Jeg er studmed på 9. semester. Jeg har lige været i praktik (den første rigtige praktik på studiet), og jeg kunne slet ikke se mig selv i rollen som læge:-(
Da jeg har læst så længe er det jo ikke så nemt at droppe ud, og det ville måske også være dumt, da jeg brænder meget for lægestudiet på det teoretiske plan.
Er det muligt at få job som candmed, hvis man overhovedet ikke vil arbejde som læge (heller ikke basisuddannelsen)? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at forske, men er det muligt hvis man ingen klinisk erfaring har?
Tror godt du kan få job. Der er muligheder på prækliniske instituter på universiteterne.
Undervisning på sygeplejeskoler i anatomi, fysiologi etc.
Tror også der er mulighed på retsmedicinsk institut, uden KBU (men er ikke helt sikker).
Ellers vil jeg sige, giv klinikken en chance mere og klem ballerne sammen og søg hurtigt over i et paraklinisk speciale. Hvis du vil, kan du lige efter KBU komme i intro i immunologi, patologi, klin fys eller mikrobiologi ihvertfald uden for københavn. De er alle teoritunge og en del af dem, også forskningstunge specialer. Dine muligheder for fast- og relativt godt betalt arbejde er langt bedre, når du først er speciallæge.
Hilsen en af dine åndsfæller (Jeg er selv i et paraklinisk speciale, da jeg ikke gad klinikken, men stadig syntes intern medicin er noget af det mest spændende (og hvis du har det på samme måde, så kunne klinisk fysiologi være et godt valg!))
Tak for dit svar. Hvis man bliver speciallæge i nogle af de ting du nævner, bliver man så lederen af afdelingen? Jeg har det ikke så godt med at være leder og vil egentlig hellere bare forske og have nogle dygtige folk over mig jeg kan spørge til råds hvis jeg har problemer. Jeg er ikke nogen leder-type, hvilket jeg frygter kan blive et problem når man har titlen speciallæge.
Du kan sagtens vælge at forske efter endt kandidatuddannelse, men er ret sikker på at hvis du vil ind på et speciale, inkl. klinisk fys. så skal du have være igennem basisuddannelsen.
Vedr. det at være leder, så er det ikke alle læger der er fødte ledere, og det behøver man hellere ikke at være. Du kan sagtens hygge dig med et fagområde som du er interesseret, evt. en blanding af klinisk arbejde, forskning og uddannelse. Jeg synes at du bør give det en chance. Der er mange, rigtig mange (inkl. jeg selv) der havde skræmmende forestillinger om hvordan det er at være klinisk læge, og for mit vedkommende har det ændret sig. Jeg synes bestemt du skal forsøge at komme igennem basisuddannelse til at starte med. Derefter kan du altid vælge noget andet.
Som speciallæge er man ikke mere leder, end læger er og bør være generelt. Der er kun en daglig lægelig leder på en afdeling, nemlig den adm. overlæge.
Men man skal kunne tage selvstændige beslutninger som speciallæge, men det er jo heller ikke det samme som at være leder. Det at kunne tage en selvstændig beslutning kræver jo “blot” en spor portion faglig viden og lidt personligt mod. Måske noget mere personligt mod i visse specialer (kirurgi, anæstesi etc) og noget mere viden i andre (patologi, klin. fys. intern medicin etc). Men alle læger skal kunne mestre begge facetter.
En klinisk fysiologi arbejder på hospitals afdelinger, som er en serviceafd. for de kliniske afdelinger. Der laves og fortolkes mange forskellige fysiologiske test, lungefunktion, leukocytskintigrafier, MUGA, GFR estimationer etc…
Det sjovt jeg ser netop lægefaget som et leder-fag. Du er leder under et hjertestop. I en hver pt-kontakt er du leder (det er dig der er fagmanden) og alle dine handlinger har ledelsesmæssige konsekvenser. Du arbejder ofte tværfagligt og skal lede og tage ansvar fra informationer fra terapien, sygepl, SOSU, diætist, kommune, jura etc.
Forsker du er du leder for andre forskere, ph.d studerende. Du skal stå i frontlinjen som underviser etc.
Jeg tror ikke du skal være så berøringsangst for det ledelsesmæssige ansvar som findes på flere planer - de fleste vokser heldigvis med opgaven. Det er klart at der vil være situationer man ikke synes at være sjove, men som læge mener jeg ikke man kommer uden om det ledelsemæssige aspekt.
Jeg selv havde også et rædselsfuldt klinikophold da jeg havde medicin og kirurgi. Jeg hadede faktisk en stor del af mine klinikdage og jeg brød mig ikke ret meget om patientkontakten. Tilgengæld fik jeg øjnene op for et par fag senere på studiet. Det viste sig nemlig at jeg fandt Dermatologi og oftalmologi fascinerende, og det blev oftalmologien jeg kom til at følge. Du er også her leder, men du skal ikke lede hjertestop, stabilisere en brækket nakke eller håndtere pårørende til kritisk syge. Det er ambulant arbejde, og selvom nogle er truet af blindhed, så er det langt hen ad vejen korte forløb. Kirurgien er mikrokirurgi (vitreoretinal. stær, hornhindetransplantation osv) samt eksternakirurgi (øjenlåg, tåreveje). Det har været vejen for mig.
Alternative specialer hvor du kan arbejde som læge mere tilbagetrukket: diagnostisk radiologi, klinisk mikrobiologi, klinisk biokemi, patologi (det er altså et fedt speciale!), klinisk farmakologi, klinisk genetik osv osv. Du har i de specialer rigtig gode forskningsmuligheder og behøver som sådan aldrig at have ret meget patientkontakt.