Jeg har efterhånden set ret så mange opslag om, at man skal have et højt nok snit. Så jeg vil gerne give lidt motivation. Jeg havde et snit på 5,2 og søgte ind via kvote 2 og studere nu Medicin på KU.
Lidt om min baggrund:
Jeg var ikke særlig seriøs på STX; det var alt for meget fest og ballade. Jeg syntes ikke engang, at jeg levede op til mit eget potentiale, og mine lærere og forældre var enige. Lige siden jeg var lille, sagde jeg, at jeg ville være læge, men efter STX blev virkeligheden noget andet. Så jeg valgte at studere Sundhed og Teknologi, som jeg gennemførte 2 ½ år af, men jeg droppede ud, fordi det ikke var mig. Jeg brændte ikke for det, selvom jeg fik ret så gode karakterer. Derefter prøvede jeg lykken på bioanalytikeruddannelsen, fordi jeg gerne ville have patientkontakt, men det var stadig ikke mig. Så besluttede jeg mig for at søge arbejde i stedet. Jeg arbejdede som hjælper på et plejehjem, som testperson under corona, som laboratorieassistent, som runner på et sygehus og til sidst i en lægepraksis.
Jeg fik rigtig gode referencer fra alle mine arbejdspladser, som jeg vedhæftede mine ansøgninger.
Første gang jeg søgte, var i 2021, hvor jeg kun søgte på Københavns Universitet. Jeg kom videre fra kvote 2-prøven, men kom ikke videre fra kvote 2-interviewet. Jeg vil være ærlig og indrømme, at jeg ikke havde forventet at komme videre fra noget som helst, så jeg tog det ikke seriøst.
Anden gang søgte jeg alle steder, hvor det var muligt, det vil sige Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Jeg kunne ikke søge på Syddansk Universitet, da mit snit var for lavt. Jeg læste op på alt, hvad jeg kunne omkring kvote 2-optagelse og forberedte mig godt, da jeg kendte eksamen og vidste, hvad jeg skulle forberede mig på. Jeg brugte flere timer om ugen på det efter arbejde. Selvom jeg tænkte, at chancen var meget meget meget lille med mit snit, ville jeg i det mindste give alt, hvad jeg kunne. Jeg skrev guider og lavede noter til mig selv. Hvis jeg havde brugt den samme tid i gymnasiet, ville mit snit nok have været væsentligt højere.
Jeg endte med at komme ind på Københavns Universitet og er nu i gang med at færdiggøre mit første år på medicinstudiet. Jeg føler stadig, at det er ret uvirkeligt, at jeg kom ind. Det virker lidt som om, at jeg ikke burde være kommet ind. Men indtil videre har jeg klaret mig rigtig godt og trives.
Så jeg vil sige til alle jer, der tænker, at jeres drøm om at komme ind på medicinstudiet er uvirkelig, at jeres snit er alt for lavt eller noget andet: Vil jeg bare sige, hvis jeg kunne komme ind, er jeg sikker på, at du også kan komme ind. Man skal bare arbejde hårdt for det. Håber det giver lidt blod på tanden og en smule håb.
