Information om hvor meget man skal læse?

Hej,
Jeg skal snart starte på medicinstudiet og er i tvivl om, man får at vide, hvor meget man skal læse til en bestemt forelæsning eller holdundervisning(sådan så man ved, hvad man skal forberede sig til næste dag). Jeg ved i hvert fald, at man kan på AU’s hjemmeside få en liste med diverse tekstafgræsninger til hele ens pensum.
Men ved man hvor meget, man skal læse til næste dags lektion?

Du får læselister til forelæsninger og holdundervisning udleveret på AU. De er nogle gange langt ud på hjemmesiden, nogle gange AULA, måske også det nye Blackboard (det er første semester det sidste bliver brugt på medicinstudiet).

Men fortvivl ikke, du bruger de første uger på tilfældige forelæsninger og et filosofikursus. Der er nok tid til at finde ud af det.

På SDU får man en studyguide til hvert modul (1/2 semester), hvor der fx. står hvad forelæsningen hedder, hvad den omhandler, hvilke forudsætninger der er for at deltage (hvad du skal læse), osv. Disse kan findes på blackboard. Samtidig har du ved siden af dit skema, hvor du kan se hvornår du har forelæsninger og holdtimer, og således kan du se hvad du skal læse fra gang til gang. Men som skrevet ovenfor, så bare tag det roligt til at starte med - der er rigelig tid til at finde ud af hvordan det hele funker :slight_smile: