Vi har jo været der før, men lad os bare tage den en gang til -
Ja, en nyuddannet læges løn er tarvelig, det samme er arbejdsvilkårene.
Nu har lønnens størrelse desværre ikke noget med uddannelses længde at gøre, men derimod hvor meget, arbejdsgiver mener, at arbejdet er værd. Set i det lys, er det ganske naturligt, at en tømrer tjener bedre end en nyslået læge. Langt de fleste mennesker tager gerne lån i friværdien for at få råd til et nyt samtalekøkken, hvorimod alle jamrer sig, når der skal bruges penge på klamme stomiposer, når savlet skal tørres fra apoplexiramtes kinder og KOL-patienterne skal have steroid og hjemmeilt.
Sammenligner man sig med andre offentligt ansatte med lige så efterspurgte ydelser (f.eks. folkeskolelærere), så gentager billedet sig. Tarvelig løn, tarvelige arbejdsvilkår. Ingen vil betale for at få snotungerne undervist ordentligt, tværtimod bruger forældre mere energi på at jorde lærerne end på at opdrage deres egne børn (grov generalisering). Til gengæld betaler virksomheder formuer for at få deres medarbejdere på personalekurser, hvor de kan fire walke, teambuilde etc.
Med andre ord - legemlig dårligdom, snotunger, socialt tyngede individer etc. er der ikke mange penge i. Derimod er der penge i samtalekøkkener, nye biler, fancy businesskurser etc.
Ovenpå disse sure opstød er der da heldigvis et par plusser. Som nyuddannet læge stiger man faktisk ganske pænt i løn gennem hele sin periode som erhvervsaktiv, og man kan nok påregne at oppebære sin erhvervsevne indtil de 60-70 år, nogle endda længere. En tømrersvend/sygeplejerske/skolelærer/specialarbejder rammer ret hurtigt et lønloft, og kommer nok aldrig over 33.000kr/måned, forudsat de arbejder 37 timer/uge. Desuden håndværkere/specialarbejdere i højere grad afhængige af deres fysiske helbred, når lønnen skal tjenes hjem.
Når startlønnen for nyuddannede læger trods alt stadig er beskeden, så skyldes det IMHO, at den monetære gage er blevet udhulet af andre overenskomstmæssige “goder”. Forrykte passuser om yngre lægers “muligheder” for tjenesteboliger (gælder ikke i de amter, hvor det alligevel er umuligt at skaffe sig tag over hovedet), særdeles velbetalte barselsmuligheder (hvis man er kvinde), omsorgsdage, tilgang til mad i vagten etc. etc. - en masse gode intentioner, som tit ikke kan overholdes, dette får dog sjældent konsekvenser, da ingen kan dokumentere dette, eller gider gøre noget ved det.
Jeg er fortaler for, at hele overenskomsten forenkles, og at hovedvægten bliver lagt på let gennemskuelige lønstigninger til alle, og at antallet af ikke-monetære goder beskæres. Problemet med alle disse goder/krav er, at de alt for ofte ikke “udbetales”, fordi lønmodtageren ikke er klar over deres eksistens eller ikke orker kæmpe for dem. Det kan være utrolig svært og tidskrævende at dokumentere, at nogle snirkelede overenskomstmæssige forhold ikke er overholdt, og ofte gider de yngre læger ikke gøre noget ved det, da de alligevel skal videre til et andet sted om 4 måneder. Langt lettere er det da at brokke sig over, at man ikke har fået udbetalt den korrekte grundløn!