Hvorfor skal man være medlem af FADL?

Ja, overskriften siger jo det hele - næsten.

Nu hvor det endelig er endeligt, tænkte jeg at jeg ville melde mig ind i FADL. Har altid været medlem af studieorganisationen på mine andre studier (host host), for det synes jeg lissom man skal. Men da jeg så prisen for medlemsskab var jeg da lige ved at gå i gulvet! 725 kr. pr. semester! Dét synes jeg godt nok er meget. Har været medlem af PLS og IDA (hhv. pædagog og ingeniør) til hhv. ca. 275 kr i kvartalet og 20 kr om måneden!

Hvorfor er FADL så dyrt? Og hvad får jeg for de penge udover muligheden for SPV-kurser og fritidsjob?

Er ALLE bare medlem?

Nej, det er ikke alle, der er med i FADL. Min læsemakker er for eksempel ikke.

Jeg er primært medlem af FADL, fordi det er min eneste måde at få ekstra indtjening på. SPV-kurserne og vagterne skæpper ret godt i kassen, og det kan imo sagtens betale sig. Derudover skal jeg til at skifte fra min dyre forsikring over på FADLs aftale med CODAN, og forskellen på prisen mellem de to forsikringer skulle være rigeligt til at betale FADL-kontingentet.

725 kroner er meget på én gang, men det drejer sig om 120 kroner om måneden. Det vil jeg mene er til at overkomme.

FADL er dyrt fordi det alene er studerende der betaler til kassen. Hos større fagforeninger som f.eks. pædagoger og ingeniører er der færdiguddannede der betaler en slat mere til kassen. Hvorfor man ikke har slået sig sammen med YL forstår jeg ikke, men det er derfor det er så dyrt. Det skal siges at FADL også tjener på at sende os ud som vagttagere, men for 725 fradragsberettigede kroner pr. halvår får du altså også et af de bedst lønnede studiejobs i landet - uden at skulle igennem en ansættelsessamtale.

OK - så giver det mere mening. Men hvis jeg nu IKKE skal have et studiejob, hvad får jeg så for pengene?

Hvad med at kigge på hjemmesiden?

http://www.fadl.dk/fadldk/for-medlemmer/rabatter-og-medlemsfordele/

Det har jeg skam gjort :slight_smile:

Dengang jeg læste var der udover vagtbureauet flere ting der trak (i Aarhus):

  1. FADL kæmpede mod 4-års reglen.

  2. Årlig fadøls-fest (pamperfest) med fri øl i linde strømme

  3. Udgiver ACUTA - sjovt magasin med praktiske informationer om studiet og historier fra studie-livet til og med de medicinstuderende

  4. God forsikringsordning (skiftede mellem Tryg og Codan da jeg var medlem)

  5. FADL afholdt en del eksamensrelevante kurser i EKG-tydning, antibiotika og mikrobiologi, akut traumatologi mv. Alle kurser som egentlig forventedes afholdt af universitetet, men som FADL kunne gøre bedre med undervisere udefra.

  6. Rabat på studie-bøger gennem Medicinerladen.

  7. Faglig backup til lægevikarer. FADL sikrer en overenskomst til medicinstuderende der tog vikariater under studiet på sygehuse.

Det korte svar: Det skal du heller ikke… :wink:

Jeg har været medlem af FADL men har meldt mig ud af flere årsager:

  1. Jeg gad ikke være SPV - jeg var der udelukkende for den billige forsikring, som jeg, af andre årsager, har fundet endnu billigere andetsteds.

  2. Deres FADøL-fest i Århus. Mage til svineri skal man lede længe efter…

  3. Din arbejdsgiver og fagforening er, dybest set, den samme (her er der formentlig flere, der vil opponere).

  4. Prisen ift. udbytte.

Håber du kan bruge de forskellige svar i tråden til at træffe din egen beslutning :slight_smile:

Tak :slight_smile:

De sidste to svar var egentlig dét, jeg fiskede efter.

Én ting er at læse, hvad FADL selv synes de tilbyder, en anden er at høre hvad de studerende rent faktisk synes de får ud af det.

ca. halvdelen af pengene på et helt års kontingent kan trækkes fra i skat eller mere. dette er pga. at fadl også fungere som fagforening. tjek nedenstående link om hvordan og hvorledes.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1789764

håber det hjælper lidt på det:)