The urinary tract is the most common site of enterococcal infections, and infections are frequently associated with urinary catheterization or instrumentation. These infections may be asymptomatic,
uncomplicated cystitis, or cystitis associated with pyelonephritis.
Mit fokus af interesse er det nederste - kan THESE INFECTION deles i 3 tilstande (asymtomatisk (infektion), cysticis eller cysticis associeret med pyelonefrit
eller skal det være en asympomatisk, ukompliceret cystitis?
En asymptomatisk blærebetændelse betyder, at der er tilstedeværelse af bakterier i urinen, men personen har ingen synlige symptomer på infektion, såsom smerte eller hyppig vandladning.
En regelret blærebetændelse (også kendt som ukompliceret cystitis) er en infektion i blærens vægge, som kan forårsage smerte og ubehag i området omkring blæren og nedre del af maven samt hyppig vandladning, en brændende fornemmelse ved vandladning og eventuelt blod i urinen.
Nyrebækkenbetændelse (også kendt som pyelonefritis) er en mere alvorlig tilstand, som involverer infektion i nyrerne. Dette kan forårsage høj feber, smerter i siden eller ryggen, kvalme og opkastning samt andre symptomer på generel sygdom. Det kan kræve mere intensiv behandling end ukompliceret cystitis.
Man ville typisk behandle både regelret blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse, da begge tilstande kan forårsage ubehagelige symptomer og kan i nogle tilfælde føre til alvorlige komplikationer.
For at sikre den rette behandling, vil man typisk foretage en urinprøve på patienten og dyrke urinen for at identificere bakteriearten, der forårsager infektionen. Det vil også være en god idé at foretage en resistensundersøgelse for at bestemme, hvilke antibiotika der vil være mest effektive mod bakterien.
Baseret på disse resultater, kan lægen ordinere et passende antibiotikum til behandling af infektionen. Det er vigtigt for patienten at følge lægens anbefaling og tage antibiotika som ordineret for at undgå yderligere spredning af infektionen og for at undgå resistens mod antibiotika.
Vil man behandles alene, hvis der kommer fremvækst af bakterier eller skal der være signifikant vækst af en kendt patogen bakterie f.eks. e.coli i størrelsesordenen 100.000?
Hvis der er fremvækst af bakterier i en urinprøve, betyder det ikke nødvendigvis, at patienten har en urinvejsinfektion og ikke alle bakterier kan forårsage infektion. Derfor vil lægen normalt kræve en betydelig mængde bakterier i prøven, typisk mere end 100.000 kolonidannende enheder pr. milliliter urin (CFU / ml), før de overvejer at diagnosticere en urinvejsinfektion og ordinere behandling.
Det er dog vigtigt at bemærke, at denne tærskel for bakterievækst varierer afhængigt af patientens symptomer og risikofaktorer samt bakteriearten, der findes i prøven.
Hvis patienten har symptomer på en urinvejsinfektion, kan lægen dog overveje at ordinere antibiotika, selvom bakterievæksten er under den sædvanlige tærskel, for at undgå yderligere spredning af infektionen. Så det er altid bedst at konsultere en læge for at få en korrekt diagnose og behandling af urinvejsinfektioner.
I Danmark har vi en meget restriktiv brug af antibiotika og at tilråde rigelig med væske og smertestillende kan i nogle tilfælde også være behandlingen. Særligt hos unge uden påvirket almen tilstand.
Hos den unge med dysuri - hvilken differentialdiagnose skal vi så tænke?
Dysuri eller smerter ved vandladning hos unge kan skyldes flere forskellige tilstande udover urinvejsinfektioner og blærebetændelse. Nogle af differentialdiagnoserne kan være:
Sexuelt overførte sygdomme (fx klamydia, gonoré)
Ansigtsinfektion eller betændelse i kønsdelene
Blære- eller nyresten
Urethral stricture (indsnævring i urinrøret)
Interstitial cystitis (kronisk betændelse i blæren)
Lægen vil tage hensyn til patientens symptomer og risikofaktorer og udføre relevante tests og undersøgelser for at bestemme den korrekte diagnose. Det er vigtigt at få en ordentlig diagnose, da nogle af de ovennævnte tilstande kræver en anden behandling end en almindelig blærebetændelse eller urinvejsinfektion.
Ja, herpes kan være en differentiel diagnose, når man oplever smerter eller forbrænding i kønsdelene eller urinrøret. Herpes er en virusinfektion, der kan overføres gennem seksuel kontakt, og den forårsager smertefulde blærer på eller omkring kønsdelene, urinrøret, anus og / eller munden. Herpes kan forårsage dysuri eller smertefuld urinering, især når der er sår omkring urinrøret eller på kønsdelene.
Hvis en person har mistanke om, at han eller hun kan have herpes, skal han eller hun kontakte en læge for at blive testet og ordinere passende behandling. Herpes er en kronisk virusinfektion, og selvom der ikke er nogen kur, er der behandlinger, der kan reducere hyppigheden og sværhedsgraden af udbrud samt lindre smerter og ubehag.