Hej Figaro
Tusind tak for de opmuntrende ord, jeg bliver mere og mere tændt for hvert minut, hvert sekund der går!!!
Desværre har jeg ikke taget medicinrelevant uddannelse, har allerede videregående uddannelse med pædagogisk snit i kunstens verden og har arbejdet med folk i aldersgruppe fra 6-85 år, udover at have stiftet bekendskab (også pædagogisk) med handicappede. Min ‘rigtige’ tilknytning til sundhedsfagligt område var via min tolkning, først og fremmest som freelancer og til dels som pårørende til en kronisk patient… blev i den forbindelse mange gange spurgt af lægerne om jeg var ‘uddannet i branchen’ 
Det skyldes nok at jeg bruger, så vidt muligt, faglige udtryk jeg enten har læst mig til eller hørt navnene på og bruger dem helt normalt i kommunikation med lægen. Det synes jeg er det nemmeste at gøre, tale samme fagsprog (lidt nørd er man vel 
)
Menneskeligt har jeg dog fået nogle erfaringer og er modnet i processen på en måde som mange danskfødte studerende nok ikke har i en tidlig post-teen alder… Jeg kommer desværre fra krig og har måttet vente i 6 år på at få lov at blive i DK. Trods det har jeg fået mig en uddannelse og en af grundene til at jeg ikke søgte medicin med det samme var at jeg ikke havde mine eksamensbeviser med mig, udover at skulle lære sproget og få et cpr.nr! Jeg kunne på ingen måde bevise at have de kvalifikationer der kræves og havde faktisk heller ikke særlig stor viden om hvor jeg skulle søge info og hvad jeg skulle gøre… Nu har jeg jo internettet til at komme det problem til livs
På en måde ser jeg mig selv som en menneskekender, en som folk kommer og også betror sig til, søger råd hos og finder tillid og tryghed. Jeg er vant til at ‘diagnosticere’ både faglige og personlige problemer og komme rundt omkring for at finde løsninger og hjælp. Jeg er vant til at ‘lytte’ på en bestemt måde og mange gange høre det der ikke bliver sagt og kan stille uddybende spørgsmål for at grave dybere til kernen af problemet… Her kommer min ‘medfødte autoritet så snart du træder ind ad døren’ (citerer min gamle hovedfagslærers udtalelse efter første undervisningslektion han overværede), faglighed og venlighed til udtryk og der skabes et godt rum at være i… jeg tror at det er nogle gode egenskaber en læge burde besidde… både fagligheden og empati…
Og så er jeg et menneske som bare er så videbegærlig at det ikke gør noget at have en livslang opgave i at lære og knokle med at lære nyt!
Jeg har set at flere forumbrugere skriver om at studiet indeholder meget udenadslære, det er jeg faktisk blevet godt disciplineret i fra mit hjemlands uddannelsessystem, så der ser jeg heller ingen problemer…
Jeg er allerede gået i gang med at orientere mig omkring niveauer i matematik, fysik, kemi og hvor jeg kan tage supplerende kurser. Dog skal jeg først og fremmest få en snak med en vejleder på uni (jeg går ud fra at de alle er på ferie lige nu) og tage en grundig snak om hvad jeg skal gøre helt konkret for at komme drømmen videre. Nu har jeg skaffet eksamensbeviser og skal sende dem til oversættelse og vurdering, det er en langsommelig proces er jeg bange for, men alt skal prøves! Og så må jeg i mellemtiden få gang i de supplerende fag og tænke grundigt over indholdet i den motiverede ansøgning.
Til sidst skal jeg have en jeg har tillid til, til at læse det hele igennem og hjælpe med at udrydde de værste sproglige og formuleringsmæssige fejl, så jeg ikke bliver afvist pga. det!
Hvor ville det være fedt at begynde her til august …
Endnu en gang tak for dit svar og opmuntring. Også mange held og lykke med dine studier!
De varmeste hilsner
Mignon
?
Ikke dårligt!