Hvordan man bliver kirurg?

Jeg er ved at lave en oso opgave i 10 klasse. Skolen har valgt som paraply emne hvad vi godt kunne tænke os at blive. Jeg har så valgt kirurg og har så et par spørgsmål til det.

Hvordan bliver man kirurg?
Hvor lang tid tager det ?
Hvad er adgangskravene for at blive kirurg?
Hvad er kvote 1 og kvote 2 ?

På forhånd tak for hjælpen… :slight_smile:

ad.1.: Gennemfør gymnasiet med et godt snit. Bliv optaget på medicinstudiet og gennemfør det. Søg turnus og gennemfør turnus. Lav foskning og få introstillinger i kirurgien, således at du samler point til speciallægeuddannelsen. Søg en speciallægeuddannelse i kirurgi og gennemfør den. Bam! Så er du kirurg.
ad.2. Gym.:3 år, medicinstudiet minimum 6 år, turnus 1½ år, forskning + introduktionsstillinger alt fra 2 til 8-10 år ifølge sundhedsstyrelsen, speciallægeuddannelse 4½-6 år. Dvs., hvis du spænder røvballerne kan du være kirurg om 3+6+1½+2+5 = 17½ år, men det er vist ret usædvanligt at det går så hurtigt. Jeg har set noget statistik fra sundhedsstyrrelsen, at læger, fra de er kandidater dvs. har færdiggjort universitetet til de er speciallæger, bruger 15 - 20 år! Hertil skal du så lægge de 3 + 6 år gymnasiet og universitetet minimum tager…
Go for it!

Hej Jonnoj: Oven i det som Simons skriver skal du også overveje hvad slags kirurg du vil være: Plastik, abdominal, kar, ortopæd, neuro, thorax/hjerte, osv. (Der er sikkert et klogt hoved der kan alle specialerne).

Hej Jonnoj!

Jeg vil lige tilføje et svar til dit spørgsmål vedr. kvote 1 og 2:

I kvote 1 vil man blive optaget på en uddannelse efter faldende kvotient. Det betyder, at man optager dem med det højeste gennemsnit fra gymnasiet først, og fylder op indtil der ikke er flere pladser i kvoten.

I kvote 2 bliver du vurderet på baggrund af dine aktiviteter udover gymnasiet gennem et pointsystem (i Århus og København - i Odense er det en helhedsvurdering med tests og en samtale). De specifikke adgangskrav mat B, fys B og kem C skal selvfølgelig stadig være opfyldt. Aktiviteter, der er pointgivende kan eksempelvis være højskoleophold, udlandsophold, erhvervserfaring, anden uddannelse mv.

Ca. 80 % bliver optaget gennem kvote 1 i Århus og Kbh, og i Odense er fordelingen 50/50. Men det er dog kun dette år med; fra 2008 skæres der ned, således at der er langt færre, der bliver optaget gennem kvote 2.

Altså er det bedst at tage sig sammen i gymnasiet og få det snit, der skal til, således at man ikke skal ud at samle points efterfølgende!

Held og lykke med opgaven,
Kamilla

Vil lige tilføje til Makillas indlæg. De specifikke adgangskrav med mat B, fys B og kemi C bliver også ændret i 2008 til mat A, fys B og kemi B.

Hvad skal man så mene om, at man i Guds Eget Land med en kandidatgrad, lidt relevant prægraduat forskning samt (ej at forglemme) gode karakterer kan blive optaget direkte på speciallægeudd. efter embedseksamen. Det giver 3+8+7=18 (amr.) eller 3+6+7=16 (dansker) år - og det er ikke usædvanligt! Argh!

For mig svarer det til at blive speciallæge som 32-årig i stedet for som +34-årig, hvilket er en ret så stor forskel i mine øjne.

Niemann: Jeg kan ikke helt få dit regnestykke til at passe.
Går ud fra de 3 år er gymnasie i DK og efterfølgende hhv. amerikansk college + med. school og dansk cand.med. lagt oveni 7 års speciallæge uddannelse taget i USA.

Men har du 3 års gymnasium fra DK bør du principielt kunne få merit for op til de to første år af college. Dette forudsætter selvfølgelig visse engelskkundskaber mv. er tilstede allerede ved ansøgningen…

Amerikanerne er også 3 år i gymnasiet, ligesom vi er. Derefter 8 år på uni, bl.a. premed og med. Derfor bliver regnestykket 2 år færre for danskeren, der specialiserer sig i USA, da dansk medicinstudium er 6 år. Jeg kan ikke se, at der skulle være basis for merit.

Amerikansk high-scholl er fire år, der er dog variationer mellem stater i den måde de indretter deres skolesystem - således er det første år af high-scholl nogle steder placeret i grundskolen.

Aldersmæssigt og niveaumæssigt svarer første år af high-school til 1. G herhjemme - i hvert fald der hvor jeg gik i high-school. Det er vel derfor ikke utænkeligt, at man kan få merit i begyndelsen af universitetsuddannelsen.

  • Mikkel

Når man tager udgangspunkt i, at amerikanerne starter et år før danskerne i skole (og visse staters lidt anderledes måde at gøre det på) så er her standard skabelonen i USA:
Elementary school = Kindergarten - 5th grade
Middle school (aka Junior High) = 6th - 8th grade
High school = 9th-12th grade
College (bachelor) = 4 years
Medical school (M.D.) = 4 years

MEN, 10th grade (sophomore year) svarer til 9. klasse i DK, osv. da de starter skole et år før.

Niveaumæssigt er gymnasiet et sted mellem high school og college, og vurderes også et sted derimellem (kilder: http://www.uvm.dk og http://www.ciriusonline.dk).

Så Niemann, din direkte sammenligning kan ikke rigtig bruges.
Og Mikkel, jeg er enig i din beskrivelse af forskellene mellem staterne, men ikke i din vurdering af freshman-year og 1.G…

Det var også noget sludder… det jeg egentlig mente var at 1. g svarer nogenlunde til sidste år i high-school.

  • Mikkel

Måske en lidt fjollet vinkel på debatten - men tjek lige:

http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=30122

Så world of warcraft eller counterstrike er åbenbart vejen frem?

Linda

For at komme tilbage til “topic” og til dem, der gerne vil være kirurger:

Yngre Danske Kirurger

YDK varetager interesser for de læger, der er under uddannelse indenfor de kirurgiske specialer. Jeg kan anbefale de kirurgiinteresserede til at pløje siderne igennem, der er virkelig meget hjælp at hente.

Hej allesammen, så lige debatten og tænkte at det var et oplagt sted at stille nogle spørgsmål omkring læge/kirurgiuddannelsen i USA.

Min store drøm er at blive neurokirurg i USA. Lige pt går jeg i 8. Klasse, men om ca et halvt år skal jeg vælge hvor jeg vil videre hen, altså gym, zbc, osv. Så jeg håber i kan hjælpe lidt :slight_smile:
Mit spørgsmål er, hvordan jeg kommer videre, fra 9. Klasse til at blive kirurg i USA.

Tak på forhånd :slight_smile:

  • Malle