye OUH. Måske et større turnover per seng men der fjernes en akutmodtagelse i Svendborg. Betyder det samlet set behov for færre yngre læger? Det har jeg ikke indsigt til at svare på.

Men vi står over for store ændringer og kæmpe årgange, samt besparelser i den offentlige sektor og press på etablerede overenskomster.


#13

Nu kommer der heldigvis meget snart en ny prognose fra SST, efter spørgsmålet om diminsionering er forelagt de enkelte specialer.
Jeg har kun hørt, fra kliniske afd, at antallet af læger i hoveduddannelse er alt for stort og man slet ikke har den nødvendige tid. Desuden mærker jeg selv et enormt pres, idet det er ret svært at få selv uklassifieret ansættelse. Desuden kender jeg en del nyuddannede speciallæger uden udsigt til job (dermatologi, patologi, Gyn/obs og ØHN).

Dette mønster vil jo blot forværres de næste år, idet lægeårgangene vil vokse endnu nogle år!


#14

Til Søren55:

Jeg kan så lige informere om, at de mangler 5-6 gynækologer i Hospitalsenheden Vest. Så helt umuligt er det ikke…


#15

Ja det er sikker sandt nok. Jeg talte her om region øst og særligt hovedstaden, hvilket desværre ikke fremgik. Jeg er godt klar over, at der stadig er ledige stillinger i visse dele af jylland.
Men problemet er jo at mange er “groet” fast i en landsdel, som følge af ægtefælde og børn og derfor ikke “bare flytter til Holstebro”. Når man er ung og uden familiære “pligter” er det let at sige, at der altid er job i norge eller brug for en læge i Somalia! Hvad jeg gør, får store konsekvenser for en hel lille familie.

Jeg tror nu heller ikke der går mange år, inden der ikke mangler gynækologer i vest danmark.


#16

m.h.t. valg af linje i gymnasiet, så vælg efter hvad du bedst kan lide og er bedst til, for selvom det ville være oplagt at tage en naturvidenskablig linje, ville det være åndsvagt hvis det ikke er noget du er pisse god til og kan score 12-taller i. Du kan altid supplere bagefter og det kommer ikke til at tælle med på eksamensbeviset.