Kære alle (særligt studerende på SDU),
Denne lange post er skrevet på opfordring fra flere brugere og er henvendt til dig der skal i gang med kandidaten på SDU, er i gang med kandidaten på SDU eller overvejer at søge ind på kandidaten på SDU.
Kandidaten på SDU er generelt mere boglig end det er tilfældet på landets tre øvrige universiteter. Eksaminerne er mere detaljeorienterede og der er flere af dem. Det betyder selvfølgelig også at der er skåret ned på noget andet og det er klinikken. SDU er absolut det sted i landet med mindst klinik. Det faktum deler vandene lidt. Personligt havde jeg gerne set at der var lidt mere klinik. Til gengæld er min oplevelse, at de fleste har gode klinikophold – formentlig fordi der generelt er færre studerende i klinik og afdelingerne derfor har bedre tid til den enkelte. Så mange bøger, mange eksaminer og god (men for lidt) klinik.
Eksaminerne er for de flestes vedkommende multiple choice eksaminer, og beståelseskravet er 50 % eller mere. Man har næsten altid 5 svarmuligheder hvoraf 1 (eller flere) er rigtige. Alle eksaminer med undtagelse af en enkelt på 12. semester er uden hjælpemidler.
Der er enkelte praktiske eksaminer og nogle OSCEer.
Når man starter på kandidaten oplever de fleste at den årgang de dimitterede med som bachelor-studerende, nu er blevet en helt anden årgang. En del er flyttet (flest til KU, men også enkelte til AU), alle fra Klinisk Biomekanik er startet på deres kandidat, og en masse nye starter. Ofte mange nordmænd, nogle svenskere og nogle fra Island eller Færøerne. Kort efter semesteret er startet arrangerer SDU en opstartsfest for alle nye kandidatstuderende på medicin og her kan man møde sine nye medstuderende eller bare catche op med de ”gamle”.
Dernæst starter kandidaten rigtigt.
Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive hvert modul lidt kortfattet. Da mange sikkert er interesseret i det skriver jeg for hvert modul også hvordan det generelt gik for min årgang til eksamen.
K1: Hjerte, lunger og øre/nære/hals
Dette modul synes jeg personligt var svært. At læse på kandidaten er markant anderledes end på bacheloren. Underviserne er nu stort set kun læger og en stor del af undervisningen og eksamen er nu casebaseret. Så lidt tilvænning skal der til.
Det tog lang tid for mig at lære at læse EKGer, og det er en vigtig disciplin i virkeligheden såvel som til eksamen. 20/100 spørgsmål kræver at man kan analysere et EKG og de kan fx spørge hvad er diagnosen på nedenstående EKG eller endnu sværere hvordan behandles diagnosen på nedenstående EKG. Kardiologi er for mange spændende, men for de fleste også svært i starten. Undervisningen i kardiologi var rigtig god!
Undervisningen i lungemedicin var til gengæld rodet og forvirrende. Til eksamen var der en del fokus på de sjældne lungesygdomme (de interstitielle) fordi tovholderen for lungemedicin har subspeciale heri. Det havde været godt (og mere relevant) med mere fokus på de store lungesygdomme (Astma, KOL og lungecancer), men sådan var det altså ikke.
Øre/næse/hals undervisningen synes jeg var fin. Eksamensspørgsmålene bar præg af at have en del gengangere.
Eksamensgennemsnit: 5,4
Dumpeprocent: 8 %
K2: Bevægeapparatet og bloddannende organer
På dette modul har man reumatologi, ortopædkirurgi og hæmatologi.
Reumatologi var ikke så let at forstå til bunds, men eksamensspørgsmålene var meget gengangere.
Ortopædkirurgi delte vandene lidt. Mange synes det var rart med et lidt mere praktisk fag, men andre synes ikke det var spændende. De synes det var fjollet at man skulle vide hvilken operationsmetode man skal bruge til et specifikt brud eller hvornår man bruger en total alloplastik frem for en hemialloplastik.
Hæmatologi var for de fleste det sværeste fag på det modul. Undervisningen af god, men teorien er bare svær.
Gennemsnit: 9,0
Dumpeprocent: 0 %
Mellem-OSCE
På K2 kommer også mellem-OSCE. Her skal man til eksamen i forskellige praktiske procedure fx neurologisk undersøgelse, tolkning af EKG eller ortopædkirurgisk undersøgelse.
Eksamen kommer få dage efter den biomedicinske K2-eksamen, så enten skal man læse op sideløbende eller også får man nogle hektiske dage i mellem. Sværhedsgraden på denne varierer eftersignede utrolig meget. Enkelte år har der været dumpeprocent omkring 40. Primært den neurologiske stand er den folk har svært ved.
Dumpeprocent: 15 %
K3: Fordøjelseskanalen, ernæring og metabolisme
Dette var et hårdt modul synes jeg. Gastroenterologi er et stort medicinsk speciale med mange organer og underviserne har høje forventninger og stiller svære eksamensspørgsmål.
Endokrinologi viste sig også at være sværere end forventet. Jeg havde forestillet mig at det var en lille del af det samlede modul, men det viste sig at være større end forventet og også her blev der stillet svære spørgsmål.
På mit K3 ramte corona og alt blev lukket ned. Undervisningen blev omlagt til online undervisning og det samme med eksamen. Vi fik en eksamen uden hjælpemidler og uden overvågning. Til gengæld blev alle spørgsmål blandet og sværhedsgraden blevet øget.
Gennemsnit: 6,8
Dumpeprocent: 4 %
K4: Klinik
På SDUs kandidat har man 2 klinik-moduler. Det ene modul er 2x4 ugers klinik og det andet er 3x2 ugers klinik.
2x4 ugers opholdet er delt mellem en medicinsk afdeling og en kirurgisk afdeling således at man har 4 uger samlet på en medicinsk afdeling efterfulgt af 4 uger på en kirurgisk afdeling (eller omvendt). Man kan ønske hvilke afdelinger man vil besøge, men det er bestemt ikke sikker at man får sine ønsker opfyldt.
3x2 ugers modulet er fordelt mellem pædiatrisk afdeling, psykiatrisk afdeling og almen praksis. På dette rul har man nogle friuger fordi rullet ikke varer et helt modul.
I slutningen af dette modul kommer første del af faget Evidensbaseret medicin (EBM). EBM 1 afsluttes med en mindre CAT-opgave som laves i grupper og vejledes og godkendes af en Ph.d.-studerende.
K5: Neurologi, neurokirurgi og psykiatri
Dette modul husker jeg som et af de mindre belastende moduler på kandidaten. Psykiatri er lidt fluffy og svært at forstå ordentligt. Mange synes dog at det er spændende.
Neurologien er for de fleste på SDU ikke så slem igen bl.a. fordi B9 (neuro på bacheloren) har givet os et fint fundament.
Neurokirurgien fylder ikke meget.
Gennemsnit: 8,7
Dumpeprocent: 2 %
Patientinddragelse og Sundhedsteknologi (PIS)
Et lille fag som kommer i slutningen af modulet. De fleste hader det og synes det er latterligt. Man lærer bl.a. hvad en robot er og hvordan it-systemerne i sundhedssystemet snakker sammen. Man lærer også modeller for patientinddragelse i patientsamtaler hvilket vel er relevant nok!
Rygtet siger at faget er afskaffet (fordi for mange ikke kunne se relevansen), men om det er rigtigt ved jeg ikke.
Gennemsnit: 7,0
Dumpeprocent: ca. 3 %
K6: Nefrologi og urologi, cancer, retsmedicin og EBM I+II
Dette modul er hårdt. Mest fordi man har 4 eksaminer i eksamensugen (to ligger samme dag) og fordi EBM for mange er svært og halvdelen af pensum ligger et halvt år tilbage.
Nefrologi og urologi:
Fornuftig undervisning i et pensum der for mange er svært (nefrologien er for mange kompliceret). Urologien er for de fleste lidt mere ligetil.
Gennemsnit: 8,8
Dumpeprocent: 0
Cancer:
Et mindre fag hvor en hel del af pensum er gentagelse fra tidligere moduler. Handler en del om de store kræftsygdomme, behandlingen af dem samt væsentlige bivirkninger til behandlingen og akutte onkologiske tilstande.
Gennemsnit: 7,3
Dumpeprocent: 0
Retsmedicin:
Også et ret lille fag, men et fag hvor dele af faget er meget relevant for KBUen og det videre lægeliv. Undervisningen var ”underholdende” og spændende. Faget er ikke svært, men det kræver at man bruger lidt tid på det.
Faget er lille og mange gør nok ikke det store nummer ud af det fordi der er de 3 andre fag samtidigt. Det er relativt lille pensum så mange tænker at hvis den skulle ”glippe” til eksamen så er det ikke et enormt fag at skulle læse op igen.
Gennemsnit: 5,6
Dumpeprocent: 10
Evidensbaseret Medicin (EBM):
Dette har ry for at være den sværeste eksamen på kandidaten. Og vores dumpeprocent bekræfter rygtet. Egentlig havde dumpeprocenten nok været 40 eller mere hvis professoren ikke havde valgt at fjerne nogle af eksamensopgaverne fra sættet fordi de var for utydelige.
Faget handler om at kunne læse, forstå og tolke videnskab. Man har snut til evidensbaseret medicin flere gange på studiet, men her bliver der virkelig bygget på.
Halvdelen af faget (EBM 1) har man et halvt år i forvejen og efterfølgende bygges der ovenpå med EBM2. Der er én fælles eksamen med 30 MCQ spørgsmål og man skal have 60 % rigtigt.
Spørgsmålene er svære teoretiske og formuleret så svarmulighederne ligger meget tæt op ad hinanden.
Gennemsnit: 5,1
Dumpeprocent: 15
K7: Klinik
Her har man det ”modsatte” ophold af hvad man havde på K4. Dvs. havde man på K4 2x4 ugers medicinsk og kirurgisk ophold vil man på K7 havde 3x2 ugers ophold på hhv. psykiatrisk, pædiatrisk og almen praksis.
K8: Kvindesygdomme og mor/barn
Gynækologi, obstetrik og pædiatri. Det siger sig selv at det er et stort pensum på et modul.
Pædiatri er groft sigt al intern medicin – bare på børn. Og så er der gynækologi og obstetrik ved siden af.
Man har to uger med gynækologi, to uger med obstetrik og fire uger med pædiatri til sidst.
Eksamen er en OSCE med både teoretiske og praktiske opgaver. Der er 7 stande og man har 12 min pr. stand. De fleste stande er med en eksaminator og eventuelt en skuespiller og enkelte stande kan være små skriftlige stande. Der eksamineres i hele pensum.
Eksamen er angstprovokerende fordi der er fuld drøn på så snart tiden starter, men langt de fleste har en god oplevelse af eksamen. Og så er det lidt en generalprøve inden den store OSCE på K10.
Gennemsnit: 8,1
Dumpeprocent: ca. 4 %
Global sundhed:
Dette er et lille fag der for de fleste først fokuseres på efter endt OSCE-eksamen. Det handler om hvordan sundheden er set i et større perspektiv. Mange synes det er lidt fjollet at bruge tid på, men jeg må indrømme at jeg synes det er yderst relevant at man som læge bare har en anelse om hvordan sundhed er uden for Danmark og nok særligt uden for Europa.
Alle bestod faget.
Speciale
Efter K8 kommer 11. semester hvor man skriver speciale. Der er forskellige muligheder for speciale-semesteret. Man kan vælge en forskningsprofil, en klinikprofil, en udenlandsprofil og en lederprofil. De fleste vælger forskningsprofilen eller klinikprofilen, og den grundlæggende forskel på de to er at man på forskningsprofilen skriver speciale og har nogle få obligatoriske kurser og på klinikprofilen skriver man også speciale, men har i stedet for kurserne har man 6 ugers klinik på den afdeling man skriver speciale på.
Dette var for mig et ret afslappende modul, men for andre havde det været vildt hårdt.
Det vigtige her er at man skriver på en afdeling hvor man kan finde en god og engageret vejleder! Det er altafgørende for oplevelsen af specialet.
Det faktum at man på SDU skriver specialet over 6 måneder og ikke blot et mini-projekt som man fx gør på AU medfører at mange SDUere formår at få udgivet sit speciale og derved får en videnskabelig publikation til CVet. Forskningserfaring er noget der virkelig tæller på CVet så her er SDUere måske et lille skridt foran de andre universiteter.
Andre stedet tager en del studerende et forskningsår og får en måske udgivelse på den måde, men til gengæld bruger man så et år på det. Intet er bedre end andet, men det er værd at bemærke at udgivelsen på SDU kan være en integreret del af selve studiet og det synes jeg er personligt er en fordel.
Gennemsnit: 9,8
Dumpeprocent: 0 %
K9: Øjne, Dermatologi og Geriatri/farmakologi
Dette er et modul hvor man har 3 meget forskellige fag og en eksamen i hvert fald. Oftalmologi og Dermatologi-eksamen ligger samme dag. Geriatri og farmakologi ligger nogler uger efter.
Øjne:
Lille fag med separat eksamen. Overskueligt pensum og ofte spørgsmål inden for samme emner.
Til vores eksamen var underviserne blevet enige om at det de sidste år havde været for let og folk fik svaret og afleveret for hurtigt så de havde skruet op for sværhedsgraden over hele linjen. Vi var derfor alle skeløjede da vi kom ud fra eksamen, men heldigvis gik det fint for de fleste alligevel.
Eksamen er en blanding af MCQ-spørgsmål og MCE-spørgsmål
Gennemsnit: 7,1
Dumpeprocent: ca. 3 %
Dermatologi:
Også et lidt mindre fag, men et fag der for mig krævede betydeligt mere tid end øjne. Faget er også større og man skal vænne sig til at kunne se et billede af noget udslæt på huden og derefter kunne fortælle diagnosen. Ofte var der også en kort sygehistorie med.
Eksamen er 50 MCQ-spørgsmål.
Gennemsnit: 7,8
Dumpeprocent: 0 %
Geriatri og Farmakologi
Dette er den eneste eksamen med hjælpemidler på kandidaten.
Man må bruge pro.medicin og interaktionsdatabasen.
Til gengæld er man meget tidspresset til eksamen. Jeg tror det er den eneste eksamen jeg har været til hvor alle har siddet i lokalet helt indtil afleveringstidspunktet. Så selvom man kan slå ting op på pro.medicin har man på ingen måde tid til at slå alt op.
Eksamen er skriftlig og man skal bl.a. afstemme medicinlister og redegøre for bivirkningsprofiler for forskellige præparater i kombination hos bestemte patienttyper.
Et meget lærerigt fag med en masse gode redskaber til det videre lægeliv.
Gennemsnit: 6,2
Dumpeprocent: ca. 1 %
K10: Forberedelse til KBU
Dette er de nye ugekurser som ikke længere er ugekurser!
Før den nye kandidatreform havde man hele 12. semester til repetition af hele kandidaten og så gik man groft sagt til eksamen i alt man har haft på kandidaten. Man havde en uge til repetition af alle organsystemer og specialer – derfor kaldte man det ugekurser. Sådan er det ikke længere! Og det betyder også at hele kandidatens pensum ikke længere er pensum!! Og det er og var en udbredt misforståelse både blandt studerende på min årgang i sin tid og faktisk også blandt nogle undervisere.
Pensum på K10 er det der bliver gennemgået til forelæsningerne! Og det vil jeg gerne sætte en stor og vigtig streg under for ellers er dette modul en alt for stor mundfuld – det var jo derfor man gik fra det gamle 12. semester.
Når det er sagt er der stadigt RIGELIGT at se til på K10. Man har undervsining 8-13 hver dag inden for forskellige symptomer. Det kunne være ”Hjertebanken” hvor man casebaseret gennemgår forskellige årsager til hjertevagten. Fx Atrieflimmer, lungeemboli eller angst og derved berører man både kardiologi, lungemedicin og psykiatri. Denne fremgangsmåde går igen alle 8 uger og man berører derved mange forskellige symptomer og specialer.
På K10 er der cases inden alt på kandidaten med undtagelse af K8 og K9 samt EBM, PIS og Global sundhed. Så dvs. man eksamineres inden for: kardiologi, lungemedicin, øre-næse-hals, ortopædkirurgi, reumatologi, hæmatologi, gastroenterologi, endokrinologi, abdominalkirurgi, neurologi, neurokirurgi, psykiatri, Nefrologi, urologi, onkolgi, retsmedicin, infektionsmedicin, anæstesi, transfusionsmedicin, radiologi/utralydsundersøgelse, akutmedicin og almen medicin.
Der stilles spørgsmål inden for alle fagområder.
Eksamen består af tre dele. En skriftlig del med 7 casebaserede opgaver og ca. 20 min pr. opgave. Dernæst følger 2 dage med OSCE. Til den mundtlige OSCE er der skuespillere på de fleste stande og man vurderes både på sin faglige kunnen men også på sine kommunikative evner. Man har 12 min på hver stand. Alle opgaver vægtes lige.
Man må maksimalt fejle/dumpe 8 stande i alt.
Heldigvis klarer de fleste det fint, men meget få får topkarakterer.
Det er en meget intens afslutning på studiet, og mens vi læse misundede vi da lidt vores kollegaer fra de andre universiteter der runder studiet af på en noget mere mild måde. Til gengæld må jeg sige at en brush-up på alt det vigtige til KBUen var rigtig godt så man føler sig klar til at starte som læge.
Gennemsnit: 6,6
Dumpeprocent: 3 %
Det var alt for denne lange post. Håber at I kan bruge det til noget. Om ikke andet har I da fået tiden til at gå med at læse og øve jeres læseskills 
Skriv endelig hvis der er brug for uddybning eller hvis noget ikke giver mening.
Dbh.
KmK
