Efter at have læst dette indlæg i Ugeskriftets debatsektion: Er du arbejdsløs?! Men du er jo læge er jeg blevet lidt bekymret for fremtiden.
Fra venner hører jeg tillige om hvordan de har svært ved at få introstillinger indenfor deres drømmespecialer.
Er i bekymrede for fremtiden? Får i tilbudt de intro- og HU-forløb i ønsker? eller træder i vande i karrieren og håbet på bedre tider?
Det er 14 år siden jeg skrev dette indlæg. Det forstås at noget af problematikken er uændret. Altså at flaskehalsen er smallest til adgangen til I-stillinger - i hvert fald i nogle specialer.
Men overordnet tror jeg ikke du skal være bekymret for fremtiden. Men - som det altid har været gældende for lægefaget - så kan alle ikke blive øjenlæger eller hudlæger. Så nogle gange må man justere sin drømme. Ikke mindst må man også være fleksibel.
Jeg synes jeg oplever at folk søger meget forskellige steder hen. Det der er et drømmespeciale for een person er noget andet for andre. Underligt nok er nogle af de mest attraktive specialer også nogle af de mest vagttunge - og på dette forum er der ofte nogle der bekymrer sig også om dette.
Der er over 40 specialer at vælge og der vil garanteret være specialer du ikke havde drømt om og hvor du kan passe ind. Jeg kan huske på min årgang at overraskende mange blev psykiatere. Det er ellers ikke et speciale man hører trækker folk, men på min årgang havde mange vikariater i psykiatrien og de blev hængende der.
Jeg selv blev øjenlæge. Jeg vidste med det samme jeg havde faget at “this is it”. Jeg har aldrig drømt om andet siden og jeg elsker at være i et fag uden tunge vagter og hvor diskussionerne med kollegaer om hvilken seng en patient hører til ikke findes.