Hvornår vidste du


#1

at du ville læse medicin?

Jeg sidder her og keder mig før jeg rammer byen. Så jeg tænkte på at høre jer andre om, hvornår I fik idéen til at læse medicin.

Personligt startede min interesse i 8. klasse. Et praktikophold på hospitalet i 9. klasse indbefattende skadestuearbejde, ambulante konsultationer og ortopædkirurgi - fra mindre håndoperationer til ryg- og hofteoperationer, betød at min interesse blev større.

I gymnasiet, da det faglige niveau blev forhøjet, og jeg samtidig fik en større indsigt i medicinstudiet og de mange specialer, stod det klart for mig, hvad jeg skulle læse. Og jeg har ikke fortrudt valget et øjeblik.

Hvordan har jeres vej været - lige ud af landevejen eller med en række stop undervejs?


#2

Min drøm var at blive folkeskolelærer :smiley: Hvordan jeg er havnet her kan jeg slet ikke huske, men jeg ved i hvert fald at jeg vil læse medicin nu! Men i bund og grund ligger der i begge professioner det “at kunne hjælpe andre”, og det er den største grund til at jeg vil være læge.


#3

Jeg drømte som lille (fra jeg var 7) om at arbejde for politiet… Det hele startede da jeg var til en familiekomsammen i USA, hvor flere af mine fætre er politibetjente… den ene havde dengang en vaske ægte CSI kæreste, som viste min lillebror og jeg, hvordan man tog fingeraftryk og hun fortalte os om DNA… Jeg var vildt fænget…

I 8.klasse fik jeg så at vide, at jeg aldrigt ville blive høj nok til at kunne blive politibetjent (uddannelsen kræver at piger er over 165, jeg er den dag i dag 155 :frowning: ). Jeg var knust og der gik i nogle år hvor jeg ikke vidste hvad jeg ville… Så flyttede jeg til USA og begyndte i high school… Her fandt jeg ud af at der var noget der hed retsmedicin…

I dag er det mit brændende ønske at komme til at blive retsmediciner, for det at arbejde for og med politiet kommer jeg aldrigt fra… (tror jeg nok, som førsteårs elev kan det jo være, at jeg falder over noget andet på vejen :smiley: )

Det var så min lille historie…


#4

Så længe jeg husker, har det ikke været andet jeg ville…
Lige inden jeg skulle indskrives i gymnasiet (2 dage før) så jeg at der var søgt 3 gange så mange på medicin som der var pladser. I mit hjemland var det en offentlig hemmelighed at mange blev indskrevet på drømmestudier ved hjælp af forbindelser (jeg ved at det hedder nepotisme og korruption, men vil nu undgå at omtale det som sådanne størrelser). Jeg havde ingen forbindelser og besluttede hårdt og brutalt ikke at søge på sygeplejer-retningen i gymnasiet.
Alt hvad der kom efterfølgende var blot tilfældigheder. Krigen tvang mig på flugt og jeg havnede i DK. Måtte egentlig ikke noget som asylsøger, men fandt en omvej ved at bruge talentet og blive optaget på en kunstnerisk uddannelse. Det gik og går godt, men mit hjerte har altid banket for medicin…interessen har jeg dyrket på amatørbasis og det var altid voldsomt utilfredsstillende…

I mange situationen blev jeg som tolk spurgt om jeg var læge eller om jeg havde sundhedsfaglig baggrund (det snyder én, når jeg bruger fagudtryk). Og det gjorde bare SÅ ondt i mit lille hjerte at måtte svare nej til. Jeg har endda forsøgt at overbevise mig selv om, at jeg nu var lykkelig uden medicin, men det har jeg aldrig haft held med…

  1. juli sidste år lykkedes det endeligt (efter en mangeårig indsats på forskellige planer) at få fat i mine eksamensbeviser fra studentereksamen og jeg har ikke stået stille et eneste øjeblik mht. at gøre alt hvad der er i min magt så jeg kan søge optagelse her til foråret: oversættelse af eksamensbeviser, godkendelse af uddannelsen, GSK-supplerende kurser i matematik, fysik, kemi, engelsk og dansk, forsøg på fagrelevant arbejde (det eneste det kniber med), ved siden af det hidtidige etablerede arbejdsliv.

Om det nu lykkes at blive optaget - ja, det kan jeg berette om sidst i juli.

Det var så min historie…

Hav det godt allesammen
Mignon :slight_smile:


#5

Året efter gymnasiet var det tid til at beslutte sig for hvilken uddannelse det skulle være.
Jeg har altid gerne villet være ingeniør da idéen om at bygge broer og huse mm. har tiltalt mig meget. Min faglige profil gennem skoleårene passede også rigtig godt på dette.
Nu ville tilfældet det, at jeg fik en temmelig god studentereksamen (det var dengang, der kun var to gymnasieretninger) og jeg begyndte at shoppe rundt på nettet og læse om en meget lang række uddannelser - for bedre at kunne træffe det rigtige valg. Og efter at have læst om medicinstudiet kunne jeg ikke lægge den fra mig igen. Så jeg blev nødt til at søge ind. Og jeg har ikke set mig tilbage siden.

/ jt