Kan man gøre dette?

Hej,

Jeg er medicinstuderende der færdiggjorte 2. år. Jeg skal nu prøve et nyt studie, men det kan være jeg vil vende tilbage til medicin. Det er ekstremt vigtigt for mig, at jeg kan vende tilbage til medicin. Ellers vil jeg slet ikke prøve det nye studie af.

Jeg forstår det som, at hvis jeg vil vende tilbage til medicin så kan jeg gøre følgende: Søge ind på medicin på samme uni kvote 1 —> få tilbudt en plads og takker ja —> søge merit for alle kurser jeg tog gennem de 2 år —> fortsætte “som normalt” ved at tage kurserne for 3. år altså 5. og 6. semester.

  • det skal siges, at jeg har et højt snit, som adgangskvotienten nok (håber jeg) ikke overstiger på et enkelt år.

Kan det lade sig gøre uden problemer? Hvis der er noget jeg har overset ifb. meritsøgning eller selve processen så må I meget gerne fortælle mig. Vil jo nødig skifte hvis jeg vidste, at jeg ikke kunne fortsætte på medicin igen som normalt, hvis jeg pludselig skulle fortryde. Har bare brug for at prøve kræfterne af på et nyt studie..

Jeg er obs. på at studieorden kan ændre sig (men tænker ikke det påvirker merit så meget når det nu er samme studie og universitet jeg søger ind på?? det er jo præcis de samme kurser med samme læringsmål osv). Tror heller ikke studieorden kan ændre sig så markant på det 1 år, hvor jeg prøver en anden uddannelse af.

Tak på forhånd!

Mvh. en bekymret stud.med

Som jeg forstår det vil der altid være tale om genindskrivning hvis man før har været indskrevet på en uddannelse og har bestået første år. Du vil altså ikke kunne søge ind via Kvote 1 igen, men er afhængig af at der er en ledig plads på studiet. Det er jo meget sjældent at det er tilfældet på medicin, så det er nok ikke så ligetil. Jeg er ikke 100% på at det også fungerer sådan ved SDU, men ved KU er det i hvert sådan.

Ift. studieordning kan der sagtens ske ting og sager. KU har lige lavet store ændringer og rykket rundt på rækkefølgen af en række kurser og ændret selve kurserne markant. Det skaber ret mange problemer for dem der er kommet i klemme og har beståede elementer fra den gamle ordning der skal samkøres med den nye ordning.

Tjekkede lige op på SDU’s regler. Du skal helt sikkert søge genindskrivning, til gengæld er dog nok bedre chancer for at der vil være en ledig plads da du ville skulle starte på 5. Semester (her er der jo gode muligheder for at nogen er droppet ud, eller har orlov eller andet). Hvis du skulle starte forfra er det jo ingen ledige pladser da der altid er fuldt optag ved studiestart. Jeg tænker stadig det vil være et sats hvor du absolut ikke kan være sikker på at kunne starte igen.

På AU opfordrer de en åbenbart til både at søge genindskrivning og genoptagelse. Hvis jeg har mulighed for at søge genoptagelse på medicin via. kvote 1 så ville det virkelig give mig ro i maven.. Jeg tør simpelthen ikke satse på at der er ledige pladser på mit studietrin. Jeg ved der er nogen, der er droppet ud på mit studie (dog efter 2. semester, så mon ikke pladsen er gået til en standby?)

Standbypladser kan kun gives til folk der starter på studiet. Hvis nogen dropper ud efter fx. 4 semester, så vil der være en ledig plads for dem der starter på 5. semester. Dem der starter på 1. semester bliver ikke påvirket af hvad der sker på højere semestertrin. Det er derfor der er “log-jam” ved start på bach. og kand. da der nærmest aldrig er nogen der takker nej til deres plads, og selv hvis nogen dropper ud 2 mdr inden i 1. semester, er det for sent at tildele nogen en standby-plads. Håber det giver mening. Som jeg læser SDU’s regler er der udelukkende mulighed for genindskrivning og ikke optagelse påny - du er altså afhængig af at der findes en ledig plads til dig (altså at tilstrækkelig mange er droppet ud af 4. Semester det pågældende år). Jeg skal ikke udelukke at der kan opnås dispensation på den ene eller anden måde, men det er kun studieadministrationen der kan give svar på dette. Jeg ville ikke satse på det, desværre.

Det vil sige at alle de studerende der droppet ud efter 1. semester op til 5. semester svarer til en ledig plads? Som jeg så kan genindskrives på? Jeg kender nogle personer der er droppet ud, vil det sige jeg har en reel god chance for at blive genindskrevet?

Det kunne være fornuftigt at kontakte nogen på studieadministrationen angående disse meget vigtige spørgsmål :smiley:

Potentielt, men du ved jo ikke hvor mange der sidder i en lignende situation som din og som søger ind igen. Jeg tænker også det er en god ide at tale med studievejledning og studieadministrationen på SDU for at være sikker på hvad vilkårene er

Jeg tænker kun at dem der er droppet ud på det foregående trin (fx 3.) skaber en ledig plads på det følgende trin (fx 4.) så det er altså kun de der ellers ville have startet på 5. Semester, men i stedet er stoppet, der skaber en plads på 5. Semester.

forestil dig at der til hvert semester er plads til 100 (hypotetisk) dertil kommer en række pladser der er reserveret til folk der kommer “lovligt” bagud på studiet og dermed optager en plads på et tidligere trin end forventet. Hvis der så er mindre end 100 pladser opfyldt når de forsinkedes pladser er fordelt vil de tælle som ledige pladser som du kunne få.

Det er jo en kabale som man ikke rigtig kan få indsigt i, da det er umuligt at vide hvor mange der dropper ud, forlænger studiet, begynder forskning eller søger ind igen som du selv.

Tak for svaret. Det er altafgørende for mit valg og det er selvfølgelig ærgerligt at jeg først opdager reglerne for genindskrivning nu. Er der virkelig ikke mulighed for, at jeg søger kvote 1 igen og får en plads derigennem? Får jeg bare automatisk afslag hvis jeg gør det?

Vil bare være sikker på jeg forstår hvad du mener :sweat_smile: Altså du siger at der skal være en ledig plads på 4. semester, dvs. 1 fra min årgang? Hvad hvis der er studerende fra min årgang som er droppet ud tidligere end 4. semester? Så er den ikke en ledig plads?

Der skal være ledige pladser i det semester som du skal starte på - de kan kun komme fra folk der ville være startet pågældende semester, men som af den ene eller anden grund, ikke gør det. Så nej - folk der er droppet ud tidligere vil ikke have indflydelse på ledige pladser.

Jeg skal ikke kunne sige om der er yderligere fordelingsnøgler der sikrer at man ikke overbefolker specifikke semestre ved at have en begrænsning på maksimalt antal studerende udover dem der har retskrav på semesterstart. Man kunne godt forestille sig at der nogle år er så mange der lovligt har udskudt deres uddannelse, at der trods folk der dropper ud, stadig ikke vil være ledige pladser. Håber det giver mening - det bliver hurtigt lidt kringlet

Det vil jeg tro - eller at din ansøgning automatisk bliver overført til genindskrivning