Jeres bedste råd ønskes

Kære alle jer.

Først og fremmest en kæmpe hyldest fra mig til alle jer som læser medicin, i er virkelig seje, og jeg ser utrolig meget op til jer.

Jeg har været Ssa alt for længe og arbejdet i akut psykiatrien i nogle år, jeg har altid gerne ville læse videre og har altid vidst at jeg IKKE skulle læse til sygeplejerske da der ikke er vanvittig til forskel i forhold til hvad jeg er nu.

Har altid drømt om at læse medicin, dog aldrig følt mig voksen nok til at have det ansvar som det indebærer, dog , taget min alder i betragtning (34) så er det ved at være på tide at komme igang hvis det skal være:…

Jeg har været bosat i Norge for mange år siden hvor jeg tog gymnasiet, denne er anerkendt i dk til at søge optag på medicin dog skal jeg supplere med de adgangsgivende fag og så kan jeg udelukket søge via kvote 2 ! Kvote 2, for mig er ligesom at vinde i lotteriet, og slet ikke en sikker vej, derimod hvis jeg havde et gennemsnit og kunne søge via kvote 1, ja så vidste man bedre hvor man stod.

Nu ønsker jeg så jeres bidrag og ideer til hvad jeg skal gøre.

Skal jeg “bare” supplere de adgangsgivende fag og derved håbe at jeg har en heldig dag til kvote 2 optagelsesprøven (søger Århus og Odense) eller skal jeg gå den mere sikre vej og få mig en fuld hf og bruge 2 år på dette ?

For mig gør min alder mig stresset, og det gør den da jeg regnede med at gymnasiet fra Norge med et gennemsnit på 11,3 også gjaldte her i dk så jeg var overbevist om at jeg “bare” skulle supplere fag og så var jeg næsten inde på medicin studiet, men nu har jeg løbet panden mod muren.

Håber inderligt at i kommet med jeres ideer og hjælper mig her.

Kæmpe kram til alle jer

Hej, jeg forstår måske ikke helt hvad du spørger efter, er det fordi 11.3 norsk snit ikke er det samme dansk?

1 Synes om

Hej :grinning:

Den norske gennemsnit er omregnet til dansk og lander på 11,3 .

Men ønsker råd omkring hvad i andre mener er klogest at gøre i min situation og med min alder taget i betragtning.

2 Synes om

mhm, jeg er lidt i tvivl omkring dit spørgsmål også?

Er der andre regler for udlandsk optagelse jeg måske ikke kender til?

Jeg har søgt kvote 1 selvom jeg har læst fag op. Du kan jo sagtens stadig nå at få dit snit på over de der 10,x som det nu kræver. Der er flere tråde på forummet hvor vi snakker om oplæsning af fag. ?

Kan nemt være at mit opslag er rodet, men det må være som mit sind lige nu,

Mit gymnasie fra Norge kan jeg udelukkende bruge til at søge via kvote 2 - og det mangler jeg de supplerende fag før dette kan lade sig gøre. Jeg har bare hørt fra flere som søger via kvote 2 at optagelsesprøven er udfordrende og de betegner den som at vinde i lotteriet. Alternativt skal jeg få mig en fuld hf og bruge 2 år på denne. Jeg er 34 år, ønsker at høre hvad folk havde gjort i min situation

Kære Abp88

Jeg tror, at der måske er noget du har misforstået.

Normalt hvis man har taget en gymnasial uddannelse i udlandet, som kan omregnes til det danske 7-trins skala, kan man sagtens blev optaget igennem kvote 1, hvis man har snittet til den pågælgende uddanelse.

Dog skal du søge på samme tid som kvote 2 ansøgerene, hvilket er d.15 marts .Når du søger igennem kvote 2, bliver du automatisk også vurderet i kvote 1. Selvfølgelig skal du også supplere de fag du mangler, men de tæller ikke med i omregningen så vidt jeg ved, da du har taget din gymnasial uddanelse for mange år siden.

Held og lykke med det.

2 Synes om

Jeg skal ikke kunne sige hvor svært det er for lige præcis dig at komme ind via optagelsesprøve gennem kvote 2, men statistisk set er det svært. Det er selvfølgelig ærgerligt at du ikke kan bruge din norske gymnasie-eksamen til at søge i kvote 1. Men når du har opnået et snit på 11,3 i et gymnasie, så vil jeg tro at du vil kunne opnå et snit på 12 hvis du tog en HF på VUC, uden at skulle lægge forfærdeligt stor indsats - altså samtidig med at kunne arbejde nok til at få økonomien til at hænge sammen. Dette vil selvfølgelig tage 2 år, men i den situation er du relativt sikker på at kunne starte på medicin efter de 2 år. Hvis du vælger kvote 2 er der ingen garanti for at det ikke tager dig 5 år at komme ind - eller at du aldrig kommer ind.

Hvis du virkelig VIL ind, kunne du jo gøre begge dele, starte på en HF og acceptere at det kommer til at tage 2 år, og så sideløbende søge gennem kvote 2. Hvis du kommer ind, kan du droppe HF’en

1 Synes om

Jeg er simpelthen lodret uenig i dét Anatomimiskmask skriver.
Og med dem der siger at optagelsesprøven er som et lotteri, det skal du overhovedet ikke lytte til. Der er masser der kan forberedes og beregnes og er du god nok til at komme ind, så er du - netop - god nok.

Undersøg alt hvad der er af regler og evt. smuthuller som nordmand, og hvis du rent faktisk skal igennem kvote 2-optag, så forbered dig til unitesten og gå til den i foråret, hvis du kan nå at læse fagene op inden sommerterminen er ovre. Kan du ikke nå det, men godt få lov at gå til unitest alligevel, så gør dét uanset, for at prøve hvordan det er.

Selvfølgelig kan du overveje at tilmelde dig en HF, og det kan jo være godt nok at få nogle ting repeteret og andre læst op som en del af pakken… men det bliver muligvis også ret demotiverende for dig.
Og en gym-uddannelse mere gør i sig selv intet for at forbedre dine muligheder ved unitesten eller KUs optagelsesprøve.

Læs derfor først dette:

For 2,5 år siden havde jeg et ubrugeligt gammelsprogligt gymsnit på 7,9 og ingen af de krævede fag eller niveauer i de naturvidenskabelige fag, ingen relevant erfaring og havde aldrig prøvet at gå til unitest.
Men jeg er lige startet på medicin på AU i sommers. Jeg arbejdede for det og kom ind. Jeg er forresten 35 år.

Så for AU: Unitesten består af logikopgaver, læs og forstå, matematik, kritisk tænkning, alt sammen ting man kan øve sig på, og i mange tilfælde emner man vil være god til i forvejen, hvis man har kunnet opnå et højt snit i gym.
Jeg beregnede på et tidspunkt at for at klare unitesten godt nok skal man være blandt de bedste 4,5 %, dvs. i praksis en score på cirka 58 eller derover (ud fra de sidste 3 års grænsescore, som har flyttet sig omkring 57 med +/- 1).
For en hvis sikkerhed på optag gennem kvote 2, ville det derfor kræve en unitestscore på cirka 58+ og et fagsnit på 10,x som en anden her også skriver.
I facebookgruppen Kvote 2 Medicin, hedder den vist nok, er der et dokument, fra én der var så vild at indsamle oplysninger fra de af årets optagne der meldte tilbage, og lave en oversigt over kombinationer af fagsnit og unitestscore der havde klaret den ind på studiet i år, hhv. ikke klaret den, for alle 4 uni’er.
Uden at ville skræmme, hvis unitest overhovedet bliver aktuelt for dig, var der én med et snit som dit med en alt for lav unitestscore der ikke kom ind. Men det hører virkelig til sjældenhederne, kan jeg sige efter at have fulgt det her game i nogle år. For mange hænger opnåede karakterer og unitestscore sammen i niveau, og så er der nogle få med lave karakterer der bare scorer helt vildt højt i unitesten og kommer ind.

Måske skal jeg huske at nævne at der findes firmaer der tager penge for at hjælpe folk med at forberede sig til unitesten. Det er selvfølgelig også en mulighed, hvis man ikke selv mener at kunne opstøve repræsentative øvelser.
Jeg har dog indsamlet blandede erfaringer med det fra folk; cirka ligeså mange der ærgrede sig over de brugte pengene på det, som folk der syntes det var godt givet ud og hjalp dem fx med at få en markant højere score fra første gang de var til unitest, til anden gang.
Selv brugte jeg GAT (den australske pendant man nemt kan google sig til), IQ-tests, forskellige læseøvelser og podcasts om kritisk tænkning til forberedelsen og tror det gjorde en forskel.
Man får forresten svar på unitesten 1-2 måneder efter man har været til den, i juni, cirka en måned eller mere før optagelsesbrevene sendes ud, så dér får man forløst lidt af spændingen.

Nok om AU.
SDU bruger jo samme test og derefter MMI. Der er et antal poster man skal rundt til i MMI’en, som flere her i forummet har været så flinke at beskrive grundigt i forskellige tråde.
Det er derfor også muligt at forberede sig på, og man kan overordnet sige at det handler mere om personlighed, kommunikation og parathed på forskellige måder.
Her er det selvfølgelig svært at beregne noget og vide hvordan det er gået, men en fornemmelse tager man nok med derfra. Og ligesom med unitesten får man et stykke tid efter en score fra hver af posterne. Det er også i juni eller start juli; MMI er tidligere på den med unitest og svar på dén, da den virker som 1. sorteringsrunde, hvorefter de tager cirka 300 mennesker videre til MMI.
Ud fra scorerne kan man allerede i slutningen af juni beregne ens chancer for optag, sammenholdt med tidligere års statistikker på SDU, som også findes i omtalte facebookgruppe.
Selve svaret på optaget kommer d. 28. juli.

Så igen er det ikke noget jeg ville kalde et lotteri.
Jeg tror dét begreb kommer fra folk som er i den nedre grænse med det hele og har svært ved at opnå gode nok karakterer og tænker deres eneste chance er unitesten, evt. MMI’en.

Det er dertil min oplevelse - og det her er noget mere løst baseret og står for egen regning - at rigtig mange hvert år møder uforberedt op til unitesten med netop dén overbevisning; at det er mest lotteri, og at de derfor ikke har kunnet forberedt sig. Så de har måske ikke engang undersøgt det.
Det baserer jeg til dels på hvad jeg har hørt folk tale om i køerne til og fra unitesten, samt på aktiviteten her på forum, i facebookgrupper m.m.; det er lidt Tordenskjolds Soldater der undersøger og spørger og researcher, en relativt lille gruppe af mennesker hvert år.
Selvfølgelig kan der være mange der læser med uden at kommentere, det er ikke til at vide, meen… igen - løst baseret konklusion.
Men det er også erfaringen at de fleste af dem der spørger her og på anden måde undersøger og forbereder sig, også i høj grad er dem der kommer ind.

Nå, et par sidste noter: vi har været omkring AU og SDU nu.
AAU er det rigtig svært at opnå relevant erhvervserfaring til, selvom du selvfølgelig har en del at lægge i puljen.
Folk tror altid at et års plejehjemsarbejde giver dem en hel masse, men realiteten er man maksimalt kan få lagt 1,0 til sit fagsnit, og for at kunne dét, skal man nærmest have et helt arbejdslivs erfaring eller en meget bred palet af samme.
Af eksempler kan anføres at en fuld færdiggjort sygeplejerskeuddannelse typisk omregnes til et tillæg på 0,3, mens en ikke-relevant men dog færdiggjort kandidatuddannelse giver 0,4.
Der skal altså MEGET til for at det batter, og i år må AAU siges at have været det sværeste sted at komme ind. Måske derfra folks idé om lotteri kommer, også… men igen er det altså kølig matematik, hvor fagsnittet i dén grad må siges at veje tungest.

KU ved jeg ikke noget om og udtaler mig derfor ikke om.

Mht fagsnit: jeg læste de manglende fag og niveauer op og var også til nogle af eksamenerne flere gange for at opnå en høj nok karakter. Det tager man jo én ad gangen.
Hvis man virkelig vil ind på medicin, så giver man ikke lige sådan op :sweat_smile:
Efter jeg havde opnået alle niveauerne, men ikke høje nok karakterer i det hele, lavede jeg et excel-ark med fagsnitsberegningen i, så jeg kunne sidde og ændre på tallene og se hvilke karakterer det bedst kunne betale sig at prøve at forbedre og hvornår.
Så tog jeg de vigtigste først, dem der ville gøre den største forskel (ud fra om der gives én eller to karakterer i faget, skriftlig/mundtlig eller bare en samlet eksamen), lagde mig i selen og opnåede heldigvis sidste vinter gode nok karakterer til et fagsnit på 10,5 og havde stadig foråret i år som buffer, til hvis det ikke var lykkedes eller jeg tænkte det skulle højere op endnu.
Så blev jeg dog gravid og droppede yderligere oplæsning, også baseret på at en gentagelse af min første unitest sandsynligvis ville være nok, sammen med de 10,5 :slight_smile:
Det blev den anden heldigvis også, selvom den faktisk gik dårligere :laughing: - og det er i parentes bemærket atypisk; de fleste klarer den bedre anden gang end første gang (jeg var bare plaget af graviditetsgener).

Håber at du selvfølgelig bare stryger gennem kvote 1, så alt dette ikke er relevant og ellers at du kan bruge svarene; at du nu har fået lagt nogle grundløse forestillinger om ‘den magiske svære’ spærregrænse for medicin lidt ned og har mod på at gøre dét der er det rigtige for dig, på et oplyst grundlag.

Det kan lade sig gøre, hvis man er god nok, så enkelt er det jo egentlig bare :slight_smile:

P.S. En lille note fra dét lidt jeg indtil videre har erfaret på AU: de karakterer i fagniveauerne, man skal opnå for at kunne komme ind, er faktisk ret repræsentative for det niveau af forståelse der kræves på selve studiet. Frasorteret forskellige ikke-faglige grunde til at nogen aldrig sniger sig højere end 7-taller i gym-eksamenerne, så vil jeg vove den påstand, at kan man ikke fagene bedre end dét, så får man simpelthen for svært ved at følge med på studiet :nerd_face:

2 Synes om

Jeg har svært ved at se hvor det lodrette uenige befinder sig. Det eneste jeg prøvede at pointere er, at det er statistisk svært at komme ind via kvote 2. Det betyder jo ikke at en given person ikke ville opnå adgang 99 gange ud af 100 forsøg, men jeg aner ikke aner noget om vedkommendes forudsætninger for at præstere ved en (som jeg forstår det) foranderlig optagelsesproces, der er væsentlig forskellig fra et universitet til det næste. Til gengæld har Abp88 vist niveau til at opnå et snit på 11,3 - så det er ikke usandsynligt at hun ville klare sig mindst ligeså godt ved en dansk HF. I den sammenhæng er det mere enkelt at tage en HF, hvor det er meget standardiseret, hvad der kræves af en for at opnå en høj nok karakter, og derigennem sikre sig adgang til det universitet man måtte vælge. Som jeg også skriver, så skader det jo heller ikke at gøre begge dele og helgardere sig.

1 Synes om

Jeg synes det er meget forkert at råde i retning af en fuld HF og sige at det kan tage 5 år at komme ind til én der (allerede) har opnået så højt et snit i Norge og dermed allerede har en gymnasial uddannelse og i princippet kan stryge ind på studiet til sommer, hvis der lige fås styr på optagelsesreglerne og læses fagniveauer op.
Så min anke er at det du skriver ikke er repræsentativt for den faktiske optagelsessituation i Danmark.

I mellemtiden har jeg fundet frem til denne, hvor det tydeligt står at man med en norsk studentereksamen søger ind på hvad der svarer til samme vilkår som med en dansk studentereksamen, blot med ansøgning inden 15. marts, som andre her også har skrevet:

Så er diskussionen for trådstarter jo egentligt færdig, og herfra er det nok bare semantik mellem Leeloo og jeg selv.

Det jeg beskriver med, at den potentielle usikkerhed ved at søge gennem optagelsesprøve og at det kan være en langvarigproces, er helt sikkert ikke repræsentativt - for dig. Der er mange her på sitet der har været til flere end 2 optagelsesprøver, og dermed har været mere end 2 år om at opnå optagelse. Det at affeje deres situation med at “de nok bare var dårligt forberedte” eller “ikke var gode nok” til at komme ind, synes jeg er lidt unuanceret. Der kan være mange grunde til at man klarer sig dårligere end hvad ens faglige niveau er. Jeg har aldrig været til optagelsesprøve personligt, men med det jeg har hørt om dem, er jeg ikke sikker på at jeg ville klare mig specielt godt. Det lyder som om der måske kunne være en smule “conformation bias” omkring din opfattelse af optagelsesprøven, da du selv klarede dig flot igennem. Jeg har hørt fra adskillige andre, som jeg vil vurdere var godt forberedt, og kognitivt mere end kvalificerede til at opnå optagelse, få et utilfredsstillende resultat.

Det er jo smag og behag hvad man i selv ville vælge, og trådstarter spurgte til hvad folk havde gjort, eller ville, gøre i hendes situation. Jeg er nok bare lidt en livrem og seler-type, der ville hvile godt i at kunne have så tæt på 100% kontrol over min skæbne som muligt. Det at bruge de 2 år på en HF - i det tilfælde at jeg ikke kom ind første gang jeg forsøgte, ville ikke være verdens undergang. Og som jeg også skrev (begge gange) - gør begge ting og se hvad der får dig ind først.

Og til Abp88 - jeg håber at du finder ud af alt det bureaukratiske i forbindelse med at søge ind - med det snit du har, er du så godt som sikkert inde på hvilket som helst universitet.

Jeg affejer ingen. Og jeg har ikke sagt noget nedsættende om nogen der ikke er godt nok forberedte eller gode nok, det læste du selv imellem linjerne.
Jeg sagde at dem der er så heldige at være gode nok fra starten eller er rigtig godt forberedte, typisk stryger ind på studiet. Det er ikke det samme som at tale nedsættende om dem det ikke lykkedes for, lad os lige få dét på det rene.

At tage en HF ville ikke være at gå med livrem og seler. Det ville ikke give kontrol og ikke være at bedre situationen, men potentielt at bruge længere tid på den end højst nødvendigt.

Og min vigtigste pointe er at jeg synes du skriver sådan at det kan tage modet fra trådstarter, mere end at give et repræsentativt billede.

En del af det repræsentative billede er også at der altså ER rigtig mange der søger ind som vitterligt ikke har tænkt eller undersøgt ret meget. De giver det bare et skud, og de tæller jo op i den vilde mængde ansøgere hvert år.
Jeg sidder selv (uofficielt) og vejleder dem til hverdag og bliver jævnligt overrasket hvor mange der ikke engang har læst informationerne på ug om optagelseskrav og laver dumme fejl, som at glemme at sikre sig at deres GS-karakterer er blevet opdateret i ansøgningen, at tjekke hvilken dag de skal til unitest, og dermed forpasser den, sågår forbereder ansøgningen til kvote 2 d. 1. februar - og glemmer at få den underskrevet og sendt af sted før det er for sent (sidstnævnte tæller vel så ikke med i statistikkerne).
Trods alt tager dem jeg taler med kontakt og går i gang med at undersøge på dén måde. Jeg ved ikke hvor mange flere der er derude der ikke foretager sig ret meget for at blive klog på hvad de går ind til. Jeg havde ikke gjort en masse som 20-årig, ved jeg, så lige her er der måske et lille personligt bias.

Jeg kender også mange fra VUC som læste fag op til medicin og gik til unitest, men dér var det erfaringen, at dem der ikke i forvejen bare havde nemt ved det hele, skulle arbejde for det. Og dem der arbejdede for det fik gode resultater. Mens dem der ikke gjorde… tilsvarende var det de fleste af dem med de gode arbejde og det gode resultat der faktisk klarede unitesten godt.
Well, vi har begge vores anekdoter. Mine kommer fra 4 forskellige VUC-klasser af 30 personer, altså godt 120 mennesker hvoraf cirka de 100 gik efter at komme ind på medicin. Og der er en del der spildte deres tid - eller stadig prøver at komme ind - mens der er flest optagne i dén gruppe, som er dem der arbejdede for det.
Jeg observerede også at nogle af dem der havde rigtig svært ved at få brugt kræfter på fagene, var dem der havde haft dem i forvejen. Det taler for en lavere motivation til at arbejde, når man tror man er ‘homesafe’. Det giver både kognitivt mening, og er vel noget vi alle kan genkende.
Jeg synes dermed ikke jeg skriver ud fra egen situation eller bias alt i alt (bortset fra dén om X-mængden der ikke sætter sig ind i optagelsesreglerne).

Jeg tror ikke vi bliver enige - selvom vi formentlig ikke er særligt uenige når det kommer til stykket. Jeg anerkender fuldt ud at der sikkert er mange der kunne lægge mere arbejde i deres forberedelse, og at de på den baggrund får et dårligt resultat. Jeg forsøger at have øje for at mennesker har forskellige kompetencer i forskellige dele af livet. Som jeg forstår det har der været elementer af unitesten (MMI) der har karakter af interviews og stande hvor man skal løse forskellige scenarier. Personligt ville jeg have svært ved at præstere i sådanne sammenhænge, da jeg er analytisk og har brug for at overveje mine muligheder inden jeg svarer. Det betyder jo ikke at jeg ikke ville kunne blive en fornuftig læge, eller alt muligt andet. Jeg ville sikkert fremstå usikker og uforberedt for de der skulle vurdere mig, og kunne betyde at jeg røg bagerst i bunken.

Så når du antyder at hvis du er “god nok” så kommer du gennem unitesten. Det er jo helt rigtigt i en faktuel forstand. Hvis du bliver vurderet god nok af bedømmelseskommiteen, så er du god nok til at opnå optagelse gennem deres system. Det er jo bare ikke ensbetydende med at du ikke er god nok, hvis ikke du kommer ind. Jeg tror ikke jeg ville være kommet ind via testen, men det går indtil videre udmærket på studiet.

Igen siger jeg ikke at noget af det du har præsenteret er forkert. Jeg er helt enig - jeg tilføjer blot en nuance som jeg synes du negligerer.

Jeg går tilbage til mit oprindelige råd, som var: Hvis du er i tvivl, så gør begge dele, og se hvad du har bedst resultat med. Lad os sige at man tilmeldte sig HF’en, gik til optagelsesprøve og kom ind; lækkert = job done.

Hvis man ikke kom ind første gang så bruger man et år på HF’en (som man alligevel skulle vente før næste års prøve), tager testen igen, kommer ind; lækkert = job done.

Hvis man heller ikke anden gang kom ind, så bruger man nu et år til på HF mens man venter på at kunne forsøge 3. Gang til testen. Hvis man klarer testen = lækkert, man slipper for et par eksaminer. Hvis ikke det gik til testen, så færdiggør man sin HF med et godt snit - søger ind og kommer ind.

Jeg kan virkelig ikke se at det skulle være “meget forkert” at foreslå det her som en mulighed.

Det at man har faglige kompetencer og viljen til at lægge meget arbejde i noget, er ikke ensbetydende med at stryger gennem unitesten. Jeg fik et snit på 11,7 til min adgangsgivende eksamen, men jeg er en skovl til sociale relationer, face-to-face kommunikation og “on-the-spot” impulsive opgaveløsninger. Jeg bliver nervøs, overtænker og spilder tid.

Og husk så til sidst at det jeg prøver at bringe frem er nuance, som måske kun er relevant for en lille procentdel af ansøgere, men der er nogen.

2 Synes om

Unitest og MMI er to forskellige ting.
Først går man til unitesten og klarer man dén godt nok, kommer man til MMI - på SDU.

Hvis ikke man egner sig til MMI-udfordringer er det jo heldigt der er 3 andre optagelsesformer på de andre 3 uni’er, og så kan man gå efter dem.
Måske har man nok relevant erhvervserfaring eller er god nok til de fagspecifikke fag til det ikke engang er relevant med ret meget i forhold til optag på AAU.

Måske er KUs optagelsesprøve bedst for én, måske er AUs unitest.

Så frasorteret at man måske har en geografisk præference af forskellige grunde, er der jo forskellige muligheder, hvis man har udfordringer som dem du beskriver.
Jeg synes, for de mange håbefulde ansøgere at det er vigtigere at slå på at det kan lade sig gøre (og at forudsætningen i hvert fald er først og fremmest at man kan læse, lære og huske, idet man også skal meget af dét på studiet), end at gå med livrem og seler. Måske kan man godt gøre begge dele på samme tid.
Men det vigtigste er at fodre og bevare optimismen.

Jeg synes også det er meget forsimplet at sige HF = job done.
Jeg forstår pointen med ikke at spilde tiden imellem sine årlige unitest-forsøg, men fordi man bruger 2 år på en ny gymnasial uddannelse er der ingen garanti for man får høje nok karakterer til at stryge lige igennem kvote 1, især ikke hvis man ikke kan holde dampen oppe på gentagelsen af ting man har gennemgået én gang. Jo, mange klarer sig godt og bedre anden gang, men det er slet ingen garanti. Måske er det for trådstarter, men det gælder langt fra alle.
Og så er vi igen ved kvote 2 hvor alt dét jeg indledende skrev er relevant.

Jeg har i mellemtiden, siden sidste besked (været til min første eksamen på medicin, wuhuu) og tænkt over at jeg kan se ét bias jeg har:
Det er en kæphest for mig at der ikke skal være nogen der tror på at det er nærmest umuligt eller “så godt som umuligt”-svært at komme ind, bare fordi nogle/mange andre har (haft) dén oplevelse. Det kan så nemt tage modet fra folk der ellers kunne ske at være fint kvalificerede.

Og dét baserer jeg blandt andet på at hvis nogen havde fortalt mig præcis dét noget før, evt. spurgt til hvad jeg egentlig gerne ville med mit liv eller på anden måde tage hånd om opbygningen af selvværdet hos mig, så var jeg nok ikke blevet en pleaser der brugte 9 år på den forkerte kandidatuddannelse.

Og så på denne historie:
Jeg gik sammen med en pige på VUC der kom fra Grønland og var aldeles kvik i pæren, god i forståelsen til både mat og fys som vi havde sammen, men aaalt for genert og eksamensangst. Hun fik ikke arbejdet med sidstnævnte, som var det egentlig problem, og hun dumpede derfor ét af de fag vi sammen læste op til kvote 2-optag, jeg husker ikke om det var mat eller fys.
Og så gav hun helt op og rejste hjem til Grønland.
Hendes største drøm var at blive ortopædkirurg, men hun kom med en overbevisning om at hun var for dum, sammen med sin store frygt for eksamenerne.
Jeg ved en del om kognitiv adfærdsterapi og er ret så sikker på hun med den rette hjælp indenfor dét (og måske lidt flere livs-år) ville komme til at kunne alt dét hun gerne ville, for det var som sagt slet ikke forståelsen der fejlede noget.
Men hun stod og græd uden for eksamenslokalet inden hun fik karakter for den anden eksamen og sagde at hun bare var for dum og at det var umuligt at komme ind på medicin. Og så gik hun simpelthen bare. Uden at nå at høre sin karakter for den sidste eksamen (som underviseren betroede mig var en del mere end bestået). Baseret på sin overbevisning om at det var gået helt galt, sammen med hvad hun havde hørt om mulighederne for at komme ind her.
Jeg hørte fra én af de andre at hun var rejst til Grønland og havde opgivet helt på at blive læge.

Det er muligvis også en ekstraordinær anekdote, men for hulen hvor gør det ondt i hjertet at tænke på hvordan det kunne være gået anderledes, hvis nogen havde taget hende lidt mere i hånden og fodret hendes optimisme, tro på sig selv og på mulighederne frem for nåleøjerne.