Hvornår er man for gammel til at søge optagelse?


#1

Hej allesammen

Jeg vil gerne spørge hvornår er man for gammel at påbegynde at læse medicin? Siden barnsben har jeg brændt for det, har altid haft det højest mulige gennemsnit, men har grundet forskellige omstændigheder havnet i en anden branche. Dertil skal det siges at jeg har boet i DK de sidste 18 år, hvoraf de første 6 i flygtningelejr og har siden hen fortsat at arbejde i min ‘vante’ branche. Nogle år har jeg dog arbejdet som tolk, også med det medicinske…
Nu står jeg og kan ikke få tanken om at uddanne mig til læge ud af hovedet. Det kræver nogle administrative sager, så som verificering af min gammel udenlandsk uddannelse, evt. supplering af fag og naturligvis et studie der vil optage mig… men men men… tiden er gået og jeg bliver 39 år i år. Er egentlig ikke bange for mange års studier og hårdt arbejde, har også noget opsparing at trække på og et par jobs der er flexible… er blot bange at blive sorteret fra pga. alder.

Har I nogle meninger/ erfaringer hvad dette angår?

De venligste hilsner
Mignon


#2

Kære Mignon

Man bliver aldrig for gammel! Det er ikke kun min egen personlige holdning, men også hvad jeg har set på panum. Jeg har mødt en mand på 51, en kvinde i slut 30’erne, og en gammel dame som fungerede som underviser i patientkontakt (hun var færdiguddannet) - hun sagde at hun havde fået sit kanditatbevis som 57 årig.

Så bare klø på! :slight_smile:

Men bid mærke i følgende: Lad os antage at du bliver optaget næste år (~40 årig) og færdiggør studiet på normeret tid og er 1 år på turnus (~47 årig). Du har således 20 år hvori du kan fungere som læge. Skynder du dig gennem efteruddannelsesjunglen, har du 14-15 år hvor du kan arbejde som speciallæge. Det er kun i de 14-15 år du får en løn der er til at leve af. Ydermere er du i de første 6 år på en minimumindkomst og på et af landets hårdeste studier (=du kan ikke arbejde særlig mange timer hvis du skal klare studiet på normeret tid).
Et typisk problem for mange der ikke er gået direkte fra gym til uni er at de ikke kan huske særlige meget af de forskellige fag, selvom de har fået høje karakterer. Jeg kan forestille mig at det derfor er ekstra hårdt for dig i forhold til de andre.

Vh
Powerpuff


#3

Alternativt kan du efter medicin studiet, drop turnus, tag til USA og færdiggør en 3 årig almen speciallæge uddannelse. Så bliver du speciallæge om 9 år og tjener omkring 60K DKr med en lavere skat.


#4

Jeg forstår godt, at det er din drøm at blive læge, men jeg synes, det virker lidt perspektivløst for dig. Du kan tidligst være læge, når du er 45 - og speciallæge som… 55-årig?

Ret beset er der et misforhold mellem samfundets udgifter til din evt. uddannelse og den arbejdskraft, du vil kunne tilbyde.


#5

Kære Mignon.

Læs Powerpuffs indlæg igen – og gå i gang!

Det er indlysende, at man ikke lader sig pensionere som 60 årig, når man starter på studiet i en mere moden alder.
Og der er heldigvis masser af specialer at vælge mellem; deriblandt også nogle hvor det er muligt at være arbejdsaktiv højt op i alderen.
Desuden blev lægers pligtige afgangsalder ved 70 år afskaffet i 2008, og derfor står det nu alle læger frit for, at blive på arbejdsmarkedet så længe de ønsker.

Så: Læs Powerpuffs indlæg igen, igen – og gå så i gang!

Mvh
Louise


#6

Takker for de foreløbige input og nye er velkomne!

[quote=“Niemann”:1l7ume6a]Jeg forstår godt, at det er din drøm at blive læge, men jeg synes, det virker lidt perspektivløst for dig. Du kan tidligst være læge, når du er 45 - og speciallæge som… 55-årig?

Ret beset er der et misforhold mellem samfundets udgifter til din evt. uddannelse og den arbejdskraft, du vil kunne tilbyde.[/quote]

Jeg kan godt følge tankegangen, havde faktisk tænkt samme tanker vedr. hvor mange år går der og hvor gammel man bliver når det begynder at ligne en ‘rigtig’ ansættelse, med de ‘rigtige’ positioner i hierarkiet … Jeg er nok så ambitiøs, eller har været det hele mit liv, at jeg ikke tvivler på egne evner i at lykkes hvis jeg får lov at gå i gang med medicinuddannelsen. Dog har jeg med årene også har opdaget hvor meget man kan gøre ‘på gulvet’ af store menneskelige ting, naturligvis når fagligheden er i orden!

Hidtil har jeg bidraget til samfundet ret meget i form af betalte skatter af en rimelig pæn indkomst, at jeg ikke kan bekymre mig om udgifter til en evt. uddannelse (vel at mærke i et fag hvor man hele tiden mangler arbejdskraft) i forhold til at jeg fortsat gerne vil bidrage til det samme samfund og betale tilbage, både skattemæssigt og fagligt.

Det sidste er naturligvis spørgsmålet om hvor højt man kan kravle opad stigen, men et sted skal man vel begynde :wink: ?


#7

Hej,

Jeg har siddet med samme spørgsmål og tvivl i mange år, før jeg besluttede mig i en alder af 32 år at søge optagelse og kom ind samme år. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort! Lad være med at se alder som en hindring, det er lysten, der skal drive værket og troen på egne evner. Du vil opdage at du ikke er den eneste med livserfaring, der starter. På mit hold, det såkaldte “olle-kolle-hold”, er der flere +30. Alderspræsidenten var 45 år, og flere af os havde allerede stiftet familie. Selvfølgelig er perspektivet anderledes end en, der er startet direkte fra gymnasiet, men det er ikke pointen eller argumentet for at lade være med at følge sin drøm. Selvfølgelig kan det være hårdt at erkende at studielivet er på et andet plan end hvis man var meget ung og havde oceaner af tid og kun sig selv at tænke på, men se på mulighederne istedet for begrænsningerne, og du vil opleve et broget studieliv, som du kan tilrettelægge helt som du ønsker.
Det er svært at vide om man bliver forfordelt pga alder ifht optagelse. I princippet må det jo ikke ske, og først og fremmest bliver der lagt hovedvægt på den motiverede ansøgning og en evt tidligere sundhedsfaglig uddannelse, skulle du søge ind på kvote 2. Hvis du kan få konverteret din gamle eksamen og ender med det nødvendige snit, så kommer du jo naturligvis ind ligegyldigt hvilket tal der står på din dåbsattest.
Det virker som om du er nået langt i dine overvejelser og hvis du har lysten og kræfterne til et superspændende fuldtidsstudie, så er det bare om at komme igang.
Held og lykke med optagelsen :stuck_out_tongue:


#8

Hej Figaro

Tusind tak for de opmuntrende ord, jeg bliver mere og mere tændt for hvert minut, hvert sekund der går!!!

Desværre har jeg ikke taget medicinrelevant uddannelse, har allerede videregående uddannelse med pædagogisk snit i kunstens verden og har arbejdet med folk i aldersgruppe fra 6-85 år, udover at have stiftet bekendskab (også pædagogisk) med handicappede. Min ‘rigtige’ tilknytning til sundhedsfagligt område var via min tolkning, først og fremmest som freelancer og til dels som pårørende til en kronisk patient… blev i den forbindelse mange gange spurgt af lægerne om jeg var ‘uddannet i branchen’ :slight_smile: Det skyldes nok at jeg bruger, så vidt muligt, faglige udtryk jeg enten har læst mig til eller hørt navnene på og bruger dem helt normalt i kommunikation med lægen. Det synes jeg er det nemmeste at gøre, tale samme fagsprog (lidt nørd er man vel :wink: )

Menneskeligt har jeg dog fået nogle erfaringer og er modnet i processen på en måde som mange danskfødte studerende nok ikke har i en tidlig post-teen alder… Jeg kommer desværre fra krig og har måttet vente i 6 år på at få lov at blive i DK. Trods det har jeg fået mig en uddannelse og en af grundene til at jeg ikke søgte medicin med det samme var at jeg ikke havde mine eksamensbeviser med mig, udover at skulle lære sproget og få et cpr.nr! Jeg kunne på ingen måde bevise at have de kvalifikationer der kræves og havde faktisk heller ikke særlig stor viden om hvor jeg skulle søge info og hvad jeg skulle gøre… Nu har jeg jo internettet til at komme det problem til livs :slight_smile:

På en måde ser jeg mig selv som en menneskekender, en som folk kommer og også betror sig til, søger råd hos og finder tillid og tryghed. Jeg er vant til at ‘diagnosticere’ både faglige og personlige problemer og komme rundt omkring for at finde løsninger og hjælp. Jeg er vant til at ‘lytte’ på en bestemt måde og mange gange høre det der ikke bliver sagt og kan stille uddybende spørgsmål for at grave dybere til kernen af problemet… Her kommer min ‘medfødte autoritet så snart du træder ind ad døren’ (citerer min gamle hovedfagslærers udtalelse efter første undervisningslektion han overværede), faglighed og venlighed til udtryk og der skabes et godt rum at være i… jeg tror at det er nogle gode egenskaber en læge burde besidde… både fagligheden og empati…

Og så er jeg et menneske som bare er så videbegærlig at det ikke gør noget at have en livslang opgave i at lære og knokle med at lære nyt!
Jeg har set at flere forumbrugere skriver om at studiet indeholder meget udenadslære, det er jeg faktisk blevet godt disciplineret i fra mit hjemlands uddannelsessystem, så der ser jeg heller ingen problemer…

Jeg er allerede gået i gang med at orientere mig omkring niveauer i matematik, fysik, kemi og hvor jeg kan tage supplerende kurser. Dog skal jeg først og fremmest få en snak med en vejleder på uni (jeg går ud fra at de alle er på ferie lige nu) og tage en grundig snak om hvad jeg skal gøre helt konkret for at komme drømmen videre. Nu har jeg skaffet eksamensbeviser og skal sende dem til oversættelse og vurdering, det er en langsommelig proces er jeg bange for, men alt skal prøves! Og så må jeg i mellemtiden få gang i de supplerende fag og tænke grundigt over indholdet i den motiverede ansøgning.
Til sidst skal jeg have en jeg har tillid til, til at læse det hele igennem og hjælpe med at udrydde de værste sproglige og formuleringsmæssige fejl, så jeg ikke bliver afvist pga. det!

Hvor ville det være fedt at begynde her til august …

Endnu en gang tak for dit svar og opmuntring. Også mange held og lykke med dine studier!

De varmeste hilsner
Mignon


#9

[quote=“Niemann”:38c5h9zh]Jeg forstår godt, at det er din drøm at blive læge, men jeg synes, det virker lidt perspektivløst for dig. Du kan tidligst være læge, når du er 45 - og speciallæge som… 55-årig?

Ret beset er der et misforhold mellem samfundets udgifter til din evt. uddannelse og den arbejdskraft, du vil kunne tilbyde.[/quote]

Jeg troede ellers du var til det frie personlige valg? :wink:


#10

Hvis du brænder for at søge ind, så søg ind. Livet er for kort til ikke at gøre det du brænder, uanset alder. Og om man kan være til “nytte” for samfundet. Pffft… ligegyldigt, se bare at få sendt den ansøgning.

Søren


#11

Hej Søren

Tak for opmuntring!!! Jep, skal nok søge, er allerede i gang med at få kontakt til at få eksamensbeviser oversat, kigger på muligheder hvor jeg kan tage de supplerende fag, læser om studieordninger/indhold, kigger med på alt nyttigt jeg kan komme i nærheden af!!! Jeg har også fundet ud af at min tekniske-gymnasie uddannelse giver adgang til videregående studier i DK :slight_smile: og at vurderingen af ansøgningen klares på ca. 2 mdr. Ved nu ikke om man laver en karakteromregning, men den vil svare til (uden tillæg til gennemsnit pga. dit og dat) et rent 12-tal :smiley: Ikke dårligt!
Så er der spørgsmålet om jeg kan klare supplerende fag på det niveau der kræves og med det gennemsnit der kræves…og hvor mange fag jeg skal have i den sammenhæng. Det skal jeg naturligvis spørge om det relevante sted, ringer allerede på mandag for at forhøre mig!

Jeg har allerede lavet nogle matematiktests - og i betragtning af at jeg ikke har lavet den slags i henved 20 år er det ikke så ringe endda!
Jeg frygter dog mest Dansk A-niveau, skal nok få nogle problemer med det… Opfylder dog kravene til udenlandske studerende der skal have Studieskolens Danskprøve 2 (jeg har faktisk bestået Danskprøve 3 for 14 år siden :smiley: ).

Det har været utroligt givende at få hints i form af ‘studierelevant uddannelse/arbejde’, for jeg skal faktisk trykke på nogle kontakter for at få den slags på CV’et i det kommende år. Det bliver lidt svært tidsmæssigt ved siden af flere jobs jeg passer, men hvis mine ‘kontakter’ vil hjælpe til, tror jeg det bliver muligt at opnå i en vis grad :smiley:

[quote=“Rattenborg”:4x3qujwe]Hvis du brænder for at søge ind, så søg ind. Livet er for kort til ikke at gøre det du brænder, uanset alder. Og om man kan være til “nytte” for samfundet. Pffft… ligegyldigt, se bare at få sendt den ansøgning.

Søren[/quote]

Jeg tror personligt at jeg hidtil har været til ‘nytte’ for samfundet og mine medmennesker. Det vil jeg formodentlig fortsat være, bare i en anden branche og med en lille parentes mens jeg uddanner mig (dejligt at se at man kan arbejde fagligt ved siden af studier).
En tanke har strejfet mig, at jeg sikkert vil gøre mere gavn (også skattemæssigt) ved at arbejde i en sen alder end at risikere at skulle leve af dagpenge (i min nuværende branche er der altid en stor risiko for arbejdsløshed :roll: ) og ligge til byrde for andre…

Alt i alt er det rigtigt dejligt at få sådanne positive synspunkter, jeg tror det siger meget om Jer der skriver dem! Inkluderende og åbensindede - rigtigt gode egenskaber i mine øjne!

Fortsat ha’ en god sommeraften!
Mvh
Mignon (helt høj af bare tanker om hvad næste sommer kan betyde for mit liv fremover!)


#12

Hej,

Jeg er også kommet fra et andet land for kun 4 år siden, og har nu søgt ind på medicin i Kbn.

Jeg vil bare fortælle dig, hvad jeg har gjort rent praktisk, hvis du kan bruge det til noget : Først og fremmest har jeg sendt mine gymnasium papirer til CIRIUS, og fik tilbage et stykke papir fra dem, hvor der står at mine papirer svarer til en dansk studentereksamen.
Bagefter har jeg scannet dette stykke papir, og fik det sendt gennem email til Panum på sa-info@adm.ku.dk, og spurgte dem om, hvad jeg havde brug for at komme ind. De svarede, at jeg havde brug for : at bestå Studieprøven med mindst 7 i hvert af de 4 dele af prøven (det fik mig til at tage prøven 3 gange før jeg fik 7 i alle 4 dele :smiley: - jeg fik 10 og 12 i 3 dele, og fik de første to gange 4 i “lytteforståelse”), Matematik på A niveau , Kemi og Fysik på B. Jeg har skrevet til GSK på gsk@kvuc.dk, og de har registreret mig automatisk til alle disse kurser. Jeg tog matematik fra C til B på en semester, bagefter matematik fra B til A på en måned - intensiv i løbet af det sidste sommer ferie, og bagefter kemi og fysik fra C til B samtidig i løbet af 4 måneder. Jeg blev færdig med alt i midt december 2009, og sendte min ansøgning inden den 15. marts (fordi jeg ikke er dansk statsborger). Jeg fik en bekræftelse en uge senere, og nu venter jeg på svaret :slight_smile: .

Jeg syntes også i begyndelsen, at det var næsten umuligt at gå gennem alle de supplerende kurser, idet jeg også er blevet færdig med gymnasium i 1999, men det har været en rigtig god ide at gøre dem… det frisker en virkeligt op på disse fag plus at min selvtillid fik det utroligt godt med at kunne bestå alle disse kurser med gode karakterer.

Held og lykke!!


#13

Lidt opdatering:

Jubi, så er min udenlandske eksamen godkendt som adgangsgivende :slight_smile: Det tog kun 1 uge :!: Fantastisk :smiley:

…og en turbokursus i Dansk A er jeg allerede godt i gang med, og det er supersjovt.

Kan I have det!