Illustrated Textbook of Paediatrics 2. ed. - Lissauer

Illustrated Textbook of Paediatrics: With STUDENT CONSULT Online Access (Paperback)
by Tom Lissauer (Author), Graham Clayden (Author)

http://www.us.elsevierhealth.com/product.jsp?isbn=0723431787
Paperback
Publisher: Mosby; 3 edition (27 Jun 2007)
Language English
ISBN-10: 0723433976

Lissauers Textbook of Paediatrics er på trods af sine kun 400 sider en omfattende sag. Selve detaljerne i den interne medicin forudsættes bekendt, hvis man skal have det fulde udbytte af denne bog, for den beskæftiger sig med pædiatri og ikke ret meget andet.

Bogen er pædagogisk opbygget med et farvestrålende lay-out, der ikke virker forvirrende, der er gode tekstbokse med ‘key points’ og billedmaterialet er ganske godt. Mange af sygdomsenhederne er stillet systematisk og lettilgængeligt op, hvilket fremmer overblik og forståelse.
Lærebogen er britisk og beskriver primært britiske epidemiologiske forhold, så oplysninger om dansk lovgivning, epidemiologi og vaccinationsprogram må man finde andetsteds.

Lissauer anbefales af mange af underviserne v. KU, og den anbefales som postgraduat introduktion til pædiatri på bl.a. Hillerød. Har man sin interne medicin præsent, og skal man ikke have nyrens funktion etc. skæret ud i pap igen-igen, så er Lissauer klart anbefalelsværdig. Niveauet og omfanget er måske i den høje ende, men absolut ikke skudt over målet.

Opdateret til 2007 udgaven